
Moderedaktør om hypet modekollektion: "Frygter at mange køber med henblik på at sælge videre til en højere pris"

Foto: H&M
Den 24. april blev H&M's nyeste designsamarbejde med designer Magda Butrym lanceret, og mange modeentusiaster sad klar klokken 10.00. Rigtig mange skulle det vise sig. For ikke længe efter lanceringen var webshoppen tømt for mange af varerne.
Den klassiske, smalle, røde Butrym-kjole med roser og de store blomsterøreringe var blandt de første ting, der forsvandt, og mange fans blev overraskede over, hvor hurtigt det gik.

Kjolen var særligt populær.
Foto: H&M
Ida Elise Eide Einarsdottir, som er moderedaktør på det norske medie KK, er ikke overrasket:
– Jeg hader at sige det, men: Hvad var det, jeg sagde. Det er ingen overraskelse, at denne kollektion bliver revet væk fra hylderne. Valget af gæstedesigner denne gang var spot on, for den polske designer er allerede et varmt samtaleemne.
– Men priserne plejer jo også at være derefter, så når denne kollektion nu bliver tilgængelig for flere til en langt lavere pris, er det ikke svært at regne ud, hvad der sker. Mange har sikkert allerede fået fingrene i deres favoritter. Men jeg frygter desværre også, at mange køber med henblik på at sælge videre til en meget højere pris. Det er langt fra første gang, at disse samarbejder bliver genstand for videresalg.

Der er stadig lidt tilbage, ellers er det vel bare at tjekke Vinted i morgen.
Du kan se hele kollektionen på H&Ms hjemmeside her.

Disse øreringe var det første der blev udsolgt.
Foto: H&M
Denne artikel blev første gang bragt af KK.no, der også er ejet af Aller Media. Dette er en oversat og redigeret version.

Vi tog fejl, og det er faktisk en god nyhed
Læs mere om: