![https://imgix.femina.dk/2025-02-11/20080313-223158-2-5450x3614ma.jpg](https://imgix.femina.dk/2025-02-11/20080313-223158-2-5450x3614ma.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=125:125)
Et helt særligt gensyn: Da Amalie Dollerup spottede ham, var hun nødt til at bede om et billede
![Amalie Dollerup](https://imgix.femina.dk/2025-02-12/20240912-Sonderborg-Revyen-2025-pressemode-88_1SL2233.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=414:548&crop=faces,entropy)
Foto: Søren Jul Lamberth
Det vrimlede med kendte gæster, da der i sidste uge var premiere på musicalen ”The Sound of Music” på Det Ny Teater.
Amalie Dollerup var blandt de mange, der glædede sig til en underholdende aften. Også selv om hun kender musicalen bedre end de fleste.
- Jeg spillede med i ”The Sound of Music” som otte-årig. Det var min første musicalrolle, fortalte skuespilleren, der vart med i den velkendte forestilling på Amagerscenen i 1995.
Året efter kunne alle julekalenderglade danskere opleve den unge skuespiller i rollen som Yrsa i ”Krummernes Jul”, som mange genså i 2024, hvor den blev lagt ud på TV 2 Play.
![https://imgix.femina.dk/2025-02-12/Foto---Henrik-Petit_TV-2-%2811%29.jpg](https://imgix.femina.dk/2025-02-12/Foto---Henrik-Petit_TV-2-%2811%29.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy&ar=4:3)
Foto: Henrik Petit/TV 2
Netop den knap 30 år gamle julekalender var også årsagen til, at Amalie Dollerup for nylig var nødt til at bede om et billede med en af de andre gæster til Robertfesten.
Her mødte hun nemlig Per Damgaard Hansen, der spillede Krumme i julekalenderen.
- Det var sjovt og fandeme hyggeligt. Det var nostalgisk. Jeg har ikke set ham i 25 år eller et eller sådan noget. Per er i filmbranchen og producerer film, så jeg mødte ham og hans kone, og det var virkelig hyggeligt. Til sidst spurgte jeg helt fanagtigt: ”Per, må jeg få et billede med dig?” Jeg tror, folk vil synes, det er sjovt, sagde Amalie Dollerup med et smil til premieren.
Denne artikel blev først bragt hos Billed-Bladet, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.
![https://imgix.femina.dk/2025-02-11/20080313-223158-2-5450x3614ma.jpg](https://imgix.femina.dk/2025-02-11/20080313-223158-2-5450x3614ma.jpg?auto=format,compress&fit=crop&crop=faces,entropy&ar=125:125)