5 tips til at opnå den perfekte hårfarve
foto: Panthermedia
Vi har gjort det i generationer, ja faktisk i årtusinder: farvet vores hår. Både for at blive smukke, og for at udtrykke vores personlighed. Men det kan være lidt af en kunst at farve håret, så farven ser naturlig ud og håret sundt ud. Christophe Robin, der er frisør og rådgivende ekspert for L’Oréals trendforskning, giver her sine bedste tips til den bedste og mest naturlige farvning af håret.
1. Vælg en farve, som er en eller to toner lysere, end du tror, du skal have. Vi tror alle sammen, at vi er mørkere, end vi er, og det er vi nødt til at gøre op med. Ellers bringer du ikke det bedste frem i din hud.
Find din ansigtsform og frisuren, der passer til
2. Vær ærlig omkring dit hårs tilstand. Hvis du har tørt og porøst hår, skal du ikke lysne det. Du vil hellere være honningfarvet med lækkert blødt hår end blondine med tørt og knasende hår. Vælg en farve, der plejer, hvis dit hår har brug for fugt og pleje.
3. Forstå fordelene ved kemi. I dag bliver der lavet så gode produkter, at der ikke er noget at være nervøs for. Vi kan putte en masse plejestoffer i, og samtidig kan vi garantere, at hårfarven er den samme som sidst. Det kan man ikke på samme måde med helt naturlige ingredienser.
4. Hvis du vil dække grå hår, så tænk i meget lysere nuancer end ellers. Karamel, honning og smør gennemfarver ikke de grå hår, men giver dem glød og en smule farve. Det er meget smukkere op ad din hud og sikrer, at du ikke ser ældre ud, end du er.
5. Føl dig ikke forpligtet til at bruge hele pakken. Touch-ups og striber er ofte meget mere naturlige end en gennemfarvning. Du kan genlukke produkterne og bruge dem løbende.
4 frisurer, der får dit hår til at se fyldigere ud