7 genveje til at være fucking ligeglad med de dumme problemer
1. Den omvendte lov
Filosoffen Alan Watts opererer med den omvendte lov, som går ud på, at jo mere, du jagter en følelse af at få det bedre, jo mere utilfreds bliver du. Det understreger nemlig, at du manglede noget til at begynde med. Det betyder ifølge forfatteren til bogen "Kunsten at være fucking ligeglad", Mark Manson, at ønsket om flere positive oplevelser, bliver en negativ oplevelse, og accepten af negative oplevelser faktisk er en positiv oplevelse. Tag rigdom: Tænker du hele tiden på at blive rig, vil du proportionelt føle dig fattig, uanset din bankbogs tykkelse. Ønsker du desperat at være sexet, jo større er sandsynligheden for, at du føler dig grim, uagtet dit udseende. Men når du jagter noget negativt, bliver det til en positiv oplevelse: Jagter du smerten i træningscentret, er resultatet et bedre helbred og mere energi, og viser du åbent dine svagheder, virker du selvsikker, selvom det måske ikke er rart at tale om svaghederne. Pointen? Det, der giver livet værdi, bygger på, at du overvinder den negative følelse, der medfølger. Bliver du ligeglad med smerten, så er du ikke til at stoppe.
2. Lykke er betinget af at løse problemer
Utilfredshed og bekymring er en del af det at være menneske, og derfor er lykke ikke at undgå problemer (det er ikke muligt), men er betinget af at løse problemer. Så i stedet for at jagte lykken, så stil dig selv spørgsmålet: Hvilken smerte er værd at udholde? Meningen med det hele opstår nemlig, når du udvælger dine kampe med omhu og lærer at håndtere problemerne. Undervejs vil du støde ind i modstand, men du må indse, at ligemeget hvad du gør, kan du ikke leve et liv uden smerte. De kampe, du gider at kæmpe, afgør din succes. Folk, der vælger det strategiske spil i virksomheder og tager lange arbejdsweekender til klokken to om natten er dem, der når til tops. De folk, der overvinder usikkerheden ved at være kunstnere, ender med at klare sig.
3. Indse, at du ikke er noget særligt
Du er ikke så unik, som reklamer, de sociale medier og horoskoper og alt muligt andet gerne vil bilde dig ind. Hvis du tror, at du er unik, så er faren, at du ser din adfærd som berettiget: Enhver positiv begivenhed er en bekræftelse af din storhed, og hvis der sker noget dårligt for dig, er det, fordi nogen forsøger at få dig ned med nakken. Ser du verden sådan, ser du ikke dine virkelige problemer i øjnene. På et tidspunkt rammer det dig dog som en boomerang i nakken, og dine underliggende problemer vil dukke op, og det er smertefuldt. Hvis du virkelig gerne vil blive til noget, må først du indse, at du er middelmådig, og øve dig hver dag for at blive til noget. Og ellers så får du nok et bedre liv ved bare at acceptere, at livet nok vil være kedeligt i størstedel af tiden, at du er ret gennemsnitlig, og det er fint nok. Til gengæld bliver du så befriet fra det konstante pres om at præstere og blive en kæmpe succes. LÆS OGSÅ:
Du bliver ikke noget særligt ved at stræbe efter det perfekte 4. Værdien af en chokoladekage
Når du gerne vil ændre dine problemer, er du nødt til at se på, hvad du værdsætter. Værdier som materielle goder, altid at have ret, nydelse eller altid at være positiv er uholdbare. Det gælder om at rydde op i disse dårlige værdier, for når du opstiller disse værdier, så bekymrer du dig om ting, der afhænger af ydre omstændigheder, og som ligger udenfor din kontrol, og de giver i sidste ende dårlige problemer. Den nemme nydelse er eksempelvis ikke det, der skaber mest glæde på den lange bane: Du bliver lykkeligere af at løbe maraton end at spise chokoladekage og lykkeligere af at opfostre et barn end at spille videospil. Derfor er nogle af vores største meningsfulde øjeblikke også dem, der har kostet kamp, smerte og givet problemer. De gode værdier er baseret på virkeligheden, socialt konstruktive og kontrollerbare, eksempelvis ærlighed, nytænkning og sårbarhed. Det giver dig bedre problemer, fordi det får dig til at tænke over forhold, der er værd at tænke over (hvordan kan jeg være mere ærlig, hvordan kan jeg vise min sårbarhed), hvilket i sidste ende giver dig et bedre liv.
