Guide: Ny hårfarve - brunette
Foto: All Over
Der er noget klassisk og langtidsholdbart over en smuk brun hårfarve. Det kan være nogle af grundene til, at f.eks. langt de fleste af de europæiske prinsesser har denne hårfarve - tænk bare på vores egen Mary og Marie, svenske Victoria og spanske Letizia . Drømmer du om at blive brunette, så læs her, hvad du skal være opmærksom på inden du ændrer hårfarve.
HVEM KAN BÆRE DEN BRUNE HÅRFARVE?
Kommunefarvet, leverpostejsfarvet… Kært barn har mange navne, men faktum er, at hvis du er født med en lidt kedeligere brun, vil du være smuk med lidt mere dybde og nuance i håret. Det samme gælder, hvis dit hår er skadet af for mange behandlinger, da brun hårfarve reflekterer lyset smukt og skjuler knækket og skadet hår bedst.
DET SKAL DU OVERVEJE, INDEN DU BLIVER BRUNETTE:
- Match farven med din klipning.
Det er vigtigt at farven passer til din frisure. Du har brug for en mørkere og mere ensartet brun, hvis dit hår er den same længde over det hele. Har du derimod flere længder, kan det være en god idé at bruge lysere striber til at understrege det pjuskede look.
- Du kan ikke klare det hele med en hjemmefarvning.
Det er okay at spare lidt penge en gang imellem ved at farve det selv, men sørg for at gå til frisøren i ny og næ for at rette op på din hårfarve. Farver du udelukkende håret selv, risikerer du at mætte spidserne med alt for meget farve, med det resultat, at dine spidser bliver meget mørkere end resten af håret.
- Pas på med at farve det alt for mørkt
Har du først farvet håret sort, er det svært at få det tilbage til en lysere brun. Du bliver nemlig nødt til at gå til en professionel frisør, og det er både skadeligt for dit hår og dyrt for din pengepung.
Kilde: Marie Claire
Læs også: Vil det klæde dig med rødt hår?
Mørkt hår kan være så smukt - se galleriet nedenfor med kendte kvinder, der alle har mørkt hår som ét af deres kendetegn: