Hannes datter begik selvmord: Et klarsyn hjalp hende igennem sorgen

Hannes datter begik selvmord

En dag i marts for fire år siden stod Hanne Frøyr på 67 år over for et valg: at gå lysets vej eller mørkets. Foran hende lå hendes 40-årige datter, T, i sin seng, død. Hun havde begået selvmord.

- Det var rædselsfuldt. Der er ikke så meget andet at sige: Det var rædselsfuldt.

Hvordan datteren tog sit eget liv, ønsker Hanne ikke at fortælle. Metoderne har det med at smitte. Set i bagklogskabens klare lys kunne Hanne efterfølgende se, at der havde været situationer, hvor datteren havde haft det svært – for eksempel var hun arbejdsløs og havde tidligere været udstationeret. Men Hanne havde aldrig i sin vildeste fantasi troet, at T kunne finde på at tage sit eget liv.

I dag har Hanne skrevet bogen ”Om mørke og om lys”, der handler om netop datterens selvmord. Bogen skal blandt andet gøre op med det tabu, den skyld og den skam, som knytter sig til selvmord. Og så skal den sprede budskabet om, at der er noget, der er større end os selv. For netop dét oplevede Hanne på egen krop i forbindelse med sin datters død.

Lyset eller mørket

– Da min søn og jeg finder hende, får jeg en indre besked om, at nu kan jeg vælge lysets vej eller mørkets vej. Og jeg tænkte: Jeg skal lysets vej. Og så følte jeg mig så fuld af kærlighed til hende – helt lyst op af kærlighed – som hun lå der foran mig så fin og yndig.

Hanne ved ikke, hvor klarsynet kom fra.

–Men jeg ved, at når man er i sine følelsers vold, så virker frontallapperne ikke, og så er der åbent for andre ”bølgelængder” end dem, vi benytter i dagligdagen.

I dagene efter datterens død skete der flere ting, som Hanne Frøyr ikke kan forklare, og som hun selv betegner som en atypisk sorgreaktion. Hver nat fik hun i tilstanden mellem vågenhed og søvn en klar tanke om, hvad hun skulle fokusere på den efterfølgende dag. Som hun beskriver det i bogen:

”Det var klare sætninger, som gav dyb mening for mig, og som derfor blev styrende for den måde, jeg agerede på den første tid efter Ts død. Det var så klare beskeder, at jeg ikke satte spørgsmålstegn ved dem. Jeg opfattede det som en kærlig omsorg, så jeg kunne agere i et ellers uoverskueligt kaos.”

Det var beskeder om at acceptere sin datter på alle planer, at hun selv havde ret til et godt liv og ikke havde ansvaret for datterens død, og at hjælpe dem omkring hende med deres sorg over datterens død.

– Noget af det, der hurtigt kom til mig, var, at det var vigtigt at vise de andre vejen. Det var mig, der var mest forbundet til min datter, og det mess, hun havde lavet, og nu skulle jeg prøve at få det bedste ud af det.

Hvor kom de beskeder fra? Hanne Frøyr fortæller selv, at hun inden datterens død havde beskæftiget sig med buddhistisk filosofi og mediteret i en årrække, og hvor beskederne kom fra, var og er ikke så vigtigt for hende.

– Jeg tror, at chokket har gjort mig fuldstændig åben, og jeg satte ikke spørgsmålstegn ved det, der skete, fordi det føltes så rigtigt.

LÆS OGSÅ: Derfor skal du dele din sorg med andre

Det var hende

Tre uger efter datterens død erfarede Hanne Frøyr, at der i den ejendom, hvor hun bor, var et arrangement i festsalen, hvor en clairvoyant, der efter sigende kunne formidle kontakt til de døde, skulle komme. Så hun gik derned.

– Jeg var yderst skeptisk over for afdødekontakt, men havde det sådan, at hvis der var noget om, at det var muligt, så ville min datter gøre alt for at kontakte mig. Og jeg havde det også sådan, at hvis hun forsøgte at komme i kontakt med mig, så skulle jeg i hvert fald også være der. Og da hun så dukkede op, var jeg ikke i tvivl om, at det var hende. Den clairvoyante vidste, hvordan hun var død og hvorfor, og fortalte flere genkendelige ting, f.eks. at min datter var glad for de planter, jeg netop samme dag havde aftalt med graveren, der skulle plantes på hendes grav. Så nej, jeg var slet ikke i tvivl.

– Siden har jeg opsøgt to forskellige clairvoyante i England for at undersøge troværdigheden i, om kontakt med de afdøde virkelig kan være rigtig.

Og de to seancer har kun bekræftet Hanne Frøyr i, at hun har været i kontakt til med sin datter.

– Som jeg har erfaret fra disse seancer, kommer afdøde, der er døde af alderdom eller sygdom, tilbage for at fortælle deres efterladte, at de er okay, men hos dem, der har begået selvmord, er der et skyldsspørgsmål, der gør, at der er en højere grad af kontakt, siger Hanne Frøyr.

– Via de clairvoyante fik jeg at vide, at selvmordet er en stor fortrydelse for hende – både fordi den ulykkelige tilstand følger med over på den anden side, men også fordi hun kan se, hvad det har gjort ved os, der er tilbage.

LÆS OGSÅ: Chefredaktøren: Min påske handler om sorg, og det er okay

En kraft større end os selv

Det var også datteren, der bad Hanne om at skrive en bog om det, der var sket, for hvis hun bare kan forhindre én i at begå selvmord, har det ikke været helt forgæves, siger Hanne, der ved sit tredje og indtil videre sidste besøg hos en clairvoyant fik at vide, at hendes datter har det godt der, hvor hun er nu.

– Jeg ved ikke, hvor hun er, men jeg forestiller mig, at hun er i en anden dimension, og jeg kan mærke hende indimellem, men det er ikke sådan, at jeg er i direkte kontakt med hende. Jeg taler ikke med hende … andet end måske lige at sige ”din møgunge”, når jeg savner hende, siger Hanne Frøyr, der har fået konkretiseret sin tro siden sin datters død. Det har gjort tabet meget nemmere at håndtere.

– Tidligere har jeg teoretisk købt troen på reinkarnation, men i dag er jeg ikke længere i tvivl. Og livet er meget lettere, når du tror på noget guddommeligt, en kraft, der er større en dig selv. I dag tror jeg på, at tingene er, som de skal være. Det kan lyde som en kold mor, der siger det, men en ting er jo min tro, og så er der det reelle plan: Hverdagen, hvor jeg savner hende ubeskriveligt. Forleden stod jeg og tudede helt vildt, fordi jeg savnede hende sådan, samtidig med at jeg har forestillingen om, at tingene er, som de skal være. Så jeg har ikke sluppet sorgen, men jeg har noget, der kan hive mig op.

– Jeg har gjort nogle erfaringer og har haft nogle oplevelser, som betyder, at jeg ikke længere har en teoretisk tro. Jeg har oplevet noget, som er så overbevisende, at jeg ikke længere tvivler på, at vores sjæl eller bevidsthed eksisterer, efter den har forladt den fysiske krop. Det har betydet et helt forandret syn på livet og på døden.