5. Et spædbarn på trappen er ikke din skyld, men ...
Du skal tage ansvar for alt, der sker i dit liv. Det gælder også, når problemerne er de andres skyld. At handle ansvarligt er ikke det samme som at påtage sig skylden: Hvis et spædbarn bliver lagt på din trappe, så har du ansvaret for barnet, selvom det ikke er din skyld, at det blev lagt der. Hvis din kæreste dumper dig, er det ikke din skyld, men det er dit ansvar at håndtere det følelsesmæssigt. Bag tankegangen her ligger den simple lære om, at du ikke kan kontrollere, hvad der sker i dit liv, men det er dig, der fortolker det, og dermed kontrollerer du, hvordan du forholder dig til det. Og når du tager ansvaret, vil din tilgang til problemet også være mere energiladet, hvorimod det vil være mere smertefuldt, hvis du føler problemet er blevet dig pålagt og ligger uden for din kontrol. LÆS OGSÅ:
Sådan får du mere glæde ind i dit liv 6. Erkend, at du tager fejl
Det gør ondt at fejle og fiasko ligeså. Det er derfor, du ofte holder fast i nogle overbevisninger, der ikke kommer dig til gode. Det er f.eks. nemmere at holde fast i en overbevisning om, at ingen finder dig attraktiv end at gå ud på datingmarkedet og dermed risikere at blive afvist. Det er nemmere at vige udenom med smertefulde overbevisninger, end at konfrontere sig selv, men dine overbevisninger er en trussel imod din udvikling, da de fastholder dig, og så lærer du ikke noget. Derfor er det godt at tvivle på dine overbevisninger, tvivle på dine følelser og kigge på, hvorfor du hele tiden tager fejl. Det menneskelige sind er fyldt med unøjagtigheder, der fører til urigtige konklusioner, og det skal du lære at acceptere. Buddhismen går helt radikalt til værks: Din forestilling om, hvem du er, og at du overhovedet eksisterer, skal du give slip på, for den holder dig fanget. Og når du vælger at være fucking ligeglad, så giver det nogle fordele i livet: Når du giver slip på din historie, så frigør det dig til at handle.
7. Nej er et smukt ord
Du er nødt til at kunne sige nej for at få et godt liv. For at få et godt liv, forudsætter det, at du engagerer dig, og for at være engageret må du vælge noget at være engageret i. Du må altså vælge dine værdier og dermed dine problemer, som nævnt under punkt fire. Det betyder også fravalg af det, du ikke gider at engagere dig i. Her skal du lære at sige nej. Og der er nok at øve sig på. Tag det, som psykologien kalder ”Det frie paradoks”. Det betyder, at jo flere valg, du får, jo mindre tilfreds bliver du. Simpelthen, fordi du ved, at du giver afkald på en masse andre valg, og så vil du uundgåeligt komme i tvivl: Traf jeg nu det rigtige valg? Disse valg gælder også sex, venner, arbejde, penge og kærlighed.
Om eksperten
Mark Manson er en amerikansk forfatter til bestselleren ”Kunsten at være fucking ligeglad”, som denne artikel bygger på. Desuden har han sin egen blog Markmanson.net, hvor han blogger om alt fra kultur, dating og psykologi med cirka to millioner besøgende hver måned. Han insisterer på ærlighed og en bramfri tone.
