Bliv bevidst om din underbevidsthed

Du får en ubehagelig fornemmelse, idet du hilser på en ny kollega. Din mands ansigtsudtryk får dig pludselig til at eksplodere i vrede. Du er bange for edderkopper. Du har ofte svært ved at beslutte dig.

Hvad har disse situationer til fælles? Umiddelbart ikke noget.

Men de kan også være eksempler på, at du er styret af din underbevidsthed, altså alt det, du ikke er bevidst om hos dig selv. Man kunne også kalde det for det ubevidste.

Nogle eksperter anslår, at omkring 95 procent af vores tanker, beslutninger, handlinger og følelser er ubevidste og automatiske.

Når autopiloten slår til, og vi kører på rutinen det meste af tiden, bruger vi ikke unødig energi og hjernekapacitet på at tænke over og udføre de handlinger, som vi allerede har lært og udført mange gange før. Det gælder for eksempel tandbørstning og bilkørsel.

At vi i så høj grad er styret af vores underbevidsthed, benytter man sig af inden for markedsføring for at få os til at købe bestemte varer. Nogle forsøg har vist, at underbevidstheden har bestemt sig for, hvad vi vil, adskillige sekunder før vi selv ved det.

Hvad er underbevidstheden?

Det er svært at give en enkel forklaring på, hvad underbevidstheden egentlig er for en størrelse, for der er ikke et bestemt område i hjernen, hvor man kan sige, at her befinder underbevidstheden sig.

Begrebet underbevidstheden bruges som forklaringsmodel for at forstå, hvordan vi mennesker er skruet sammen – og der eksisterer ikke kun én forklaringsmodel, men mange.

Til alle tider har filosoffer spekuleret over det, der lå uden for deres erkendelse. Hvorfor var der noget, de ikke var bevidste om? Hvordan kunne de finde metoder til at afdække det?

Når man taler om underbevidstheden og det ubevidste, er det ofte psykoanalysens ophavsmand Sigmund Freud, der dukker op.

Omkring år 1900 fremsatte Sigmund Freud en sammenhængende teori om menneskets ubevidste, idet han anså det ubevidste for at bestå af vores erfaringer fra barndommens før-sproglige verden, seksualdrifter og socialt anstødelige tanker.

Grunden til, at disse elementer var ubevidste, forklarede Freud med, at mennesket havde udviklet psykologiske forsvarsmekanismer for at beskytte sig selv, især ved aktivt at fortrænge dem fra bevidstheden.

Han delte det ubevidste op i det ”før-bevidste” – altså det, som man kunne hente frem i bevidstheden – og ”det ubevidste”, der var utilgængeligt og kun viste sig indirekte, for eksempel gennem drømme.

Senere ændrede han dog opfattelse af underbevidstheden, da han inddelte sindet i et ”det”, et ”jeg” og et ”overjeg”. ”Det’et” stod for underbevidstheden.

Forskellen på underbevidsthed og bevidsthed

Det bevidste sind rummer logisk tænkning og analyseevne. Bevidstheden kan illustreres som den del af isbjerget, der kan ses. Det er med bevidstheden, at vi træffer beslutninger, har vores vilje og sætter mål.

Det bevidste sind er også opmærksom på nuet og hvilke informationer, vi lukker ind.

Underbevidstheden kan blive illustreret som den del af isbjerget, der ligger under vandoverfladen. Underbevidstheden er vores følelser, erindringer, personlighedsmønster og vores intuition.

Det er også vores ubevidste sind, der skaber drømme og prøver på at fortrænge negative eller traumatiske oplevelser.

Vi kan bære på rigtig mange oplevelser og traumer i vores underbevidsthed, der kan ophobe sig og dræne os fra energi. Derfor er det en god ide at øve sig i at blive bevidst om sin underbevidsthed.

Læs mere om de forskellige behandligsmetoder nederst i artiklen.

Sådan viser underbevidstheden sig

Det er svært at vide, hvad der gemmer sig i underbevidstheden, fordi det jo netop er ubevidst. Derfor giver det mere mening at se på, hvordan vi kan få øje på noget, vi hidtil har været ubevidste om.

Det kan vi som nævnt i drømme, og ifølge den schweiziske psykiater C.G. Jung også i fantasier. Impulser fra det ubevidste kan desuden ifølge Jung for eksempel vise sig i alvorlige angstanfald, depressionstilstande, tvangstanker og tvangshandlinger.

Rent kropsligt kan for eksempel psykosomatiske lidelser hænge sammen med vores underbevidsthed. En psykosomatisk sygdom viser sig ofte som fysiske sygdomstegn og forandringer i kroppen, men kan være fremkaldt af psykologiske faktorer som eksempelvis belastninger ved stress, indre konflikter og fortrængninger.

