Pernille Aalund: Det liv, man lever, er det liv, man får

Pernille var på vej til at tage sin datter med til udlandet og snuppe et ”seriøst” spring på karrierestigen, da hun blev enig med sig selv om, at livet skulle tage en anden drejning. Hun stod af. Helt af.

– Det at arbejde blev på et tidspunkt nærmest min identitet, og det vi ved jo alle sammen udmærket godt ikke holder. At den er helt skæv, når vi bliver så opslugt af vores arbejde. Livet er følelser, nærvær og meget andet også. Som jeg siger i en af mine nye bøger: ”Det er et halvt liv”. Jeg savnede i den grad fordybelse og ro. At være tæt på en mand i stedet for at ligge med min kugledyne og min iPad hver eneste nat og tænke i strategier og se ned på verden fra helikopterperspektiv som noget, der skulle erobres, siger Pernille Aalund.

Den 54-årige tidligere direktør, chefredaktør og TV-vært er aktuel med tre moderne ”langsomme” bøger: ”10 taler om kærlighed”, ”10 taler om at turde være sig selv” og ”10 taler om at slippe frygten”, som er de første tre i en række på mindst 10 udgivelser på People’s Press. Bøgerne kredser med Pernille Aalunds egne ord om ”sider af eksistensen”. Om at finde ud af at leve og have friheden til det, som de individer vi nu engang er. Pernille Aalunds taler tager udgangspunkt i forfatterens egne erfaringer og de mange snakke, hun har haft gennem årene med mænd og kvinder.

Pernille Aalunds karriere kan godt ligne en blæksprutte med arme i alle retninger, men essensen i hendes arbejdsliv er hendes evne til at mærke ”hvad der rører sig i folk lige nu”, og til at sætte ord på det. Desuden virker hun med sit troldede udseende imødekommende og deler usnobbet ud af sit eget privatliv. I de mange år Pernille Aalund var talkshowvært og skabte et univers a la Oprah Winfrey med TV-program, forlag, magasin og website, lærte rigtig mange hendes ansigt og uprætentiøse stil at kende.

”Og selv om man ikke køber ind på hendes livsfilosofi, må man tage hatten af for hendes evne til gang på gang at få sit publikum til at tænke: Gud, det er præcis sådan, jeg har det, hvor er hun dog modig, at hun tør stille sig op og sige det og handle efter det!”, som en af hendes mange tidligere kolleger siger.

Læs også: Borgmester Benedikte Kiær - "Mænd bliver aldrig spurgt, om de magter at være ledere og fædre"

Mine taler er vel… hjertesuk

Lige nu er hendes arbejde at skrive og holde ”taler”.

– Det startede allerede, mens jeg var på Aller, hvor jeg, når jeg åbnede min mail og Facebook om morgenen, tit havde fået mails fra folk, der huskede mig fra TV eller havde læst noget, jeg havde skrevet, og som i en kritisk situation havde brug for støtte og råd.

Emnerne kredsede om utroskab, svigt, savn og sorg. Folk delte virkelig ud af sig selv, fordi de følte, de var tæt på mig. Der var en række faste temaer, der gik igen, og frem for de svære personlige svar valgte jeg at svare mere generelt i form af de små taler, jeg så efterfølgende lagde på Facebooksiden

Det har livet lært mig. Siden voksede støt, og svarene blev delt igen og igen, siger Pernille, som har over 40.000 følgere, og i øjeblikket vokser fanskaren med flere hundrede om dagen. Mine taler tror jeg opleves som kondenserede, dybe menneskelige suk. Suuuk!

(Artiklen fortsætter under billedgalleriet)

Ny kæreste og eget værelse

Pernille Aalund har fået kæreste, er flyttet fra Gentofte til Ledøje. Hun har skilt sig af med det meste af det, hun ejede. Og tilbringer nu seks uger i en lejet autocamper, som hun turnerer land og rige rundt i.

