’Pigen med nålen’ er en grum historie om danmarkshistoriens største seriemorder

Svensk-polske Magnus von Horn har begået lidt af en genistreg med ’Pigen med nålen’, der er et mørkt eventyr baseret på en virkelig historie. Filmen er magisk, overnaturlig og uhyggelig. Og samtidig funderet i en barsk og realistisk virkelighed, der endda er baseret på den virkelige historie om Dagmar Overby, danmarkshistoriens første og største seriemorder.

Vic Carmen Sonne spiller hovedrollen som Karoline. En fattig syerske, der har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, efter at hendes mand er blevet meldt savnet under krigen. Fabriksejeren Jørgen (Joachim Fjelstrup) får et godt øje til hende, og de indleder et forhold. Da hun bliver gravid, lover han at gøre hende til en ærbar kvinde. Alt ser omsider lyst ud, men den slags romancer har som bekendt sjældent en lykkelig slutning.

Den onde heks

Under et desperat forsøg på at afslutte sin ulykke med en strikkepind på en offentlig badeanstalt, møder hun den venlige Dagmar Overby (Trine Dyrholm), der har ry for at kunne hjælpe med at finde nye, gode hjem til uønskede babyer.

Og selvom Karoline måske nok fornemmer, at der er noget galt med Dagmar, beslutter Karoline sig for, at hun er hendes redning. Dagmar ansætter Karoline som amme, men børnene ryger altid hurtigt videre. Dog ikke til kærlige hjem.

Den del af historien er nemlig løst baseret på den virkelige Dagmar Overby. Danmarkshistoriens største seriemorder, der i 1921 blev dømt for at have slået ni spædbørn ihjel i perioden fra 1913-1920. Et tal, der angiveligt var langt højere – det var bare kun de ni mord, der kunne bevises.

Dagmar Overby er i sig selv en både fascinerende og uhyggelig karakter, ikke mindst når hun som her spilles af formidable Trine Dyrholm, der altid tilføjer sine roller en helt særlig intensitet, nærvær og dybde.

Man kunne sagtens have lavet en biografisk film om hende alene. Det er bare ikke denne her films ærinde. Hun er en biperson – som den onde heks i pandekagehytten i eventyret om Hans og Grete.

Svært at se på

Det er godt set af Magnus von Horn ikke at gøre Dagmar Overby til hovedperson, men i stedet fokusere på et menneske, der både er hendes offer og, på sin egen sære vis, hendes modvilligt medskyldige. En kvinde, vi kan relatere til. Fordi hun ikke gør onde ting af ond vilje, men fordi omstændighederne tvinger hende. En kvinde med en stærk historie, som man ikke er tvivl om i større eller mindre grad spejler et utal af andre kvindeskæbner gennem historien.

Spillet af frygtløse Vic Carmen Sonne er hun dog langtfra et sårbart offer. Hun er på en gang uskyldig og barnligt naiv og en kvinde med ben i næsen, der kæmper for at overleve i en brutal verden, kun for gang på gang at blive slået hjem af kræfter, der er stærkere end hende: naturen, skæbnen, mænd og magthavere.

Der er flere scener i ’Pigen med nålen’, der er så følelsesmæssigt (og til tider også visuelt) voldsomme, at man har lyst til at kigge væk. Blandt andet den scene på en badeanstalt, der har givet filmen navn – for desperate tider afføder desperate handlinger. Men uanset hvor meget man har lyst til at lukke øjnene, bliver de på lærredet. I respekt for Karoline og alle kvinder som hende, der kæmper så hårdt.

De svage synker til bunds

Men valget om ikke at fokusere på Dagmar Overby har også en anden gevinst. Det gør det muligt for Magnus von Horn at slippe det realistiske lag og føre filmen ned ad en mørk og snørklet vej, hvor den skiftevis ligner film noir, en gotisk gyser og et mørkt eventyr, der kunne være skrevet af Brødrene Grimm.

Hvis det socialrealistiske lag er Bergman, er eventyrlaget som taget ud af Guillermo del Toros univers. Ikke mindst fortællingen om krigsofferet Peter (Besir Zeciri) uden ansigt, der ender som freak i et omrejsende cirkus.

For det er ikke kun kvinder i uheldige omstændigheder, skæbnen er grum imod. Det er alle mennesker i uheldige omstændigheder. Deforme, fattige, uønskede. Som de små børn, der lander i kloakken, vippet ud af Dagmar Overbys barnevogn. For det virkelige gys i ’Pigen med nålen’ er ikke forfejlede aborter, barnemord eller krigsveteraner med sønderskudte ansigter. Det er den ligegyldighed, med hvilken et samfund lader sine svageste synke til bunds.

Det er imponerende, at det lykkes at holde så mange tonearter i spil i én og samme film. Men det gør det. De gotiske eventyrlag får socialrealismen og -kritikken til at stå skarpere og mere bidende frem. Mens det realistiske lag giver eventyret et skær af symbolisme. Som om alle tænkelige metaforer for at være udstødt bliver levende for øjnene af os. Et levende mareridt. For når virkeligheden viser sig fra sin mest brutale side, kan det være svært ikke at føle, at man er fanget i en ond drøm.

En smag af desperation

Michal Dydek står bag filmens imponerende sort-hvide billedside, der, sammen med et detaljeret set- og kostumearbejde, er med til at understrege følelsen af både at overvære en gotisk gyser og et historisk dokument.

Det er lige før, man kan lugte fugten i rummene og muggen i halmen og smage desperationen. I det hele taget er ’Pigen med nålen’ en sansemættet film. Ubehagelig. Uafrystelig. Men også smuk i sin beskrivelse af menneskets evne til at overleve på trods. En film, man bør unde sig selv at se i godt selskab. For der er meget at både tale om og tænke over, når lyset igen bliver tændt i biografsalen.