Derfor går sort aldrig af mode
Foto: Ik Aldama/AP/Ritzau Scanpix
Kan farven sort overhovedet kaldes en trend, når den evigt og altid er moderne?
Farven er over det hele, på catwalskene, i gadebilledet. Den er der altid. Og måske er farven mere relevant nu, end den længe har været.
Måske det kan forklares med, at tendenser kommer og går - og lige pludselig er de tilbage igen.
En forklaring kan også være, at moden afspejler samtiden. Vi står midt i en krise her i verden, og der må sort være den oplagte farve.
Jeg har talt med en farveekspert, der forklarede mig, at sort faktisk ikke er en farve, det er en ikke-farve. Fraværet af en farve.
Den kan forbindes med døden, tristhed, sorg. Men på samme tid er den også forbundet med sexethed, rock'n'roll og på en måde er den ret autoritær.
Mit klædeskab er fyldt med farven, fordi jeg synes, den er klassisk og tidsløs - og så passer den sammen med alt.
Tænk den lille sorte kjole, der har opnået kultstatus, som er et symbol på elegance og alsidighed.
Sort kan ses som et modsvar til de stærke farver, der længe har domineret modebilledet. Det er en naturlig udvikling, fordi mode, ligesom så mange andre ting, er cyklisk.
Denne artikel blev første gang bragt af kk.no, som også er ejet af Aller Media. Dette er en oversat og redigeret version.