PMS: Sådan påvirker din cyklus dig dag-for-dag

PMS er perioden mellem ægløsning og menstruationens start, hvor du måske kan opleve psykiske og fysiske PMS symptomer.

Op til ti procent af os er påvirket af vores menstruationscyklus i en grad, så det går ud over vores hverdag. Nogle dage kan man være fyldt med energi, og andre dage har man kun lyst til at lægge sig under dynen og aflyse alle aftaler.

Din cyklus og humør kan nemlig hænge sammen, og særligt PMS kan påvirke humøret.

Bliv klogere på PMS symptomer, og hvordan din cyklus påvirker dig dag-for-dag her.

Hvad er PMS?

Forkortelsen PMS står for det præmenstruelle syndrom og er en meget bred fællesbetegnelse for de symptomer, kvinder kan opleve umiddelbart før og i de første dage af menstruationen.

Det præmenstruelle syndrom blev første gang præsenteret i 1931. I dag bruges betegnelsen PMS nærmest som slang, der dækker over mere end 150 psykiske, kropslige og adfærdsmæssige symptomer.

Det er ikke klart, hvad PMS skyldes, men væskeophobninger, en dysfunktion i hjernebasens stofskifte, hormonal ubalance eller B-vitaminmangel er nogle af buddene.

PMS kan vare fra et par dage op til to uger for de kvinder, der er hårdest ramt. PMS kan vise sig på forskellig måde, men nogle af de hyppigste lidelser er ondt i lænden, oppustethed, træthed, irritation og nærtagenhed.

Nogle mener, at betegnelsen PMS bare er en dårlig undskyldning for uheldig opførsel, heriblandt både feminister og mange forskere.

Din cyklus og dit humør hænger sammen

Din cyklus er inddelt i forskellige faser, som kan påvirke dit humør. Måske har du lagt mærke til, at dit humør og energi daler i tiden op til menstruation? Og måske har du fornyet energi efter din menstruation?

Det skyldes blandt andet, at dit hormonniveau falder og stiger i løbet af din cyklus, og det kan både påvirke dig psykisk og fysisk.

Når hormonniveauet falder lige inden ens blødning, vil man derfor kunne opleve flere humørsvingninger end i resten af månedet. Det er den fase, der også betegnes som PMS. Altså man er præmenstruel.

Fasen kan være et godt tidspunkt at give kroppen ro og selvomsorg. Du kan læse mere om din cyklus her, hvor Jordemoder Fie Lyndorff guider dig igennem de fire faser.

Din cyklus dag for dag

Den første dag i din cyklus er den dag, hvor din menstruation starter. Bliv klogere på her, hvordan din cyklus kan påvirke dig psykisk og fysisk - og hvad du kan holde øje med.

DAG 1

Fysisk: Menstruationen kommer, for en del ledsaget af kvalme, hovedpine og ondt i maven.

Psykisk: Måske har du lidt ondt af dig selv og mest lyst til at blive under dynen.

DAG 2-4

Fysisk: Her bløder du sikkert ganske kraftigt. Mange kvinder får også bumser og sveder mere.

Psykisk: Du kan meget vel få lyst til søde sager og fed mad.

DAG 5-7

Fysisk: Menstruationen klinger af, og de fysiske gener er tæt på at være ovre.

Psykisk: Dit humør stabiliserer sig.

DAG 8-11

Fysisk: I dagene efter menstruation er du fysisk og hormonelt i hopla.

Psykisk: Du er glad, føler dig ovenpå.

DAG 12-13

Fysisk: Ægløsning nærmer sig. Dit udflåd bliver mere klart og klistret.

Psykisk: Din sexlyst er på sit højeste.

DAG 14

Fysisk: Du har ægløsning og måske smerter i underlivet.

Psykisk: Du føler dig smuk, tiltrækkende, bliver måske pyntesyg.

DAG 15-21

Fysisk: Du har det skønt i din krop.

Psykisk: Humøret er i top.

DAG 21-27

Fysisk: Allerede her kan du begynde at få PMS.

Psykisk: Måske bliver du ramt at modløshed eller vrede.

DAG 28

Fysisk: Menstruationen nærmer sig, du har ømme bryster og svulmer let op.

Psykisk: Lysten til junkfood, slik og anden trøstemad dukker op.

Findes der behandling for PMS?

Der findes ingen direkte behandling for PMS. Man anbefaler at dyrke motion og så vidt muligt undgå stress. PMS bliver ofte tolket som en negativ ting, men du kan også se det som en tid, hvor du kan trække dig tilbage, forkæle dig selv og give dig selv ro.

Ved svære psykiske symptomer og i særlige tilfælde kan man forsøge antideprissive midler. Der findes også præparater til svære fysiske symptomer. I flest tilfælde bliver p-piller foreslået som behandlingsform.

Kilde: Sundhed.dk