Se, lyt & oplev
20. januar 2025

Savner du 'Yellowstone'? Så skal du se 2. sæson af ny serie med Harrison Ford og Helen Mirren

Få stillet din Montana-længsel med den helt nye trailer for westernserien '1923', der lover stort drama i Dutton-familien.
Af: Signe Bjørg Granberg
Serier | Nyheder Harrison Ford og Helen Mirren er tilbage i 2. sæson af storslået 'Yellowstone' spin-off

Foto: Paramount/SkyShowtime

I Taylor Sheridans stærke dramaserie, '1923', følger man Dutton-familien fra det populære 'Yellowstone'-univers i starten af det 20. århundrede. Her præger udvidelsen af de amerikanske grænser, forbudstiden og Den Store Depression tidsbilledet.

De to stjerneskuespillere, Helen Mirren og Harrison Ford, spiller parret Jacob og Cara, der bor på Dutton-ranchen, som vi kender fra 'Yellowstone'. I denne sæson hærger en grusom vinter, og det bringer nye udfordringer med sig på ranchen. Samtidig melder flere modstandere sig på banen og truer med at gøre en ende på Dutton-dynastiet.

Se den nye trailer for 2. sæson af '1923' her:

Foruden Harrison Ford og Helen Mirren medvirker blandt andre Brandon Sklenar, Spencer Dutton, Julia Schlaepfer og Jerome Flynn.

2. sæson af '1923' får premiere 10. marts på SkyShowtime.

Læs mere om:

Læs også