Derfor har prinsesse Josephine armen i gips
Foto: DR
I løbet af december kan danskerne, der følger med i julekalenderen "Tidsrejsen 2", opleve 13-årige prinsesse Josephine som skuespiller.
Hun har nemlig scoret rollen som pigen Kate fra 1994 i julekalenderen.
Til de skarpe seere, der følger med på skærmen, når julekalderen sendes i bedste sendetid, så er det næppe gået deres næse forbi, at prinsessen har tildækket sin ene arm i gips.
Ifølge Ekstra Bladet, der har talt med kongehusets kommunikationsafdeling, er der dog ikke grund til bekymring.
Prinsesse Josephine har nemlig ikke været ude for et uheld, da gipsen kun er blevet brugt som rekvisit under optagelserne.
Det samme bekræfter DR, der sender julekalenderen, skriver Ekstra Bladet.
Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.