Hvad kan vi lære af Carmen Curlers? Særligt én ting er vigtig at snakke om

I DR’s nye serie “Carmen Curlers” bliver der tegnet et billede af et helt samfund, som blev vendt på vrangen. Et tidsbillede og en fortælling om opgøret med den indforståede mandlige dominans.

En kamp kvinder stadig kæmper i dag.

Manuskriptforfatter Mette Heenos formål med serien er at starte nogle vigtige samtaler mellem generationer.

– Jeg håber, at serien kan lære danskerne, at kvinder i 60’erne tog en kamp, som vi står på skuldrene af i dag. Og at vi kan bruge deres kamp til at komme længere med vores, siger hun.

#MeToo var en øjenåbner

I gennem 60’erne, hvor “Carmen Curlers” foregår, blev frihed, drømme og selvstændighed en realitet for mange kvinder.

Her udviklede virksomheden “Carmen Curlers” den elektriske papillot, der senere gik hen og blev en eksportsucces.

Kvinderne kunne nu selv sætte håret. Men vigtigst – de kunne komme på arbejdsmarkedet.

Pludselig fik de penge mellem hænderne, de kunne forsørge sig selv og behøvede ikke længere være økonomisk afhængig af deres mand.

Hovedkarakteren Birthe, spillet af Maria Rossing, går fra at være husmandskone til at rykke ind på fabrikken.

– Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet gjorde, at man kunne holde fast i sine drømme, komme væk fra sin mand, hvis han var forfærdelig, og stadig have en karriere, selv om man fik børn, siger Maria Rossing.

Hun fortæller, at hun før optagelserne til “Carmen Curlers” ikke var lige så bevidst om kvindernes manglende ret til at bestemme selv.

– I 60'erne skete der virkelig et oprør imod patriarkatet. Og kampen foregår stadig i dag, hvor der er mange, som har privilegier, de ikke vil af med, siger hun.

Her nævner hun problematikken i sundhedssektoren, hvor traditionelle kvindefag ikke får nok løn eller ordentlige arbejdsvilkår.

Men også #MeToo-debatten, hvor opgøret for alvor kommer til udtryk.

Da Sofie Linde gjorde os alle opmærksomme på den problematik, kunne Maria Rossing pludselig se sig selv som en del af et system.

– Jeg har været en pæn pige altid. Men pludselig gik det op for mig, at det ikke var, fordi jeg var en pæn pige, men fordi det var den vej, der gav færrest nederlag og søvnløse nætter, siger Maria Rossing.

De seneste år har givet hende en bevidsthed om, hvor vigtigt det er at sige fra, hvis man føler sig forkert eller uretfærdigt behandlet. Noget, hun ikke altid selv har praktiseret.

Forandringer tager tid

Mette Heeno håber især, at serien vil sætte gang i en vigtig samtale hjemme i stuerne.

En samtale, der skal skabe gensidig forståelse og tålmodighed mellem generationer.

– Serien giver forhåbentlig en større forståelse for, at forandringer tager tid. Vi er så småt ved at forstå, at tiden ændrer sig, men alle generationslag forstår det forskelligt.

Hvis den yngre generation kan forstå, at strukturerne var anderledes dengang deres mormor eller mor var børn, tror hun på, at det kan give større tålmodighed med den ældre generation.

Noget, der til tider mangler, når vi diskuterer emner som kønsroller og ligestilling i dag.

– Mange unge mennesker bruger ordet “boomer” som et skældsord, og det skaber en polarisering. Unge og gamle er nærmest i sådan en fløjkrig.

Der er sket noget med ligestillingen, siden kvinder kom på arbejdsmarkedet i 1960’erne, det anerkender hun. Men hun mener stadig, at der er store opgør, der skal tages.

Hun mener, at der i kampen for ligestilling mangler, at kvinder bliver betragtet som personer og ikke et mindretal.

Derfor er det vigtigt for hende, at “Carmen Curlers” ikke bliver en kvindefortælling, men en menneskefortælling.

– Når vi kalder historier, som har et kvindeligt perspektiv, for kvindeserier eller kvindelitteratur, så er det et tegn på manglende ligestilling, siger hun.