Fra orkide til krydderi - sådan laver man vanilje

Vanilje - en gave fra guderne

Orkide og lian

Fra plante til vanilje

Vaniljens udbredelse

Vaniljeorkideen er en krævende ”fætter”. Den vokser kun i 600 meters højde over havet i et bælte 10-20° nord eller syd for ækvator, hvor der er et varmt og fugtigt, tropisk klima, stort set ingen vind og en let skrånende og næringsrig jord.

Det var i mange år en gåde, hvorfor vaniljeorkideen ikke ville sætte frugter uden for Mexico. '

Først i 1836 fandt man ud af, at det krævede tilstedeværelsen af en ganske bestemt bi – melipone-bien. Derefter gik det hurtigt med at lure bien kunsten af og få udviklet en teknik til håndbestøvning.

Opdagelsen fik stor betydning for vaniljeproduktionen, fordi vaniljeorkideen fra da af kunne dyrkes uden for det sydøstlige Mexico. I begyndelsen blev det på Réunion og Madagaskar.

I dag er de sammen med Comorerne og Indonesien stort set ansvarlige for verdens vaniljeproduktion, mens Mexico tegner sig for under én procent.

Vanilje bruges ikke kun i bagværk. Prøv f.eks. vaniljebagte rodfrugter:

Sin vægt værd i guld

Vanilje regnes for at være verdens mest populære aroma, men kun en ganske lille del – ca. én procent – af smagsstoffet vanillin stammer fra orkideer. Resten fremstilles industrielt.

Det siger sig selv, at prisen på ægte vanilje er høj. Den stiller store krav til vækstbetingelserne.

Produktionen er meget arbejdskrævende, både tidspunktet for bestøvning af blomsterne og plukning af bælgene er kritisk. Endelig er produktionen underlagt skiftende vejrlig.

I dag bruges vanilje bredt i madlavningen verden over samt som duftstof i parfume, kosmetik og i farmaceutiske produkter samt som smagsforstærker.

Kendere skelner mellem de forskellige vaniljesorter – Bourbonvanilje har kraftigst vaniljesmag, tahitivanilje er mere blomsteragtig – så det er en smagssag, hvad man vælger i madlavningen.