Hvad betyder skærmbrug for vores øjne? Sådan undgår du skader

Skærmbrug er svært at undgå for de fleste.

Uanset om det handler om arbejde, skole eller fritid, spiller skærme en stor rolle i vores hverdag. Men hvad betyder det egentlig for vores øjne, og hvordan kan vi undgå skader?

Den vigtigste faktor, når det kommer til skærmbrug og tørre øjne, er hvor ofte vi blinker, fortæller Fredrik Fineide, læge og ph.d.-stipendiat ved Øjensundhedsklinikken, Tørreøjneklinikken og OsloMet.

Blinkefrekvens og tørre øjne

Sammen med professor og øjenlæge Tor Paaske Utheim forsker han i tørre øjne og kunstig intelligens. De har en forskningsbaggrund fra både Oslo Universitetshospital og Harvard Medical School.

Efter hvert blink dannes en beskyttende tårefilm over øjet, forklarer Tor Paaske Utheim. Den består af vand, slim, proteiner og fedtstoffer og sørger for at smøre, beskytte og fugte øjet. Men når vi kigger på en skærm, falder vores blinkefrekvens markant.

- En normal blinkefrekvens ligger på 15-20 blink i minuttet, siger Utheim.

Men forskning viser, at vi blinker langt sjældnere, når vi ser på en skærm.

Samtidig bliver vores blink ofte ufuldstændige, så øjnene ikke lukkes helt. Det betyder, at tårefilmen ikke gendannes ordentligt. Blink er også vigtige for at få frigivet fedtstoffer fra talgkirtlerne i øjenlågene. Disse fedtstoffer spiller en stor rolle i at holde tårefilmen stabil.

Mange oplever tørre øjne ved skærmbrug, men ifølge eksperterne betyder det ikke nødvendigvis, at man har en reel øjensygdom.

Den nyligt publicerede "Tear Film and Ocular Surface Society"-livsstilsrapport beskriver digital øjenbelastning som en meget udbredt tilstand, der rammer næsten alle, der bruger skærm i længere tid, forklarer Fredrik Fineide.

Han påpeger, at digital øjenbelastning og tørre øjne kan minde om hinanden, men ikke er det samme. Hvis man ikke tager hånd om digital øjenbelastning, kan det dog på sigt udvikle sig til tørre øjne.

Fordi skærmbrug kan føre til tørre øjne, kan det være skadeligt på lang sigt. Som KK, en del af Aller Media, tidligere har skrevet, er tørre øjne en betændelsessygdom, der påvirker både øjets overflade og øjenlåg.

Når tårefilmen bliver ustabil, sprækker den lettere og efterlader øjets overflade ubeskyttet. Hvis blinkefrekvensen samtidig er lav, som ved skærmbrug, kan det resultere i en alvorlig form for tørre øjne, forklarer Tor Paaske Utheim.

Dette kan sætte gang i en ond cirkel af betændelse og hornhindesår, hvilket yderligere svækker tårefilmen.

På sigt kan ubehandlede eller underbehandlede tørre øjne føre til stagnation i talgkirtlerne og betændelse, hvilket kan resultere i gradvis kirteldød. Desværre kan denne proces ikke vendes, men med korrekt behandling kan den bremses eller i bedste fald standses, tilføjer Fredrik Fineide.

Det er svært at sige præcist, hvem der er mest udsat for skærmrelaterede øjenproblemer, men nogle grupper er mere sårbare end andre.

- De, der allerede lider af tørre øjne, skal være ekstra forsigtige for at undgå forværring, påpeger Tor Paaske Utheim.

Derudover er personer, der er i risiko for at udvikle tørre øjne, særligt udsatte. Dette gælder blandt andet patienter med visse autoimmune sygdomme og hudsygdomme. Kontaktlinsebrugere er også i højere risiko.

Personer, der allerede oplever digital øjenbelastning, kan på sigt risikere, at det udvikler sig til tørre øjne.

Indeklimaet spiller også en vigtig rolle. En kombination af et tørt kontormiljø og langvarigt, koncentreret skærmarbejde kan hurtigt føre til tørre øjne.

Der findes flere typer tørre øjne, også blandt dem, der primært oplever symptomer som følge af skærmbrug. Derfor findes der også forskellige behandlingsmuligheder.

At tilføre fugt til øjnene er meget vigtigt og kan gøres med kunstig tårevæske. Der findes flere forskellige typer på markedet, med varierende indholdsstoffer og tykkelse.

- Det vigtigste er at vælge en kunstig tårevæske uden konserveringsmidler, siger Fredrik Fineide. Desværre indeholder mange produkter konserveringsmidler, som faktisk kan skade øjets overflade.

Det er også afgørende at bekæmpe betændelsen effektivt, da tørre øjne er en sygdom, der gradvist forværres over tid. Heldigvis findes der behandling.

Mere avancerede behandlingsformer inkluderer tårepropper til personer med nedsat tåreproduktion samt kombinationsbehandlinger med specielle lysbehandlinger og kirteludtømning af størknede fedtstoffer ved talgkirtelsvigt.

Så hvad kan du selv gøre for at passe på dine øjne?

Det vigtigste er at være bevidst om din blinkefrekvens, siger forskerne. Prøv at holde en god blinkerytme, så du ikke stirrer for længe på skærmen uden at blinke.

De anbefaler også at bruge kunstig tårevæske både før og under skærmarbejdet. Derudover kan det hjælpe at tage små, regelmæssige pauser, hvor man kigger væk fra skærmen, blinker flere gange og kniber øjnene godt sammen. På den måde tømmes talgkirtlerne, og en ny, stabil tårefilm dannes.

Arbejdspositionen spiller også en stor rolle. Skærmen bør placeres lavt nok til, at man ser en smule nedad uden at belaste nakken. Dette mindsker øjets eksponering for luft og reducerer fordampning af tårefilmen.

Skærmen bør desuden være mat og uden reflekser, og lysstyrken bør tilpasses rummet. En skærm med god opløsning er også en fordel, så skriftstørrelsen kan justeres for at gøre teksten mere læsbar.

Mange kontormiljøer har tør luft, og forskning viser, at allerede efter 20-30 minutters skærmbrug kan tårefilmen blive mindre stabil, fortæller eksperterne.

Hvis man tilbringer en hel dag i et tørt miljø med nedsat blinkefrekvens, kan symptomerne hurtigt forværres. Aircondition er også en risikofaktor for at udvikle tørre øjne.

En god løsning kan være at anskaffe et hygrometer og eventuelt en luftfugter. Mange oplever også god effekt af fugtkammerbriller, som skaber et fugtigt miljø omkring øjnene, afslutter forskerne.

Denne artikel blev først bragt hos KK.no, som også er en del af Aller Media. Dette er en redigeret og oversat version.