Makeupartisten: Jeg har mod til at leve min drøm ud

De fine herrer og damer hos Yves Saint Laurent Beauté i Paris fortrak ikke en mine, da Zenia Jæger kom til eksamen i den franske hovedstad, med sine pensler, iført vintagekjole, læbestift-kys tatoveret på begge lægge, afsluttet med sløjfer og kirsebær ved knæene, og svungne divaøjenbryn under det lyserøde, hjemmefarvede crazy colour-hår. De fokuserede udelukkende på talentet, og det skaffede hende jobbet som deres chef-makeupartist i Skandinavien. Siden det kom på hendes CV, er hun rykket op i den internationale superliga og har nu base i New York med hele verden som sin arbejdsplads.

Mod har præget det meste af Zenia Jægers 33-årige liv. Mod til at være anderledes. Til at følge sit hjerte. bryde den sociale arv. Gå efter succes. Og sidde som hip hønemor i Brooklyn-bydelen og længes efter faste rammer og familietraditioner, fordi der bag den funky facade med hendes egne ord er ”en kontrolfreak, der prøver at være til stede i nuet og nyde alt det, jeg har opnået”.

– Der er rigtig mange, der synes, at det er modigt af os at flytte herover med små børn, men de er jo min styrke! Jeg synes, det er mere modigt at flytte til udlandet alene, hvor man er væk fra alt det, man kender. Jeg er sammen med dem, jeg elsker allermest, de er mit heppehold, mit et og alt. De trøster mig, hvis jeg kommer hjem og er ked af det, men der er ikke noget at være bange for, for vi er jo sammen som familie, siger hun med et tilfreds smil om sit liv med manden Lars og sønnerne Buster og Elmer.

Kollektiv og kampånd

Det skortede heller ikke på kærlighed i Zenias egen barndom, selv om den var langt fra det liv, de selv prøver at give deres sønner. Hun har boet i skurvognskollektiv og bofællesskaber, da hendes mor ikke altid magtede at tage sig af hende. Hun er blevet tæt med sin mor igen, men er hende taknemmelig for at have overgivet forældreansvaret til Zenias far, fra Zenia var otte år, fordi det er hans positive livssyn og kunstneriske tilgang, der har været med til at forme hende til den person, hun er i dag.

– Det har præget mig meget. Dels at være omgivet af en masse kreative mennesker og dels at få at vide, at alt var muligt! Jeg er aldrig blevet bremset som barn og ung, jeg har selv fået lov til at være skabende på alle mulige måder, og derfor skiller jeg mig nok ud som én, der tør, i alt, hvad jeg foretager mig.

LÆS OGSÅ: Test dig selv: Hvilken skønhedstype er du?

Der blev malet kunst, lavet skulpturer og spillet musik omkring hende, og det lod Zenia sig inspirere af, også da hun blev teenager og fik behov for at definere sin personlighed. Hun var på skift hippie, grunge, punker og techno, og det vakte opsigt blandt hendes jævnaldrende i Svendborg – men hver gang fik hun sin fars fulde opbakning med ordene: ”Hvor er det bare smukt, skat!”.

– Han var mere optaget af, om jeg kunne klare det, for der er da blevet vendt nogle øjne, når jeg gik gennem byen på 16 cm høje Buffalo-støvler, skaldet med rottehaler og overdreven makeup, men han har altid lært mig, at hvis nogen siger noget negativt, skal man bare bevise det modsatte. ”Du er en vinder, du er sej,” sagde han tit, og den kærlighed og respekt, jeg er vokset op med, sidder så dybt i mig, at hvis nogen siger noget dårligt om mig nu, preller det af. Men jeg har samtidig den gamle kampånd. Jeg skal nok vise dem, at jeg kan!

Kærlighed og kolonihave

Zenia troede, hun skulle gå kunstnervejen ligesom sin far – men da hun opdagede, at ansigtet også kunne være et lærred, blev det hendes løbebane. Hun gik grundigt til værks og tog først en uddannelse som makeupartist og stod derefter fire år i lære som frisør. Rygtet begyndte at gå i den københavnske modebranche om hendes anderledes kreativitet, og til sin store overraskelse fandt hun ud af, at den slags var noget, man kunne leve af. Hun blev booket både til almindelige opgaver og til avantgarde-opgaver og havde det som blommen i et æg. Hun havde mødt Lars, der er tømrer, de havde fået Buster, og hun var gravid med barn nummer to, da hendes kollega, frisøren Cim Mahony, under en fotografering fortalte hende, at hans agent i New York havde set et nummer af magasinet DANSK, som de begge havde skønhedsbilleder i.

