Hanne brændte ud: "Jeg sagde ja til alle og kaldte det positivt stress"

Hanne Smukkestad bor i Svarstad i Norge med sin sambo og tre børn i alderen to til 17 år.

Hun har skrevet bogen ”Stærk og Fri – 10 råd til ro, balance og overskud i en travl hverdag”, fordi hun selv ramte muren for fem år siden.

I bogen fortæller Hanne, hvad der skete for hende, og hvad hun gjorde for at komme tilbage i balance, efter at hun ramte muren.

Hun siger, at hendes viden er helt ny, og at hun hele tiden må arbejde med sig selv for ikke at gå i samme fælde igen.

– Jeg kaldte det ’positiv stress’ og troede, at jeg skulle sige ja til alt og alle. Kalenderen var propfyldt, og jeg følte aldrig, at jeg havde tid til at nå alt det, jeg skulle. Både på jobbet og privat.

– Til sidst gik den ikke længere. Kroppen kunne ikke følge med i alt det, hovedet ville. Jeg gik til lægen, som gav mig besked på at tage den med ro og sygemelde mig i 14 dage.

– Dengang anede jeg ikke, at det ville tage over et halvt år, før jeg var fuldt tilbage på arbejdet igen, fortæller Hanne.

Gjorde ikke noget halvt

Hanne er vokset op med sin mor, far og storebror. Hun har altid været en aktiv pige, og det forandrede sig ikke, da hun blev voksen.

Hanne udannede sig til socialrådgiver og tog senere uddannelsen som yogainstruktør. Efter det arbejdede hun en periode i et træningscenter, før hun gik tilbage til jobbet som socialrådgiver.

– Jeg fortsatte med at træne en masse og gav den alt, hvad jeg havde. Jeg kunne ikke gøre noget halvt og måtte præstere på alle arenaer, siger Hanne.

– Jeg havde også lidt med i bagagen, blandt andet havde jeg mistet en tidligere kæreste. Det tog hårdt på mig at han døde, da jeg var 21 år.

Hanne mødte en ny mand, giftede sig og fik to børn. I 2013 blev hun skilt. Børnene var 8 og 10 år boede hos Hanne med en fast besøgsordning hos faren.

Hun arbejdede fuldtid, købte eget hus og kørte børnene til og fra fritidsaktiviteter.

Desuden havde de både hest og hund. Hanne mente, at døgnet havde for få timer, men indså ikke, at det var hende, der havde for meget at lave.

Altid tilgængelig

Hanne havde et krævende job, da hun også gik med vagttelefonen døgnet rundt. Hun var vant til altid at være tilgængelig og troede ikke, de andre ville kunne klare sagerne uden hende.

Hun kunne lide jobbet og syntes, arbejdsopgaverne var interessante og spændende, så hun klagede aldrig.

– Jeg kunne lide følelsen af at være uundværlig og skræmte nok de andre lidt væk ved altid at være tilgængelig. Ordet ’nej’ fandtes ikke i mit ordforråd dengang, siger Hanne.

– Når børnene havde fri fra skole, og jeg kom hjem fra job, kastede vi noget mad i os, før vi tog ud til hesten. Der tilbragte vi omkring tre timer seks dage om ugen.

– Oveni det var der børnenes fodbold, frivilligt arbejde, kagebagning og alt, hvad der følger med at have børn. Derudover skulle hunden have gåture og pleje, og jeg ville også gerne træne så meget som muligt.

– Vi boede nærmest i bilen med vores tasker og poser for at spare tid mellem gøremålene, siger Hanne.

Hun løb og løb i hamsterhjulet og kaldte det positiv stress.

Hanne så mange kvinder, der løb rundt og virkede stressede og utilfredse. Hun tænkte, at disse kvinder blev udsat for negativ stress.

Hun valgte at tage et fordybende kursus i yoga for stress og udbrændthed for at hjælpe andre. Dette var i november 2016.

En måned senere ramte Hanne muren.

Trådte på bremsen

– Første kursusweekend var i Oslo i december 2016. Jeg boede på hotel og sov 14 timers sammenhængende søvn. Derhjemme havde jeg næppe været i stand til at sove så længe.

– Jeg kørte i højt gear, og tog mig aldrig tid til at trække vejret ned i maven. Den weekend var vendepunktet, siger Hanne.

– Jeg har en fantastisk læge, der hjalp mig videre. Jeg var skamfuld, men vidste, at jeg skulle sove om natten, hvis jeg skulle fungere i dagtimerne, og jeg accepterede, at jeg måtte tage sovemedicin i en periode.

Da Hanne blev sygemeldt i 14 dage, var hun i tvivl om, hvad hun skulle finde på at lave med så meget fritid.

Måske kunne hun arbejde hjemmefra? Men den tanke gik hun bort fra igen.

Lægen opfordrede hende til at gøre noget, hun havde lyst til. Hun lærte sig selv at leve langsommere ved at lytte til sin krop.

I stedet for altid at gennemføre den planlagte løbetur på flere kilometer, var hun tilfreds med en rolig gåtur.

Planerne kunne ændres undervejs, uden at det var et nederlag.

Hun tilbragte meget tid i stalden, og både dyr og natur var vigtigt for Hanne, da hun skulle sænke tempoet. Hun brugte mange af de værktøjer, hun havde lært på yogakurset.

– At det var mig selv, jeg skulle hjælpe, havde jeg ingen anelse om. Men sådan blev det, siger Hanne.

– I samarbejde med lægen begyndte jeg forsigtigt på job igen efter nogle måneder. Jeg gik fra 20 procent til fuld tid igen over syv måneder.

– Det var svært at være sygemeldt, og der var mange tårer, mens jeg prøvede at få ro på mig selv. Men det var nødvendigt, for at jeg kunne komme ud på den anden side.

Ny livsstil skal vedligeholdes

– Det vigtigste, jeg lærte, var at sige nej. At indse, at jeg ikke var uundværlig. Det var hårdt, for det er meget behageligere at sige ja. Jeg blev mødt med forskellige reaktioner. Det var ikke alle, der var positive, siger Hanne.

Hanne går mod strømmen, når det er nødvendigt. Hun tager sine egne valg, selvom det i øjeblikket måske er mere komfortabelt at følge de andre.

Den dårlige samvittighed er hun kommet af med, selvom det tog noget tid.

Hanne er fortsat en travl dame, men er nu bevidst om, hvad hun vælger at bruge tid på. Hun forklarer, at hun lytter til kroppens signaler, så hun undgår stress.

Og hun må hele tiden minde sig selv om at holde den nye livsstil ved lige.

Alle de værktøjer bliver nøje beskrevet i hendes bog. Hun har selv erfaret, hvad der virker og håber, at andre flinkepiger og travle kvinder også vil få nytte af hendes tips.

I bogen beskriver hun også en række yogaøvelser, som alle kan lave uden at kunne yoga i forvejen.

For Hanne har yoga været et vigtigt værktøj gennem processen. Det behøver ikke at være lange yogaøvelser hver gang, måske virker det bare at være bevidst om sin vejrtrækning i ti minutter.

Lidt er bedre end ingenting, og som Hanne siger:

– Bare rul måtten ud!

Den artikel blev oprindeligt bragt på kk.no