Hår
18. oktober 2024

Seks fejl, du begår, når du føntørrer dit hår – og hvordan du bør gøre i stedet

Drømmer du om smukt og glansfuldt hår efter føntørring? Så er der nogle ting, du skal undgå.
Af: Sara Löf Nyqvist, femina.se. Oversat af redaktionen
føntørrer

Foto: Unsplash

At føntørre håret er for mange en daglig rutine, der går på autopilot. Men er du en af dem, der synes, at dit hår bliver pænere og blødere, når det bliver føntørret hos en frisør? Så kan denne liste måske hjælpe dig.

Nedenfor lister vi seks almindelige fejl, vi begår med hårtørreren – og hvordan du bør gøre i stedet!

1. Du holder føntørreren i den forkerte vinkel
Ret føntørreren nedad og i samme retning som børsten trækkes igennem håret. På den måde føntørrer du frizz ned og giver håret et blødt resultat. Undgå at bevæge føntørreren op og ned, men hold den i konstant vandret bevægelse for at undgå at ødelægge hårstråene.

2. Du bruger for varm luft til dit hår
Tykt hår har brug for varmere luft. Hvis du har fint hår, kan du med fordel skrue ned for varmen på føntørreren. De fleste hårtørrere har forskellige varmeindstillinger, og når håret næsten er helt tørt, kan du med fordel tørre det sidste med køligere luft. Det giver både glans og mindsker frizz.

3. Du bruger ikke varmebeskyttelse
Håret bliver skadet af varme og har derfor brug for beskyttelse! I dag findes der varmebeskyttende produkter, som kan give håret hold, volumen eller glans – vælg en varmebeskyttelse, der passer til netop dit hår og behov.

4. Du føntørrer ikke håret ordentligt
Oplever du, at din styling ikke holder? Så tørrer du måske ikke håret helt ordentligt. Et tip er at opdele håret (måske sætte det øverste hår op i en klemme) og føntørre én sektion ad gangen.

5. Du bruger den forkerte hårbørste
Undgå metalbørster, når du føntørrer dit hår – de kan blive for varme og skade både hår og hovedbund. Brug i stedet en rundbørste og føntør håret nedad, mens du trækker rundbørsten nedefra igennem håret. Det giver både volumen og glans.

6. Du bruger produkter bagefter
Produkter, der giver volumen til håret, som for eksempel mousse, skal bruges før føntørring. Selv cremer eller olier til kruset hår kan fordeles i håret, inden du tørrer det. På den måde arbejder du produkterne ind, og de holder meget længere.

Denne artikel blev første gang bragt af femina.se. Dette er en oversat og redigeret version.

Læs mere om:

Læs også