Agenten var meget begejstret for hendes idé med at male en model blå i hele ansigtet, så Cim syntes, hun skulle gribe chancen og få foden indenfor.

– Dér stod jeg og var gravid og havde lige planlagt vores liv. Jeg skulle bare gå og være tyk ude i vores kolonihave, og så var der nogen i New York, som vidste, hvem jeg var! Benene rystede under mig, så jeg måtte gå på toilettet for at ringe til Lars. Vi blev enige om, at jeg måtte tage chancen, så jeg fik en aftale og rejste derover i løs kjole, så de ikke kunne se, jeg var gravid. De syntes, mit arbejde var fantastisk, så jeg arbejdede, lige til jeg skulle føde, og så har jeg pendlet frem og tilbage, indtil vi tog beslutningen om at flytte permanent herover, siger hun.

Den cool kernefamilie

Det var ikke noget svært valg for nogen af dem.

– Heldigvis er Lars jasiger og fuld af eventyrlyst, og ved siden af at være tømrer laver han musik, så tænk dig, hvordan det er for ham at komme til New York, hvor hiphoppen er opstået! Han støtter mig helt og fuldt, men også fordi han er betaget af, at der er vækst i det, jeg laver.

– Jeg er jo ikke den samme Zenia, som da jeg var 18, og herovre kan vi genskabe os selv på ny. I Danmark bliver man tit kørt ind i den dér ”hverdagsrullepølse” med fuldtidsarbejde, børneinstitutioner, fast ejendom og skemalagt fritid med familie og venner. Her tjener jeg så meget, at jeg kun behøver at arbejde tre dage om ugen, vi prøver at leve enkelt og bruger meget tid på at hygge os sammen, siger hun og indrømmer, at denne trang til kernefamilie måske er en reaktion på hendes egen barndom, hvor der nok var liv og glade dage, men også mennesker, som kom og gik hele tiden.

LÆS OGSÅ: Test dig selv - hvilken parfume er du til?

– Jeg er jo ikke vokset op med traditioner som juleaften på samme måde hver gang, dåbskjole, der går i arv, og stjernekastere i islagkagen, som man klapper ad. Jeg har brug for at skabe mine egne traditioner og afstikke nogle rammer for vores liv. Det kan også blive for meget med de dér hippiehjem, hvor der ikke bliver sat grænser. Børn vil gerne have grænser, for det er kærlighed, at man bekymrer sig om dem.

Selv om barndommen i kollektivet har gjort mig til et åbent og rummeligt menneske, er jeg træt af uro og forvirring. Derhjemme vil jeg have ro og styr på tingene.

50’er-pinup med tatoveringer

Sit udseende kan Zenia ikke løbe fra, og det er også svært at skulle skifte stil nu, hvor det meste af kroppen er dækket af tatoveringer.

– Jeg har altid haft behov for at udtrykke mig visuelt, og jeg begyndte med de første tatoveringer, da jeg var 20. Mine er anderledes, end hvad du ellers ser, de er mere feminine og tegneserieagtige med sommerfugle, hjerter, kyslæber og kirsebær. Jeg synes, det er lige så forfængeligt at blive tatoveret som at få silikonebryster eller gå til frisøren, siger hun og viser de nye på underarmene, som er douce udgaver af Roy Lichtensteins pop art-ansigter.

– Jeg føler mig faktisk ret feminin med dem. Jeg har altid været vild med 1950’ernes pinupper, kvinderne var så smukke i deres silhuet. Jeg har selv røv og bryster og går altid i kjoler, jeg ejer ikke et par bukser, men jeg gør det med et tvist. Det er måske den sidste rest af punk i mig!

Det var ikke for meget for Yves Saint Laurents skønhedsteam og er det heller ikke for hendes kunder eller hendes egne drenge. De synes, hun er den sejeste mor.

– De ser op til mig og kommenterer, når jeg vælger kjoler og tager rød læbestift på. Jeg har da tænkt på, om de synes, det er for meget med stor pels og orange hår, når jeg skal hente dem fra skole. Jeg kan godt huske, hvordan det er, når man synes, éns forældre er pinlige. Jeg håber ikke, det sker, men at jeg på min måde kan overbevise dem om det positive i friheden til at være sig selv.