Hedeture, allergi og røde øjne: Få de bedste råd fra SØNDAGs phytoterapeut

Hedeture, allergi og røde øjne: Få phytoterapeutens bedste råd

1. Findes der alternativer til antihistaminer?

Der findes faktisk flere gode alternativer. Om man er til det ene eller andet, det er en smagssag, så her kommer et par bud. Dels kan man bruge Hay-Band, som er et slags elastikbind, der sættes om albuen. Elastikbåndet har en lille akupressurknap, som påvirker det punkt, akupunktører også vil stimulere ved pollenallergi. Man kan også skylle næsen med en saltopløsning, dette gøres nemmest ved hjælp af et såkaldt næsehorn. Ellers kan man vælge Nazalese næsespray, som består af fintkornet cellulosepulver og pebermynte. Pulveret lægger sig som en gel på slimhinden i næsen og forhindrer, at allergener kommer i kontakt med selve slimhinden. Der findes desuden flere gode homøopatiske midler mod pollenallergi f.eks. Høron fra Allergica.

2. Hvad kan man bruge skvalderkål til?

Skvalderkål er de fleste haveejeres skræk. Men, når den nu er der, så nyd den. I gamle dage blev den tilegnet Skt. Gerard, der er helgen for gigtplagede. Skvalder kommer fra ordet skvaldere, som betyder noget, som vælter op af jorden. Kål er vores nordiske betegnelse for spiseligt grønt. Det latinske navn er i øvrigt Aegopodium podagraria, hvor ’efternavnet’ henviser til, hvad munkene foretrak at bruge den skønne plante til, nemlig urinsyregigt, podegra. De næringsrige blade blev brugt både som te og i supper. Med deres høje indhold af mineraler, hjalp de med udskille urinsyrekrystaller. Skvalderkål er også tidligere blevet anvendt mod menstruationssmerter, ved jernmangel og svimmelhed. Brug bladene i salat eller i pesto, og hvis man vil forsøge dig med skvalderkål i te, skal man regne med 2 spsk tørrede blade til et krus kogt vand.

LÆS OGSÅ: Æblecidereddike – derfor er det så sundt

3. Hvilke urter kan hjælpe ved stress og overvægt?

Stress er desværre en følgesvend for mange, og stress kan være den faktor, som spænder ben for ønsket om at tabe sig. Typisk sker der nemlig det, at vi danner mere af stress-hormonet kortisol. Et af problemerne med det forhøjede niveau af stress-hormonet er, at det nedsætter cellernes optagelse af insulin, som udover at lagre sukker også lagrer fedt. Et forhøjet niveau af kortisolniveua betyder også, at vores følsomhed overfor mæthedshormonet, leptin, nedsættes og for at det ikke skal være nok, så giver et forhøjet niveau af kortisol også en øget trang til sukker og andre hurtige kulhydrater. Der findes urter, som styrker kroppen i stressede situationer, de såkaldte adaptogener. De virker en smule forskelligt og hvilken af dem, som vil være den helt rette kan være vanskeligt at afgøre. Men det kan være en idé at prøve en måned, hvor man tager et kompleks, hvor urterne styrker hinandens virkning. Se evt. nærmere på produkter som Omnivital kapsler fra Biosym, flydende Chisan fra Anjo, og tabletterne All Energy fra Solaray.

4. Kan blåbær fjerne bugfedt?

Flere undersøgelser viser, at blåbær er i stand til at reducere bugfedtet, som vi netop helst ikke skal have for meget af. Man skal dog være opmærksom på, at der er forskel på blå bær og blåbær. Sidstnævnte hedder på latinsk Vaccinium myrtillus, og det er disse bær, forskerne har koncentreret sig om. De er nemme at genkende. De er blå hele vejen igennem, og når man spiser dem, får man blå tunge og tænder som Harald Blåtand. De andre blå bær kan også have en virkning, men det er altså den medicinske variant, man henviser til, når det gælder bugfedt. Men der skal som regel mere til end blåbær, hvis man gerne vil tabe sig, og der kan være forhold, der virker hæmmende på et evt. vægttab. Det kan f.eks. være stress, manglende søvn, dårlig fordøjelse og inflammation. Alderen har også har betydning for vores fedtforbrænding. En phytoterapeut kan hjælpe med at se på sagen udefra og dermed finde de remedier, man har brug for til at få synlige resultater. Find den nærmeste phytoterapeut på phyto.dk

