Som barn elskede jeg kjoler. Senere måtte jeg tage slag for mine modevalg. Men jeg havde en grund til at stå fast

Kommentaren er udtryk for skribentens holdning. Christoffer Mygind Juul er video og podcast-journalist hos Ally og vært på "På Vrangen".

Lige siden jeg var barn, har jeg altid gået meget op i tøj og det, jeg havde på. Min mor har fortalt, at jeg som lille på meget bestemt vis oftest krævede, at mine bukser var trukket så langt op over navlen, at det er et under, at jeg ikke blev kastreret af det.

Jeg elskede også kjoler. Når jeg ikke selv hoppede i min kusines rober eller brugte håndklæder som kapper og slæb, tegnede jeg dem i en grad, der var på grænsen til det besættende.

Jeg havde en blok, hvor jeg nøjsomt tegnede alle former for kjoler og outfits, så alle omkring mig var stensikre på, jeg ville blive designer.

Og da jeg engang blev så heldig, at jeg skulle være med som publikum i TV 2’s børneprogram "Snurre Snups Søndagsklub", var det første, jeg tænkte på, hvad jeg skulle have på.

Det blev til et outfit fra H&M i orange fra top til tå, så det passede til studiet, og man for alvor kunne spotte mig. At kameraet så aldrig panorerede forbi mig, er en anden sag.

Da jeg blev lidt ældre, husker jeg, hvordan jeg i de tidlige 00’ere fik et par kopi-Buffalos med neongrønne fartstriber, og hvor vigtigt det var for mig at finde et par bukser til dem, der var så vide, at de kunne draperes ud over skoene.

Senere blev Buffalo-besættelsen skiftet ud med mærkevarer og skinny jeans, og jeg måtte tage mine slag - bogstaveligt - for at stå ved mine modevalg.

Jeg har kort sagt altid lagt enormt stor betydning og værdi i det, jeg havde på og på moden omkring mig.

Her kan du se det første afsnit af "På Vrangen".

Ikke bare som et værktøj for at udtrykke mig selv, men i ligeså høj grad for alt det, moden siger om samfundet og kulturerne omkring os og de historier, der gemmer sig i tøj. For ofte gemmer der sig langt mere bag syninger og knapper end bare praktikaliteter og smukke farver.

Som trenchcoaten, der blev skabt til det britiske militær under 1. verdenskrig, så de kunne holde sig tørre i skyttegravene. Trench er engelsk for skyttegrav, så hver gang du har en trenchcoat på, går du med et stykke verdenshistorie på skuldrene.

Og solbrillerne, der blev skabt for over 800 år siden af inuitterne i form af ‘ilgaak’ - et par briller udskåret af ben med et smalt, aflangt kighul, der skærmede for vind og beskyttede øjnene mod solens skarpe genskær i den kridhvide sne.

For ikke at glemme skotsktern, hvis mønstre repræsenterer forskellige klaner. Doc Martens-støvlerne, der var favoritterne blandt 80’ernes skinheads i England.

Bandanaer i forskellige farver, der blev brugt som kode blandt homoseksuelle mænd for vise det, de tændte på i en tid, hvor de ikke blev accepteret.

Eller hvordan høje hæle egentlig var tiltænkt overklassens og adelens mænd for helt bogstaveligt at hæve dem over deres undersåtter og vise deres status i samfundet.

Sådan har det meste af det, vi tager på, en kulturel historie, der siger noget om den verden, der var og den, der er i dag.

Ligesom de fleste af os har noget hængende, der har en helt særlig betydning for os. Om det blev givet af en, vi har kær, noget vi havde på ved en særlig lejlighed eller noget helt tredje, der repræsenterer hver vores personlige historie og vigtigste minder.

Selv om jeg ikke har meget tøj med affektionsværdi tilbage i mit skab, kobler jeg outfits, jeg har haft på til tydelige minder om min barndom og mit liv.

Nogle af dem har medført hånlige tilråb fra folk på gaden, fordi man i forstæderne åbenbart ikke kunne være en dreng, der gik med multifarvede cardigans og hvide skinny jeans, mens andre fik mig til at føle mig som verdens sejeste.

Jeg glemmer aldrig, hvordan jeg en dag i gymnasiet fandt en Matinique-blazer til 45 kroner og havde den på næsten hver dag.

Og sidst men ikke mindst, var der dem, der gav mig frihed til at være mig selv - om det så var, da jeg var klædt ud som prinsesse i børnehaven, eller da jeg brugte min første voksenløn på at købe en blå Kenzo-sweater med et tigerhoved i glimmer.

Alt sammen noget, der har været med til at definere mig og sat aftryk og minder i mit liv - præcis som moden gør for de fleste mennesker verden over i større eller mindre grad. Og præcis derfor er den så interessant og fascinerende at dykke ned i.