Hår
17. december 2024

Kim Kardashian har fået det mest specielle pandehår, vi har set til dato

Vi kan konkludere, at Kim Kardashian afrunder året med et ’bang’.
Af: Rose Maria Behavý
kim kardashian

Foto: ZUMAPRESS.com / MEGA

Der er efterhånden ikke det hår, Kim Kardashian ikke har haft. Fra rødt til pink, og page til ekstremt langt er hun altid god for en ægte hårtransformation.

Og lige i tide til jul er hendes hår igen gaven, der bliver ved med at give. I anledning af åbningen af sin nye Skims-butik i New York, debuterede reality-stjernen – eller forretningskvinden – et helt nyt pandehår, som er ulig noget, vi før har set.

Her var nemlig ikke tale om et fuldbyrdet pandehår, som falder over panden i en horisontal linje, men derimod snarere en tot pandehår, som strejfede panden og stykket mellem Kardashians øjne, men s hendes lange, ibenholtsfarvede halvt opsatte hår faldt i en perfekt-uperfekt kaskade over hendes bare skuldre.

Senere samme uge til den årlige LACMA Art + Film Gala, som er en event afholdt af Los Angeles County Museum of Art, der hylder de førende personer inden for kunst og film, ankom en snehvidklædt Kardashian igen med sit nye pandehår – denne gang i endnu mere excentrisk form; nemlig svunget over panden son en lille bølge af sort år.

https://imgix.femina.dk/2024-12-17/MEGA1224429_071-%281%29.jpg

Foto: Mega

Desuden overraskede Kardashian ved – igen – at have lade sit lange hår klippe helt af fra den ene dag til den anden, og går dermed julen i møde med en page – og pandehår med svung.

Vi siger det igen: Kim Kardashian(s hår) er gaven, der bliver ved med at give.

Læs mere om:

Læs også