Nu kommer vildt realityprogram til Danmark
Foto: Discovery Networks Danmark
Foto: Discovery Networks Danmark
Siden 2014 har amerikanere haft mulighed for at afprøve deres kærlighed på trods af kulturelle grænser i det populære realityprogram “90 Day Fiancé”.
Nu får syv danskere mulighed for det samme – eller de kan i hvert fald afprøve, om kærligheden, de har fundet i udlandet, kan overleve hverdagen i realityserien “Grænseløst Forelsket”.
For er det muligt at opgive livet i ens hjemland for at flytte sammen med sin eneste ene et helt andet sted, hvor man er langt fra vante omgivelser, familie og venner?
"Med Grænseløst Forelsket vil vi gerne vise et mere autentisk format, hvor vi kommer tæt på en gruppe af danskere, der har fundet kærligheden ud over landets grænser, og hvilke særlige udfordringer de hver især må overkomme", skriver programdirektør hos Warner Bros. Discovery, Pil Gundelach Brandstrup, i en pressemeddelelse om programmet.
I programmet kommer seerne derfor helt tæt på, når lykken er på sit højeste for parrene, men også når de alle kæmper med svære beslutninger.
Jakob og Christina, der medvirker i programmet. Foto: Discovery Networks Danmark
22-årige Jakob fra Holte skal blandt andet forsøge at overtale sin amerikanske kæreste om, at Danmark vil være stedet for hende, efter de to har datet hinanden på afstand i seks år.
Poul Erik og Regila, der medvirker i programmet. Foto: Discovery Networks Danmark
Mens den 45-årige lastbilchauffør Poul Erik håber at kunne få sin Thailandske kæreste, som han aldrig har mødt i virkeligheden, til Tyskland, og Berit, 51, har allerede giftet sig med sin 23 år yngre drømmemand, men parret har endnu ikke boet sammen.
Berit og Josh, der medvirker i programmet. Foto: Discovery Networks Danmark
Du kan se de to første afsnit af “Grænseløst Forelsket” på Discovery+ fra den 7. august, mens de kan ses på Kanal 5 fra den 23. august.
Artiklen blev første gang bragt på Se og Hør. Dette er en redigeret version.