Blake Livelys hårplejerutine mangler et overraskende, elementært trin
Foto: Mega
Uanset om du er faldet til ved ’It Ends With Us, fik øjnene op for hende i ’A Simple Favor’ eller har hængt ved siden de kronede ’Gossip Girl’-dage, ja, så har du sikkert ved mindst én lejlighed sukket over Blake Livelys ualmindeligt heldige hårgenetik.
Men er det kun gener, der er på spil?
Måske ikke, for i et interview med Marie Claire, fortæller Lively, at hun har en meget kontroversiel hårplejerutine.
’Gossip Girl’-stjernen har i årevis holdt sin hårplejerutine helt ind til kroppen, på trods af at mange de sidste snart 20 år har forsøgt at opnå samme hårpragt. Faktisk er det først nu, hvor den blonde skuespiller har lanceret sin egen serie af hårprodukter under navnet Blake Brown, at hun har løftet sløret for hemmeligheden bag de smukke lokker.
Til Marie Claire fortæller hun blandt andet: ”Jeg følger ikke en bestemt rutine, men jeg lytter til, hvad mit hår har brug for og hvordan det reagerer på eksempelvis vejr, styling og produkter”.
Men lidt at en rutine har hun trods alt. Og den er langt fra som man skulle forestille sig.
Hun bruger naturligvis sine egne produkter (der er otte i alt i serien, og de sælges i den amerikanske butikskæde Target), men det bemærkelsesværdige er, at der blandt de otte produkter ikke findes noget så elementært som en balsam. Det skulle man da ellers tro, var fundamentet i en hårplejeserie sammen med shampoo.
Men nej.
Blake Lively bruger nemlig en hårmaske i stedet for balsam, når hun vasker sit hår hver tredje dag. Og det er måske det, der er nøglen til hendes lange, bølgende, bløde og fyldige lokker?
”For mig er en hårmaske som en koncentreret balsam. Da jeg lavede dette skifte, så jeg hvordan mit hår virkelig forandrede sig til det bedre, og det har holdt i årtier,” siger hun til Marie Claire.
Måske er det et forsøg værd?