Det første jeg lagde mærke til var, at jeg ville sove hele tiden. Jeg priser mig lykkelig for, at jeg mødte lige præcis dén læge

Dette er en kommentar. Kommentaren er udtryk for skribentens egen holdning.

For tre uger siden sad jeg hos en praktiserende læge.

Jeg havde næsten fuld plade på depressive symptomer.

Det var desværre ikke en ny følelse for mig.

For 3,5 år siden sad jeg også hos en læge med ekstrem træthed, tungsind og total apati.

Dengang startede jeg med det samme op på antidepressiver.

Et medicinsk behandlingsforløb, der først virker efter 2-3 uger.

De fleste ved det ikke, men før antidepressive-piller virker, så får man det faktisk værre.

Det var i hvert fald tilfældet for mig, og jeg begyndte at få meget mørke tanker.

Heldigvis vågnede jeg en dag og orkede pludselig godt at børste både tænder og hår. Pillerne virkede. Sammen med dyre psykologtimer kom jeg ovenpå igen.

Efter 2 år trappede jeg ud af medicinen og kunne med god tro i samarbejde med min læge erklære mig depressionsfri - indtil starten af denne sommer.

Først lagde jeg mærke til, at jeg havde lyst til at sove hele tiden.

Min appetit var ikke-eksisterende, jeg var ekstremt grådlabil, og så kom tankerne.

Tanker om ikke at være noget værd, at jeg ikke er god nok til mit arbejde, min kæreste og mine venner. Og jeg begyndte at isolere mig. Springe bad og tøjskift over.

Det var nemt nok, nu hvor min kæreste alligevel var på ferie. Først troede jeg bare, det var en slem omgang PMS. Vi kvinder bliver jo så påvirket af cyklussen.

Men selv efter min menstruation var overstået, hang følelsen ved. Da de mørke tanker tog til, vidste jeg godt, at jeg skulle forbi min læge igen.

Min normale lægehus holdt sommerferie, så jeg var henvist til en anden læge, end jeg plejer. Jeg var fuldt forberedt på, at han vil starte mig op på antidepressiv medicin igen.

Jeg havde endda allerede forberedt samtalen og spørgsmålene om bivirkningerne. Men hans løsning overraskede mig: “Har du overvejet at tage din spiral ud? Jeg tror, det er den, der har gjort dig depressiv”:

Jeg var skeptisk. Tilbage i september havde jeg fået skiftet min gamle Kyleena spiral ud med en ny.

Den forrige havde tjent sin pligt i de 5 år, den varede.

Før det havde jeg haft en Jaydess spiral, der kan sidde i én i max 3 år.

Jeg indvilgede og fik taget min spiral ud den efterfølgende dag.

Nu her tre uger senere føler jeg allerede en effekt. Jeg føler mig fri af alle mine depressive symptomer. Jeg har det bedre, end jeg overhovedet kan huske, at jeg har haft de sidste otte år, hvor jeg har haft en spiral. Kort fortalt, så er jeg i hamrende godt humør, fyldt med energi og appetit.

Hvor ville jeg ønske, at jeg havde fået min spiral ud noget før. Faktisk ville jeg ønske, at jeg slet ikke var begyndt.

Det føles næsten profetisk, da jeg ser nyheden om, at ny forskning fra Rigshospitalet viser en øget sammenhæng mellem hormonspiraler og depression.

Jeg har aldrig selv koblet de to ting.

Tværtimod, har jeg kun fået fortalt, at hormonerne i spiralen virker “lokalt”, hvorfor man undgår samme bivirkningsprofil som p-piller, som er den helt store skurk.

Og hormonfrie alternativer som kobberspiral, var udelukket fordi de jo giver for mange fysiske bivirkninger, som kraftigere blødninger.

Jeg priser mig lykkelig over, at jeg netop mødte dén læge på det tidspunkt.

Han lod mig endda fortælle, at han har særligt meget opmærksomhed på denne hormon-bivirkning, fordi han kender førnævnte forskere fra Rigshospitalet privat.

Men det gjorde min læge for 3,5 år siden ikke. Og gad vide, hvor mange andre læger, der er opmærksomme på dette?

Jeg savner en øget opmærksomhed på, hvordan hormonerne fra hormonprævention påvirker kvinders mentale helbred.

Jeg savner, at der er en systematik hos lægerne omkring vores brug af hormonel prævention. Jeg har gennem de seneste 10 år oplevet mange forskellige læger, der hver især har haft en forskellig tilgang til min brug af prævention.

Nogle har checket blodtryk, andre har måske lige spurgt ind til, om jeg har smerter under menstruationen.

Ingen har spurgt til mit psykiske helbred, om jeg er i særlig risiko for at udvikle depression (det er jeg i øvrigt), eller fulgt op på mit psykiske velvære efter hormonspiralen blev oplagt - oplevelser som jeg ikke tror, jeg står alene med.

Jeg håber, at flere kvinder kan blive gjort opmærksom på, at der kan være en sammenhæng mellem ens mentale helbred og brugen af hormonspiral.

Så kan vi i hvert fald starte en samtale med vores læger fra et oplyst sted.