Skønhed
10. marts 2016

Isabella Rossellini: 63 år og skønhedsmodel

For 33 år siden blev hun Lancömes ansigt. Nu er Isabella Rossellini vendt tilbage som muse for det franske skønhedshus igen, trods sin ikke helt unge alder
Af: Redaktionen
https://imgix.femina.dk/media/article/isabella-rossellini-c-marc-antoine-coulon-for-lancome.jpg

Isabella Rossellini og Lancôme genoptager samarbejdet og forfølger den helt særlige historie, der begyndte i 1983, da hun blev mærkets første ansigt og fortolkede dets værdier på sin egen personlige og moderne facon.

I dag er Isabella Rossellini 63 år og vil fremover være talsperson og muse for Lancôme og deltage ved særlige lejligheder og events.

Læs også: Det er HOT at være gammel - erfaring er blevet et ideal i sig selv

- Jeg er overvældet over at vende tilbage til Lancôme. Vores samarbejde har betydet meget i mit liv og det fylder mig med enorm glæde og store forventninger, at det nu bliver genoptaget. Jeg er helt bevidst om, at denne beslutning er større end mig: Det er et stærkt statement om Lancômes eksklusivitet og en hyldest til alle kvinder, siger Isabella Rossellini.

Isabella Rossellini er datter af to af filmhistoriens største ikoner – den italienske instruktør Roberto Rossellini og den svenske skuespiller Ingrid Bergman. Og Isabella Rossellini er selv et ikon i filmbranchen – en kulturel kvinde og en fri sjæl.

Læs mere om:

Læs også