Har du købt din sidste bøjle-bh?
Foto: PR
Der findes mindst 20 videoer på YouTube, som viser, hvordan du forvandler din bh til et mundbind.
Der er tilsyneladende et marked for at lære os at udnytte de bh’er, der ligger og samler støv i undertøjsskuffen, mens vi arbejder hjemme, holder Teams-møder i dårlig belysning og ikke har været ude og drikke drinks i over et år.
Salget af bh’er er faldet med 12 procent blandt 80 af de 100 største undertøjsforhandlere i USA under corona-lockdownen ifølge det amerikanske forbrugernetværk CNBC.
I England er salget af de mere behagelige sports-bh’er derimod steget med 42 procent i samme periode ifølge detailmediet edited.com.
Du skulle da også være et skarn, hvis du ikke, som en af coronaens positive følgevirkninger, har nydt at slippe for at skulle hive den bøjle-bh, der plejede at gnave i armhulen det meste af dagen, ud af ærmet som det første, når du kom ind ad døren efter en arbejdsdag.
Model Tina Kjær.
Medmindre du selvfølgelig allerede forinden havde sagt farvel til den traditionelle bh og goddag til frithængende bryster, uanset form og størrelse, eller valgt et langt mere behageligt alternativ uden bøjle, polstring eller stramme stropper.
Det er nemlig ikke kun corona, der har fået os til at ændre bh-vaner.
Det fortæller Mette Byriel-Thygesen, som er museumsdirektør på Nationalmuseet og har specialiseret sig i køns- og kropshistorie.
– Vi er helt klart på vej mod det mest frigjorte årti i bh’ens historie. Der har fra 2010’erne og frem været en ny bølge i gang, som handler om, at unge piger generelt gør op med ubehageligt undertøj.
– Flere vælger at gå helt uden bh. Det er en bølge, hvor naturlighed fylder meget. Flere begynder at tænke, at de ikke nødvendigvis behøver at fjerne deres kropsbehåring eller bruge bh, siger hun.
Free the nipple
Diskussionen om MeToo og om seksuelt samtykke har ifølge Mette Byriel-Thygesen uden tvivl haft indflydelse på vores syn på bh’en.
Det samme har den kønsspecifikke censur, som udøves af medier som Instagram.
– Unge kvinder i dag er i gang med et større opgør med, hvordan vi skal se ud, f.eks. devisen om, at skæve bryster eller hængebryster ikke er pæne. Man er slet ikke interesseret i at mainstreame bryster, og der kan sagtens være noget sexet i at gå uden bh.
– Når sociale medier samtidig blokerer ammebilleder eller billeder af kvinders brystvorter, kan det bidrage til en oprørsstemning om, at det skal fandeme være løgn. Selvfølgelig skal man kunne vise bryster, og man skal som kvinde kunne gå uden en bh, uden at folk synes, det er uhørt, siger hun.
Samme udvikling har etnolog Frederikke Heick bemærket.
Den komfortable mode, som de seneste årtier har givet os mere og mere oversize tøj og et langt større udvalg af flade sko, har også ramt bh-moden.
Det bliver ikke længere anset som mindre feminint at klæde sig funktionelt.
– Det kan godt være, at Kim Kardashian korsettræner for at blive slank, men for den almindelige teenagepige handler det om, at man sagtens kan tage en smuk hvid konfirmationskjole på, få håret sat flot op og kombinere det med kæmpestore sneakers.
– Det gælder også inden for undertøj. Man vil gerne have en bh, der holder lidt på sagerne, men samtidig er rar at have på, siger hun.
Undertøj fra Moons and Junes.
De mere behagelige bh’er er også til at få øje på i populærkulturen og modebilledet.
I HBO-serien “Normal People” har hovedpersonen Marianne ikke travlt med at fremhæve sine små bryster, men klæder sig gerne i behagelige bøjlefri bh’er.
En række kropsaktivister og influencere dyrker kroppen, som den nu engang ser ud, og modellen Kendall Jenner er stor fortaler for bølgen free the nipple, da hun mener, at selv meget små bryster uden bh er sexede.
