Har du også undret dig? Derfor er Emil Midé Erichsen ikke med på nyt eventyr
Foto: Bermuda/TV 2 Indsat foto: Hanne Juul
De kommende uger kan du følge Mikkel Beha Erichsen på nye eventyr i TV 2-programmet "Vores jord - kurs mod nye kyster".
Her skal han sammen med hustruen Marian, sønnen Alfred og Alfreds kæreste Madeleine rejse jorden rundt.
Det er langt fra første gang, at danskerne kan følge familien på eventyr.
Tidligere er vi kommet helt tæt på den rejselystne familie i programmerne "Kurs mod fjerne kyster" og "Kurs mod nord".
Noget er dog helt anderledes i denne omgang.
For parrets ældste søn Emil Midé Erichsen er ikke med på eventyret.
I første afsnit giver han ganske kort sin far et lift, men ellers ser vi ikke noget til ham i denne omgang.
Det er der dog en ganske god årsag til.
For i sommeren 2023 valgte Emil at drage på langfart med sin kæreste Louise og deres to børn Hugo og Rumle - og først denne december meddelte han, at de nu vender snuden hjemad.
Første sæson af "Vores jord - kurs mod nye kyster" blev optaget i vinteren/foråret 2024, hvor Emil altså har haft travlt med sit eget eventyr med familien.
Du kan se et nyt afsnit af "Vores jord - kurs mod nye kyster" hver mandag på TV 2 eller TV2 Play.
Denne artikel blev først bragt hos Billed-Bladet, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.