Er du besat af træning?

Trænings-afhængighed kan skyldes have både biologiske, psykologiske og kulturelle grunde. Endnu er det ikke en diagnose – men skal behandles med samme alvor som andre adfærdsafhængigheder som spil, shopping og workaholics, mener psykolog og ph.d.-studerende Mia Beck Lichtenstein, der står bag den første danske undersøgelse af træningsafhængighed og har udgivet i bogen ”Besat af træning – når sund motion bliver til skadelig afhængighed”. Biologisk udskiller vi endorfiner, når vi træner. Et stof, der giver en følelse af velvære og et positivt kick, så for nogle bliver det en stræben efter at få den følelse igen og igen, og så skal der mere og mere træning til. På det psykologiske plan kan træning gøre meget for mennesker med lavt selvværd, der har svært ved at finde deres identitet. Gennem træningen får de pludselig anerkendelse, de føler glæde og øget selvværd, men kan stadig ikke løse konflikter eller regulere følelser på anden måde end med motion. Sidst ligger der også et kulturelt aspekt, da man påvirkes af den subkultur, man er en del af. Vil man have store muskler, gennemføre en ironman eller løbe konkurrencer, skal der trænes meget, og man er automatisk omgivet af andre med samme interesse. Her er det normen at træne hyppigt og meget, ingen stikker ud, og ingen kommenterer mængden af træningen. LÆS OGSÅ: Træningsekspert Anne Bech: Det er vigtigt at give kroppen en pause – Det er svært at sige helt præcist, hvorfor nogle bliver afhængige. Men ud fra mine undersøgelser er jeg dog kommet frem til et fællestræk for de fleste med træningsafhængighed. Perfektionismen går igen. Det er mennesker, der ofte er usikre, de er konkurrenceorienterede, pligtopfyldende og målrettede, og når de sætter sig et mål, så vil de indfri det til perfektion, siger Mia Beck Lichtenstein. VOLDSOMME KONSEKVENSER Er årsagerne forskellige, så er konsekvenser til gengæld entydige og voldsomme. Stress, depression, angst og alvorlige skader som følge af overbelastning. Og det er netop derfor, Mia Beck Lichtenstein mener, at tabuet omkring trænings-afhængighed skal brydes. – Det er virkelig forpinte mennesker, der har brug for hjælp. De er konstant påvirket af stress, fordi de hele tiden føler, de skal være et andet sted. At de burde træne, når de er hjemme. Og omvendt. Mange træner også i smug, og skal konstant finde på ”løgne”. En mand, som kom hos mig, fortalte, at han i weekenden tilbød at hente brød hos bageren, der lå fire kilometer væk. Han tog selvfølgelig cyklen og lagde så en omvej på 17 kilometer ind. Og det giver et typisk billede på en træningsafhængig – for dem er nok aldrig nok, fortæller psykologen. Men det er muligt at komme ud af afhængigheden igen. Hvis man er indstillet på, at det er en længerevarende proces. – Det altafgørende er erkendelsen af, at man er afhængig. Hvis først man når dertil, kan man få hjælp til at trappe træningen ned, hvis ikke man selv kan gøre det. Alt efter årsagen til afhængigheden kan nogle også have gavn af professionel hjælp fra en psykolog, så man kan finde balancen i sit liv igen, siger Mia Beck Lichtenstein. LÆS OGSÅ: Ømme muskler skal ikke løbes væk TEST DIG SELV Tegn på trænings-afhængighed • Træning er det vigtigste i dit liv • Du oplever konflikter med din familie vedrørende mængden af træning • Du bliver trist og irritabel, hvis du mister en træningssession • Du bruger træning til at regulere dine følelser og dit humør • Du øger den daglige træning gang på gang • Selv om du skærer ned på træningen, ender du alligevel med at træne lige så meget som tidligere • Du træner på trods af sygdom og skader