På vej hjem i toget måtte jeg stå op for ikke at plette sædet. Men der er stadig nogen, der ikke forstår problemet

Sigrid Luna Nielsen er journalist på femina. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg sad til en forelæsning med over 100 andre studerende, da jeg kunne mærke, at jeg havde fået min menstruation.

Den var kommet en del dage før tid, så jeg havde ikke fået pakket min menstruationskop ned i tasken.

Jeg spurgte stille de andre studerende omkring mig, om én af dem havde en tampon, jeg kunne få, men uden held.

Jeg skyndte mig derfor at gå op til nærmeste supermarked, men da der er en lille kilometer, var jeg nået at bløde igennem, inden jeg kom derop.

Så jeg tog hjem. Jeg måtte stå op i toget for ikke at plette sæderne og missede resten af dagens undervisning.

Jeg ville ønske, at jeg kunne sige, at det var et engangstilfælde. Men det er det ikke. Og så sent som i sidste måned, blødte jeg meget mere end forventet. Denne gang blev jeg reddet af, at vi har gratis bind og tamponer på redaktionen.

Det er dog langt fra tilfældet alle steder. Men nu har Københavns Universitet (KU) indført gratis bind og tamponer som en del af en aftale mellem rektoratet og Studenterrådet.

En aftale, der skal mindske utrygheden for de studerende, der uventet får menstruation, mens de er på campus, skriver Emma Due, næstforperson i Studenterrådet ved KU, i et debatindlæg.

Der skulle dog ikke gå mere end en dag, før Alexander Foged, medlem af Konservative Studerende, var ude og sidestille gratis menstruationsprodukter med gratis energidrikke, smertestillende og kontaktlinser.

Det giver mig flashback til dengang Lars Boje Mathiesen i 2021 sammenlignede dét at bløde igennem med at skide i bukserne.

Og helt ærligt, jeg troede, at vi var forbi de latterlige sammenligninger.

Men nu hvor det viser sig, at der stadig er nogle på bagerste række, der ikke har forstået det, så lad os da tage den igen.

Et af argumenterne mod gratis bind og tamponer er, at vi menstruerende selv burde kunne planlægge efter det. Og tro mig, det ville jeg da ønske var tilfældet.

Jeg tror, det er de færreste, der bliver glade, når de opdager, at blodet uregelmæssigt flyder fra underlivet. Men ikke desto mindre, er det indimellem tilfældet for rigtig mange.

Og så er der de tilfælde, hvor man har et så heavy flow, at ingen kan forberede sig på den store mængde blod.

Gratis smertestillende, kontaktlinser og energidrikke kan ikke sidestilles med gratis menstruationsprodukter.

For det første, efterspørger menstruerende ikke gratis smertestillende – og det er til trods for, at jeg for eksempel tager flere smertestillende på én menstruationsdag, end hvad der kan tælles på to hænder.

For det andet, så er behovet for kontaktlinser kronisk, og ikke noget, der kan opstå en tilfældig tirsdags formiddag til videnskabsteori.

For det tredje, så er energidrikke og kaffe en rar tilføjelse til dagen. Jo jo, det kan føles som en nødvendighed, når man sidder og kæmper sig gennem en to timers lang forelæsning.

Men det er jo ikke fordi, du risikerer at lave blodpletter på alle møbler, du sætter dig på, hvis ikke du får en Redbull eller en hvid Monster. Og så er der faktisk allerede gratis kaffe, i hvert fald på Roskilde Universitet (RUC).

Alexander Fogeds hovedargument går på økonomien. Han mener, at Universitetet er ude på en glidebane, når de prioriterer penge på ”småordninger” fremfor et større kvalitetsløft på universitetet.

Og jeg er da slet ikke uenig med ham i, at vi skal investere i bedre undervisning, mere feedback og et generelt løft af rammerne på vores uddannelsesinstitutioner. Men jeg synes samtidig, at trivsel er et af de vigtigste områder at investere i.

Og som Emma Due påpeger i sit debatindlæg, så er en investering i gratis menstruationsprodukter netop en investering i trivslen for over 60 procent af de studerende på KU, som er menstruerende.

Jeg tror, de fleste kvinder kan nikke genkende til, at vi i toiletkøer gerne selv deler ud af tamponer eller bind.

Jeg har da også tit en ekstra tampon i tasken, for at kunne hjælpe en blødende søster i nød.

Men der opstår situationer, hvor der ikke er nogen i nærheden, der kan hjælpe.

En undersøgelse har vist, at 94 procent af de menstruerende studerende på Michigan State University har oplevet at stå i en situation, hvor de manglede menstruationsprodukter, men ikke havde nogle til rådighed.

Da jeg så, at min arbejdsplads havde en lille menstruations-boks hængende på toilettet, gav det mig en følelse af at være set og værdsat, og at jeg var på en god og tryg arbejdsplads. Jeg fik den samme følelse, da jeg så at Studenterhuset på RUC har sat en lignende boks op.

Realiteten er, at gratis menstruationsprodukter kan redde cirka halvdelen af befolkningen fra blodige nødsituationer. Så kan vi please holde op med at sammenligne det med energidrikke og kontaktlinser?