5. Kan man blive afhængig af cashewnødder?

Der er mange gode stoffer i cashewnødder, og de indvirker ganske rigtigt på nervesystemet. De har et højt indhold af tryptofan, som medvirker til dannelsen af et andet stof, nemlig serotonin. Sidstnævnte hjælper kommunikationen mellem nerveceller i hjernen. Når vi har et højt indhold af serotonin, vil vi få en følelse i kroppen af velvære og overskud. Det er samme stof, som man også udnytter i planten Hypericum perforatum, som populært kaldes for ’den grønne lykkepille’. Der kan altså være en god grund til, at man har lyst til at spise mange cashewnødder. Tryptofan findes i øvrigt også i sesamfrø, sojabønner og i den animalske ende findes et højt indhold i mad som tun, kylling, laks, rejer og æg. Det er altid en god idé at spise varieret og ikke overspise en bestemt fødevare.

6. Hvad stiller man op mod røde, tørre øjne?

Hvis man som mange arbejder i tørt indeklima med aircondition, og både sidder længe ved computeren, og bruger kontaktlinser, kan øjnene kan føles, som om der er grus i dem. De bliver rødlige, og man ser træt ud. Det kan såmænd også ske i forbindelse med alderen, hvor man mærker mere tørre øjne, der føles irriterede. Prøv Tearsagain sprayen. Den indeholder liposomer, små fedtmolekyler, som findes naturligt i tårefilmen, de fungerer som smøremiddel og hindrer fordampning fra øjet. Undersøgelser har vist, at næsten 80 procent af de, som lider af tørre øjne, har en brist i tårefilmens lipidlag. Tearsagain stabiliserer lipidlaget og forhindrer dermed fordampning. Brug sprayen på lukkede øjne 3 – 4 gange om dagen. Når du har sprayet Tearsagain på øjenlåget, blandes liposomerne med øjets egne lipider i øjenlågskanten, så øjnene bliver klare, og ubehaget forsvinder. Den kan bruges ovenpå make-up.

LÆS OGSÅ: Lavendel kan andet end at dufte godt

7. Kan salvie hjælpe ved hedeture?

Salvie er en gammelkendt lægeplante mod blandt andet hedeture, men bryder man sig ikke om smagen, så bliver det jo ikke til en fornøjelse at drikke omkring en halv liter om dagen. Man kan dog blande salvien med andre urter, som påvirker smagen. Det kan være pebermynte, citronmellisse eller hvis man ikke har forhøjet blodtryk, så vil lakridsrod også give salvieteen en god smag. Hvis smagen fra salvie simpelthen ikke duer, så kan man prøve at bruge Menosan fra A. Vogel, den indeholder udtræk af salvieblade og fås både flydende og i tabletform. Vælger man den flydende udgave, skal man tage 20 dråber i lidt vand tre gange om dagen, ved tabletterne er doseringen 1 tablet morgen og aften. Et såkaldt gammelkone råd er i øvrigt at lave salviete, komme den i en sprayflaske og spraye kroppen efter at man har været i bad og har tørret sig. Der er ingen garanti for at det virker, men det kan da være et forsøg værd.

8. Passer det, at hvidkål kan læge sår?

Hvidkål er et godt, gammelt remedium, som har været brugt her i landet tidligere, og som stadig bruges i stort omfang i både Tyskland og Østrig, måske fordi de generelt spiser mere hvidkål end vi gør herhjemme. Det er rigtig, at et gammelt husråd siger, at man bl.a. kan bruge bladene til at trække hævelse ud, hvis man for eksempel har forstuvet en fod. Hvidkålsbladene dyppes i kogende vand og afkøles, så de ikke skolder huden. Herefter lægges de på, hvor hævelsen er. Behandlingen foregår både morgen og aften. Man pakker lidt plastfolie om og lægger et varmt håndklæde udenpå, så behandlingstiden forlænges. Nu findes der jo masser af moderne hjælpemidler mod forstuvninger og anden hævelse, ligesom mange foretrækker at lægge en pose frosne ærter på forstuvningen, men står man en lørdag aften uden nogle af disse hjælpemidler, og har man hvidkål ved hånden, så er det jo oplagt at bruge det.