Merethe Stagetorn: Jeg har ikke spist smør i 30 år
Smør smager godt, men...
Det er nok de færreste af os, der har lyst til at undvære smørret på søndagens rundstykke eller en nybagt bolle.
Men for 72-årige Merethe Stagetorn, der stadig arbejder som forsvarsadvokat, er det ikke nogen sag.
’Jeg har ikke rørt smør i 30 år. Smør smager godt, så vidt jeg husker. Men man kan sagtens konstruere sig til en smørrebrødsmad uden smør,’ forklarer Merethe Stagetorn til tillægget SUND, som udkommer med SØNDAG.
Dorte Fals om sit ægteskab med nyhedsvært: Vi er drønkedelige, siger hun til Søndag.dk.
Piller de gode ingredienser ud af kagen
Kage er faktisk heller ikke noget, Merethe Stagetorn spiser meget af.
’Og når jeg gør, spiser jeg på en meget uhøflig måde, hvor jeg sidder og piller de gode ingredienser ud. Min datter (Marianne Stagetorn Kolos, som er indehaver af konditoriet La Glace, som hun overtog i 1989 efter netop sin egen mor, der købte La Glace i 1978, red.) korser sig nogle gange og siger: ’Er det dét, du vil lære dine børnebørn?’ Men som jeg altid siger: Nu er jeg så gammel, at jeg har lov at spise kage, som jeg vil,’ slår hun fast.
Udover at spise sundt går Merethe Stagetorn en tur hver morgen kl. 6 med sin datter, og så cykler hun, svømmer og dyrker callanetics.
Kom i topform med 12 øvelser på 7 minutter. Se hvordan på Søndag.dk.