10 klassikere, der booster din sundhed
Fredag, 27. oktober 2017 - 7:00 - af: Karen Munk Ebbesen, Anne W. Ravn og Rikke Goerlich. Foto: Panthermedia All Over Press.
Sunde klassikere der booster din sundhed
Ingefær:
Ingefær kan bruges som smertelindring i f.eks. led, og det kan også lette tarmproblemer, oppustethed og diarré.
Avocado:
Fordi avocado bl.a. styrker stofskiftet og kontrollerer fedtniveauet i blodet, er den god at spise i forbindelse med vægttab.
Hvidløg:
Når man knuser eller tygger rå hvidløg, opstår der allicin, som er stærkt bakteriedræbende. Undersøgelser har vist, at regelmæssigt indtag af rå hvidløg kan nedsætte risikoen for både lunge- og hjernekræft.
Vil du fremme din sundhed endnu mere? Så læs også: 3 grønne sundhedsbomber
Blåbær:
Undersøgelser har vist, at en portion blåbær om dagen gør blodkarrene elastiske, hvilket kan modvirke slagtilfælde og hjerte-kar-sygdomme.
Grønkål:
Ligesom de andre kålarter indeholder grønkål mange vitaminer, mineraler og kostfibre, men grønkål adskiller sig ved at indeholde både A-, B-, og C-vitamin og jern.
Hvad siger din vægt om din sundhed?
Æg:
Et blødkogt æg om morgenen giver dig både protein og omega-3-fedtsyrer, som styrker hukommelsen, fugter huden indefra og på længere sigt beskytter mod diabetes og blodpropper.
Gulerødder:
At spise gulerødder giver meget A-vitamin, fordi det betacaroten, gulerødder er spækkede med, bliver omdannet til A-vitamin i leveren. Vitamin A er vigtigt for øjets nethinde, og gule-rødder kan dermed modvirke øjenlidelser som grå stær.
Chili:
Chili indeholder capsaicin, som stimulerer forbrændingen, så hvis du gerne vil tabe dig, kan chiliholdig mad hjælpe dig på vej. Men vær forsigtig.
Broccoli:
Fordi broccoli er den grøntsag, der indeholder mest C-vitamin, kan den afhjælpe forkølelsessymptomer. Samtidig mener man, at broccoli kan bremse kræftcellers vækst.
Nyd bare din kaffe. Den er supersund
Yoghurt:
De fleste af os tænker ikke over det, men yoghurt har flere gode egenskaber. For det første gavner det huden, og for det andet har det vist sig, at yoghurt kan nedsætte risikoen for at udvikle type 2-diabetes, men kun når der er tale om neutral yoghurt uden tilsat smag.