Podcast
15. september 2022

Medina lancerer podcast med et ærligt billede af sin krop efter fødslen

Den danske popdronning lancerer sin første podcast ”Hele Mennesker”, som handler om, hvordan man lærer at acceptere sig selv. Selv viser hun sin krop frem bare ti uger efter fødslen af sit andet barn.
Af: Silje Qvist
medina

Foto: Nikolaj Thaning Rentzmann

Medina er blevet mor til to små drenge. Under sin graviditet delte hun flittigt billeder af sin runde mave, men nu ser vi hende på en helt ny måde.

I forbindelse med lanceringen af hendes nye podcast ”Hele Mennesker” deler hun nemlig et ærligt billede af hendes krop bare ti uger efter fødslen på hendes anden søn.

”Hele Mennesker” handler om, hvordan vi lærer at acceptere os selv. Acceptere, at når man er nede og mærke bunden, er vi selv herre over, hvornår vi vil op igen, og hvordan vi kommer det.

Det kan føre mennesker i mere holistiske retninger, og det har Medina gæster som Magnus Millang og Melvin Kakooza inde og snakke om.

”Mit ønske med dette er at give gode holistiske råd med på vejen der forhåbentlig kan gøre en forskel i andres liv,” skriver Medina på sin Instagram denne morgen.

Medina har tidligere fortalt, at hun gerne vil bruge sin egen historie til at starte samtaler om problemer, det snakkede Femina med hende om i foråret om hendes nye film og serie. I serien kom vi tæt på bagsiden af det at være kendt popdronning.

”Jeg kunne godt have fortalt, at det handlede om, at folk skulle høre min historie, men jeg har faktisk ikke brug for, at der bliver snakket ret meget om mig,” sagde Medina.

”Det handler om, at du ikke altid ved, hvad din nabo gå igennem, og det er alt for nemt at stå og pege fingre ad alt muligt, du ikke ved en skid om.”

Selvom man er dronningen af dansk pop, så er der mange sider, som offentligheden aldrig ser. Medina har i interviewet fortalt, at hun oplevede mange traumatiske ting – og at meget af det skete samtidig. De kolliderede under en intimkoncert på Store Vega i København tilbage i marts 2020.

Hun vidste, at hun havde en stalker. Hun vidste, at hun var gravid. Hun vidste, at hendes lillesøster havde forsøgt at tage sit eget liv.

Mens hun stod på scenen, kunne hun pludselig mærke, at hun var ved at abortere. Hun gik af scenen den aften.

medina

”For mig kom traumerne som lag på lag på lag, hvor jeg bare kæmpede for at holde mig oppe. Til sidst kunne jeg ikke længere og nåede bunden. Og dernede var jeg nødt til at finde ud af, hvad der skulle ske.”

Men helingsprocessen kræver tid, og det har Medina lært på den hårde måde.

”Hver gang har jeg tænkt, at "nu samler jeg mig lige op", men så har jeg været for ustabil og er væltet derned igen meget hurtigt.”

Selvom hun nåede bunden, er hun aldrig blevet liggende dernede. Sådan er Medina ikke indrettet. Nu vil hun hjælpe andre med at lære det samme.

”Hele Mennesker” kan findes på podcast appen Ally fra i dag.

Læs mere om:

Læs også