Scroller du gennem webshop-udvalget af undertøj hos en highstreetbutik som & Other Stories, dominerer bh’er uden bøjle og fyld, og ord som seamless, soft og yoga indgår i mange af produktbeskrivelserne.
Og på asos.com skrumper udvalget på 465 bh’er ned til bare 105 styks, hvis du vælger udelukkende at få vist dem med bøjle.
De første bh’er var frigørende
Bh’en og undertøjet har gennem hele deres historie fungeret som et spejlbillede af det gældende kvindeideal, fortæller etnolog Frederikke Heick.
– Det har været med til at forme kvinder til det gældende ideal, og man kan hurtigt få en idé om, hvordan en kvinde skal se ud, ved at se på bh’en, siger hun.
Før bh’en var det op gennem 1800-tallet korsettet, der holdt på formerne.
Den første patenterede bh blev skabt af den amerikanske kvinde Mary P. Jacobs i 1914, hvor hun sammensatte to stykker stof med nogle bånd.
Men det var især fra 1920’erne, at bh’en begyndte at erstatte korsettet ved at dele det i to, og de såkaldte bandage-bh’er kom frem.
Det havde i første omgang intet med seksualisering af kvinden at gøre.
Sexlegetøj er ikke længere tys tys: "Det er med til at højne liderligheden"
– Korsettet handlede om at vise, at her var en fødedygtig kvinde med gode hofter, smal talje og ammeværdig barm.
I 1920’erne var idealet anderledes. Det var den unge, frigjorte, androgyne kvinde, nærmest drengepige, uden særlig meget barm, der var idealet, siger Frederikke Heick.
Bh fra Sloggi.
Derfor var det også naturligt, at det netop var i 1920’erne og 1930’erne, at det todelte undertøj og dermed bh’en vandt frem, og korsettet blev lagt på hylden.
For mens 1970’erne ofte bliver fremhævet som det årti, hvor den helt store kvindefrigørelse fandt sted, mener Mette Byriel-Thygesen, at vi overser tiden i årtierne op til 2. verdenskrig, hvor flere og flere kvinder kommer på fabrikker og i kontorarbejde.
Det var mere bh’en som symbol, man gjorde oprør mod i 1970’erne, hvor det handlede meget om kønsneutralitet. For rigtig mange var der stadig et behov for en bh, som løftede især den lidt tunge barm, og som gjorde, at tøjet måske sad lidt bedre.
– Frederikke Heick
– Kvinder begynder at cykle og bevæge sig mere frit, der bliver fokus på en sund sjæl i en sund krop, og bukser bliver mere udbredt til kvinder.
– Der bliver i højere grad fokus på, at kvinders undertøj ikke måtte være hæmmende for dem. Bh’en skulle på det tidspunkt nærmere hjælpe til en mere fri udfoldelse, siger hun.
Fra torpedo til kønsneutral
I 1930’erne er der økonomisk krise efter Wall Street-børskrakket i 1929.
Den hjemmegående husmor bliver i højere grad idealet, og barmen bliver igen fremhævet.
Der kommer bh’er med to skåle, og særligt op gennem 1940’erne begynder man, også med amerikansk inspiration, at se undertøj, der understøtter kvinders sexede udstråling.
Det er ikke mindst skuespillerinder som Rita Hayworth og Ava Gardner, som undertøjsproducenterne får øjnene op for.
– Der kommer et større fokus på den velplejede kvinde. Det breder sig til flere samfundslag.
– Før var det at gå op i sig selv og sit udseende primært forbeholdt borgerskabet og den højere middelklasse, men der begynder at være et ideal om, at også arbejderhusmoren tager et tørklæde om håret, når hun laver mad, så hun ikke stinker af frikadeller bagefter, siger Mette Byriel-Thygesen.
I 1950’erne var den spidse torpedo-bh den mest populære, uanset om du var husmor eller Hollywood-stjerne.
I slutningen af 1960’erne og 1970’erne brændte Rødstrømperne som bekendt deres bh’er, men det er en udbredt misforståelse, at kvinder generelt smed bh’en i den periode, mener Mette Byriel-Thygesen.
