Se, lyt & oplev
2. januar 2025

Nu er det afsløret: Her er premieredatoen for "Sommerdahl" sæson 6

Efter kun et halvt år vender "Sommerdahl" tilbage med sæson seks om efterforskeren, der spilles af Peter Mygind
Af: Benedikte Brix
sommerdahl premiere

Foto: TV2

I juni rundedes femte sæson af "Sommerdahl" af, og det sidste mord blev opklaret, efter ingen ringere end Kurt Ravns rolle, fiskehandleren Otto, måtte lade livet.

Nu er krimiserien allerede tilbage igen.

26. januar slår TV 2 Play og TV 2 Charlie nemlig dørene op for sæson seks om efterforsker Dan Sommerdahl, som bliver spillet af Peter Mygind.

Denne gang er der fokus på kærligheden og selvfølgelig flere mysterier, der skal løses i den tilsyneladende mest mordramte by i Danmark: Helsingør.

Om sæson seks af "Sommerdahl" skriver TV 2:

- Efter en svær periode for Dan og Josefine kan de endelig lade kærligheden blomstre. Josefine har friet til Dan, og han har sagt ja. Forude lyder bryllupsklokkerne – eller går det nu så let? Pludselig står der nemlig to flygtningebørn foran parrets dør, og Sommerdahl ser drømmen om sin anden ungdom fordufte i Helsingørs lune sommersol.

- Nu står han igen over for den svære kunst at jonglere jobbet som politimand med rollen som far og nærværende partner. Samtidig må den rutinerede politienhed knække drilske mordgåder og fange uventede gerningsmænd.

Denne artikel blev første gang udgivet på Se & Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også