Savner du en god krimi? Ny serie fra DR er brillant skruet sammen

Et telefonopkald sætter det hele i gang for vores hovedperson, John Taylor (David Mitchell). Han lever af at forfatte gådebøger a la sudoku. I røret er det hans svigerinde Lucy (Anna Maxwell Martin), og hun har brug for en stor tjeneste.

Han skal sætte sig ind i den taxa, som allerede holder udenfor hans dør. Den lange tur på 225 kilometer fører ham til Cambridge, hvor hans bror James, svigerinden Lucy og deres 15-årige søn (Dylan Hughes) bor.

James, der er Johns enæggede tvilling, er forsvundet. Han har i længere tid opført sig mistænkeligt, men nu er han helt væk. Kun et brev har han efterladt sig. Lucy har brug for, at John udgiver sig for at være hans bror og tager ind på politistationen, hvor James arbejder, for at finde hans notesbog.

Måske den kan forklare, hvor han er? John skal bare gå hurtigt ind, finde notesbogen og gå igen med det samme. Men sådan kommer det jo selvfølgelig ikke til at gå.

Nå man som denne anmelder er inkarneret krimientusiast og også ofte anmelder genren, er det en gave, når der kommer noget, som for alvor stikker ud i forhold til normen. Og det gør ’Ludwig – krydsordsdetektiven’ i den grad.

Gåder skaber tryghed

John befinder sig uden tvivl et sted på autismespektret, men heldigvis fortaber serien sig ikke i diagnoser. Fokus er i stedet på hans person og den udvikling, han går igennem. Bevægende erindringsglimt fortæller os om Johns store traume. Deres far forlod familien, da drengene var omkring 12 år.

I krydsklip ser vi, at de gåder han allerede som barn begyndte at løse og opfinde skabte tryghed i et emotionelt kaos. For John er gåder stadig betryggende. Mennesker er farlige, for han forstår dem ikke. Men hans evner til at se sammenhænge i ting og situationer er totalt overlegen.

Serien skildrer eminent, hvor utryg verden er for John. Hvordan han overvældes og overmandes af indtryk, da han træder ind på politistationen. Et landskab fuld af benspænd. Dels fordi andre mennesker er en uløselig gåde for ham, men det er brorens politiverden også.

Man ler af alle hans forhindringer og absurde indfald, som vælter ud af ham, for han ejer ingen situationsfornemmelse. Men ikke på noget tidspunkt bliver han latterliggjort. Tværtimod viser serien ham en stærk loyalitet.

Som en bestemt, men kærlig mor

Seriens lette tone og naivistiske univers passer perfekt til hinanden.

Og den anvender raffineret ideen om geniet ved på musiksiden at bruge symfoniske og elektroniske udgaver af den tyske komponist Ludwig van Beethovens værker som musikalsk tema. Johns pseudonym på sine bøger med gåder er nemlig Ludwig efter hans barndomshelt.

I hvert afsnit bliver den sag, John skal opklare, introduceret. Mysterierne i sig selv er som sådan ikke vigtige. Nej, det er en måde, hvorpå vi kan følge John, når han udgiver sig for at være sin bror, og se ham forsøge at opsnappe informationer om hans mystiske forsvinden.

Hans svigerinde koster rundt med ham. Som en bestemt, men kærlig mor. Hun presser ham, fordi hun er desperat efter at finde sin mand.

David Mitchell er perfekt i rollen som John. Ikke én falsk tone eller overspil. Han er komiker, og nogle kender ham måske fra Stephen Frys lattervækkende BBC-quiz ’QI’. Han er producent på serien, og det forstår man godt, for rollen som John giver ham mulighed for at spille med hele registeret.

Anna Maxwell Martin viser med rollen som Lucy sit stærke talent for det komiske. Særligt hendes karikerede ironiske smil er uforglemmeligt. Hun er ellers mere kendt for alvorlige roller som i den intense irske krimiserie ’Line of Duty’ eller i den nye true crime ’Until I Kill You’.

Nervepirrende mysterium

Udover den fascinerende hovedkarakter imponerer serien ved perfekt at balancere det humoristiske, smertelige, spændende og hjerteskærende.

Serien har en skøn kontant humor, som da John siger til Lucy: ”Jeg ville føle mig mere komfortabel ved at vide det nu”, hvortil Lucy svarer ”Hvornår har du nogensinde følt dig komfortabel?”

Men morskaben efterlader også plads til den uro og bekymring, som James’ forsvinden skaber, eller smerten i de erindringsglimt fra Johns barndomstraume, da faren forlod familien.

Historien om James’ forsvinden er brillant skruet sammen, og man bliver som seer suget ind i det nervepirrende mysterium.

Stemningen af uforudsigelighed, som John befinder sig i, planter sig i seeren. Man ved aldrig rigtigt, hvad der kommer til at ske.

Historien viser hjerteskærende, hvordan et traume kan definere ens liv, men også hvordan kærlighedens kraft kan forandre en. Uden at serien på noget tidspunkt tyer til det sukkersøde.

Glædeligvis har BBC annonceret, at der er en ny sæson af mysteriet på vej. Denne anmelder krydser fingre for, at den også kommer til Danmark.