– Rødstrømpebevægelsen fik meget stor opmærksomhed og politisk indflydelse. Men ser man på statistikker over f.eks. mænds og kvinders husarbejde, rykkede fordelingen ikke det helt store, og ude i de danske hjem stoppede man ikke med at gå med makeup og bh og begyndte at leve et frit seksuelt liv fra den ene dag til den anden, siger hun.
Ifølge Frederikke Heick var Rødstrømpernes opgør med bh’en ikke uden betydning, men det var i højere grad symbolsk.
– Det kan godt være, at bh’en nu blev et udtryk for den gammeldags kvinde, der gik derhjemme med torpedobryster i 1950’erne, men det var mere bh’en som symbol, man gjorde oprør mod i 1970’erne, hvor det handlede meget om kønsneutralitet.
– For rigtig mange var der stadig et behov for en bh, som løftede især den lidt tunge barm, og som gjorde, at tøjet måske sad lidt bedre, siger hun.
Papa Don’t Preach
Det var først i 1980’erne og 1990’erne, at kvinder begyndte at insistere på, at der ikke nødvendigvis var nogen modsætning imellem sexet undertøj og eksempelvis en karriere.
Mens de kopierede mændenes look med bukser, bredskuldrede habitjakker og kort hår, var det samtidig gerne med meget feminint undertøj inderst inde.
– Undertøjet havde ikke længere samme formende funktion. Det blev i højere grad pynt i form af blonder, hofteholdere og bodystockinger. Alt sammen noget, der vidnede om, at kvinder tog femininiteten og seksualiteten i egen hånd, siger Frederikke Heick.
Madonna på scenen med sin ikoniske kegle-bh.
Det gjorde ikke mindst Madonna i sin meget berømte spidse Jean Paul Gaultier-bh, som hun bar på Blond Ambition World Tour i 1990.
– Madonna tager meget tydeligt fat i bh’ens symbolværdi, når hun tager den lyserøde torpedo-bh fra 1950’erne på og dermed dyrker det årtis sexsymboler.
– Men når hun samtidig viser, at hun er stærk og uafhængig, insisterer hun på, at man sagtens kan kombinere funktion og femininitet, og at moden ikke skal begrænse kvinden, siger etnologen.
Der kommer i 1990’erne også fokus på den fitnesstrænede krop, og især sports-bh’en slår igennem med fitnessguruer som Jane Fonda og Charlotte Bircow, som var dem, alle ville ligne.
Samtidig begynder undertøjsmodeller at blive store stilikoner og ikke nogen, der bliver set som underlødige.
Det gælder bl.a. navne som Helena Christensen, Kate Moss og Tina Kjær.
Selv kronprinsen datede i den periode undertøjsmodellen Katja Storkholm.
Det var her, de første frø blev plantet til nogle af de meget aktuelle debatter, vi har i dag, mener Mette ByrielThygesen.
– Allerede dengang stillede man spørgsmålet om, hvordan kvinder skulle gå klædt for at blive taget seriøst. Kan man godt være et sexsymbol og have et budskab samtidig?
Det så man også i popkulturen op gennem 1990’erne, hvor kvinder som Spice Girls, Alanis Morissette og Gwen Stefani sang om at sige fra over for mænd, der ikke behandlede dem ordentligt.
De så ud, som de gjorde, og optrådte f.eks. gerne i undertøj for deres egen skyld, ikke for mændenes.
Mette Byriel-Thygesen mener kun, vi har set begyndelsen af bølgen med behageligt undertøj, men hun tror ikke på, at bh’en som sådan forsvinder.
– Bh’en er kommet for at blive, og der vil stadig være et fokus på at støtte brysterne, og at tøjet skal sidde pænt. Og lur mig, om ikke den her afslappede coronatilværelse, hvor vi er gået rundt uden bh og makeup derhjemme, gør, at der kommer en modbølge.
– Hvor vi igen har behov for at feste, som man har set det i forbindelse med andre kriser i historien, siger hun.