Underholdning
4. februar 2025

Meg Ryan og Billy Crystal genskaber ikonisk orgasmescene fra 'Da Harry mødte Sally'

Hvem husker ikke den romantiske komedie 'Da Harry mødte Sally'? Særligt én scene står i hvert fald i klar erindring hos mange - og nu kommer den i en ny version.
Af: Signe Bjørg Granberg
Meg Ryan og Billy Crystal genskaber ikonisk orgasmescene

Foto: Columbia Pictures

Der findes et hav af mindeværdige, romantiske komedier - især fra 80'erne og 90'erne - som vi ser igen og igen.

En af de allerbedste er 'Da Harry mødte Sally' fra 1989 med to af datidens største stjerner, Meg Ryan og Billy Crystal, i hovedrollerne.

Filmen er især blevet refereret til gentagne gange på grund af en helt bestemt scene i Katz's Deli i New York, hvor Meg Ryans Sally-karakter faker en overordentlig højlydt orgasme.

Og egentlig er det et under, at der skulle gå 36 år, før nogen fik den fikse ide at genskabe den ikoniske scene fra filmen.

Det er nu under alle omstændigheder sket i anledning af årets Super Bowl, og de kløgtige hoveder bag reklamen er det amerikanske mayonnaise-mærke Hellmann's.

Foruden de to stjerner fra den oprindelige film, Meg Ryan og Billy Crystal, medvirker et af Hollywoods hotteste navne i øjeblikket, Sydney Sweeney, der blandt andet er kendt fra serien 'Euphoria'.

Hun får i reklamen æren af at levere den kendte replik: "I'll have what she's having"!

Læs mere om:

Læs også