Derfor kan lægen ikke finde nogen fysisk årsag til symptomerne. Vores underbevidsthed kan også vise sig ved, at vi ubevidst tillægger andre mennesker nogle af de egenskaber, som vi selv har, og som vi ikke vil være ved.

Man anklager for eksempel sin partner for at være vred, hvor man i virkeligheden ikke vil stå ved, at man selv er vred, mens partneren ikke er det.

Underbevidstheden og traumer

Ifølge Sigmund Freud spillede fortrængninger i underbevidsthedens dyb en stor rolle i menneskets psyke. Det kunne for eksempel være fortrængninger af seksuelle overgreb, fordi man ubevidst ville undgå at opleve angst og skam forbundet med overgrebet.

Fortrængninger af traumer til underbevidstheden mente Freud kunne føre til hæmninger og neuroser, hvis ikke man fik dem gjort bevidst og italesat. Fortrængte traumer dybt nede i underbevidstheden mente man, kunne hænge sammen med oplevelser i barndommen og være årsag til psykiske lidelser som for eksempel angst og depression.

Forskere har siden undersøgt, om man i virkeligheden fortrænger traumatiske hændelser. Deres studier tyder på, at man som regel husker traumatiske begivenheder tydeligt, fordi de er følelsesmæssigt oprivende.

Så når talen falder på underbevidstheden, handler fortrængning måske snarere om, at man forsøger at glemme noget, man helst ikke vil huske, fordi det er for følelsesmæssigt oprivende.

Forskellige niveauer af bevidsthed

Hjernen sammenlignes af nogle forskere med en computer. Der er nødt til at være programmer på harddrivet (læs: underbevidstheden), for at computeren (læs: hjernen) kan fungere. Men vi kan bruge keyboardet (læs: vores kreativitet) til at ændre programmerne.

En del af programmerne i vores underbevidsthed udgøres af vores ubevidste overbevisninger. Hjernen har elektriske impulser, der hænger sammen med vores bevidsthedsniveau.

Der er fem forskellige hjernebølger-frekvenser, Alfa, Beta, Theta, Delta og Gamma, med hver deres frekvensområde, som måles i hertz (Hz), som er svingninger pr. sekund.

Hvert område af hjernebølger repræsenterer et bestemt niveau af hjerneaktivitet og hver sin bevidsthedstilstand:

• Når hjernen domineres af betabølger, er vi i en normal vågen tilstand.
• Alfabølger viser, at vi er i en afslappet tilstand.
• Let søvn og meditation er udtryk for, at vi er i en tilstand med thetabølger.
• Når vi er i en dyb drømmeløs søvn, skyldes det deltabølger.
• Endelig er gammabølger udtryk for intens fokusering.

I vores første to leveår domineres hjernen af deltabølger, og her sover vi meget. Fra vi er to år, til vi er syv år, er hjernen i en thetatilstand ifølge den amerikanske cellebiolog Bruce Lipton, der er forfatter af ”Intelligente celler”. Han mener, at det især er i denne alder, at vores underbevidsthed programmeres.

Når hjernen domineres af thetabølger, er vi nemlig ekstra modtagelige over for input. I to-syvårsalderen har vi endnu ikke den bevidsthed, der skal til for at sortere i de input, hjernen får.

Det gælder for eksempel de overbevisninger om os selv og livet, der lagres. Hvis forældre for eksempel fortæller barnet, at det ikke er god til at vaske op, vil barnet lagre en overbevisning om, at det ikke er god nok generelt set – det vil ikke begrænse det til det at vaske op.

En meget stor del af børns programmering i den alder er negative overbevisninger, som vi fortsætter med at afspille og sabotere os selv med resten af livet, medmindre vi får arbejdet med vores programmering.

Sådan påvirker du underbevidstheden

Forskellige alternative behandlingsmetoder baner vejen til ændrede overbevisninger ved direkte at påvirke underbevidstheden.

Hypnose virker for eksempel ved, at man bringes i en anden bevidsthedstilstand, hvor man er afslappet og modtagelig for forslag under hypnosen.

Emotionel frihedsteknik virker ved, at man starter med en bekræftelse – man siger for eksempel: ”Selv om jeg har … (problemet nævnes), accepterer jeg mig selv helt og aldeles.” Imens banker man let på forskellige akupressurpunkter med fingerspidserne.

Kilder: Fokus på Freud, red. Ole Andkjær Olsen m.fl. Jungs analytiske psykologi, Preben Grønkjær og videnskab.dk