- Jeg tror på, at det er vigtigt at forfølge sine drømme som menneske, også når det bryder med den traditionelle måde at leve på. Vi ved jo godt inderst inde alle sammen, hvordan vi lader op, og hvad der dræner os, men det er så svært at turde være sig selv.

En af Pernille Aalunds tre bøger hedder ”10 taler om at turde være selv”.

– Jeg plejer at sige, at ”det liv, du lever, er det liv, du får”. Det er så rigtigt. For to år siden var jeg som sagt på vej til at tage et kvantespring til udlandet i forbindelse med min karriere, der var fundet skole til Anine, så vi var rigtig langt i den proces. Men alt det, jeg havde materielt, manglede jeg på den sjælelige konto og rent fysisk. Jeg lyttede slet ikke til mine dybeste behov, siger Pernille Aalund, der i høj grad lod sit hoved bestemme alt.

Først hundesyg, så sund

– Den ubalance, jeg oplevede, fiksede jeg med projekter. Med ”juice” og svømning. Jeg fastede f.eks. i flere uger og tabte mig adskillige kilo, og svømmede mindst én time dagligt i et halvt år. Men uden at vide det dulmede jeg bare mine virkelige behov. Det var i perioden, hvor jeg svømmede som besat, det for alvor gik op for mig, hvor galt det stod fat. Min krop og mit hoved hang ikke sammen: Jeg sov ikke om natten, og min hjerne kørte konstant i højeste gear.

Da hjernen endelig fik fred, blev hun med sine egne ord ”hundesyg”. Vågnede om natten badet i sved, havde ondt, fik nogle frygtelige rysteture, hvor hun vitterlig blev bekymret og opsøgte en psykiater.

– Jeg følte mig ikke stresset, men min krop befandt sig i alarmberedskab og på et nulpunkt. I dag nærmer jeg mig et 10-tal på en skala, hvor 1 er ”ikke at være i kontakt”, og 10 er ”at kunne mærke sig selv tydeligt”. En psykiater, jeg talte med om det her, forklarede, at hjernen jo ikke holder fri fra den ene dag til den anden. Hvis du er højt gearet i lang tid, bliver det opdæmmet i kroppen, og det er, som om der ligger en masse anspændthed, som ikke er sluset ud, og som skal ud som en slags damp eller overtryk.

Læs også: Kvindelige rollemodeller giver os stress

I dag er der gået et år, og Pernille har fået et andet forhold til sig selv og sin krop.

- I dag kan jeg stærkt fornemme. ”Hov, jeg er træt”, eller: ”Hov, jeg trænger til at mærke efter”, eller: ”Uhm, jeg har lyst til at spise det eller det for at have det bedre,” siger hun.

– Det er slow thinking. Mit bedste råd til folk, der kan mærke, de er på forkert kurs, men som ikke ved, hvordan de skal lave det om, er: Gå modsat!, eller nærmere: Gå radikalt modsat!, for så kan du mærke det tydeligt, hvor yderpolerne er, og bedre finde balancen inde i midten. At være i balance er jo ikke at stå stille, men at være i bevægelse hele tiden og justere. Helt praktisk betyder det, at hvis du plejer at være hurtig, så prøv at være ekstremt langsom i en periode, så du bliver bevidst om, hvad det egentlig er, du gør. Hvis du er typen, der normalt beslutter dig hurtigt og handler, så gør det modsatte, vær lang tid om at træffe beslutninger, se, hvad der sker, hvis du ikke gør noget. Eller hvis du ikke synes, du får nok kærlighed tilbage, så elsk dobbelt i stedet for at blive nærig med din kærlighed. Jeg synes egentlig, jeg har ”taget min egen medicin” og efterlevet det, jeg har givet råd om. Men lige med det her, hele work-life-balancen, dér har jeg i den grad sovet i timen. Og det skulle jeg så lære på den hårde måde. Det liv, man lever, er det liv, man får.