Mental sundhed
15. november 2024

Holder du vejret, når du åbner mailindbakken? Det er der en særlig grund til

Føler du dig stresset over alle de mails, der strømmer ind? Måske holder du ubevidst vejret et øjeblik, når du åbner din indbakke? Psykolog Siri Helle fortæller, hvad vi kan gøre for at undgå det, man kalder mail-apnø.
Af: Lisa Näs, oversat af redaktionen
Kvinde, der arbejder på sin computer

Foto: Unsplash

Du kender det sikkert: lige et hurtigt kig på mailindbakken, inden du går hjem for dagen, men på et splitsekund går du fra at have overblikket til at mærke stressen snige sig ind.

Det er en ret ny, men ikke ualmindelig tendens, at man ubevidst holder vejret, når man tjekker mails – også kaldet mail-apnø.

Begrebet blev skabt i 2008 af skribenten Linda Stone i en artikel for amerikanske Huffington Post. Hun havde bemærket, at både hun selv og mange omkring hende ofte holdt vejret, når de åbnede mails eller sendte beskeder fra mobilen.

Hvad er mail- eller skærm-apnø?

Mail-apnø er en kortvarig pause i vejrtrækningen, eller en overfladisk vejrtrækning, mens man tjekker mails. Fænomenet har senere udvidet sig til også at omfatte brug af skærme generelt, fx i forbindelse med arbejde eller computerspil.

Da stress ofte får os til at trække vejret mere overfladisk, hvilket igen kan få os til at føle os mere pressede, kan der opstå en negativ spiral, hvor vejrtrækning og stress forstærker hinanden, siger psykolog Siri Helle.

– For de fleste fungerer mails som en levende to-do-liste. Når der dukker endnu en ting op, som man skal ordne, vækker det naturligvis en del stress. “Nu er der fem nye ting, jeg skal tage mig af”, tænker man, selvom man måske allerede føler sig overvældet.

Ifølge Siri Helle kan mail-apnø dels skyldes ergonomi – at vi sidder foroverbøjet foran skærmen og dermed har svært ved at trække vejret dybt – og dels stress.

– Når vi bliver stressede, spænder vi op og gør os klar til at håndtere det, vores krop opfatter som en trussel. Det får os til at trække vejret mere overfladisk, hvilket udløser en masse stresshormoner i kroppen, siger Siri Helle.

Du kan teste din vejrtrækning ved at lægge den ene hånd på maven og den anden på brystet. Prøv at trække vejret dybt ned i maven, så hånden på maven hæver og sænker sig. Sammenlign med brystvejrtrækning, som de fleste af os gør, når vi er stressede – der hæver hånden på brystet sig i stedet. Gentag mavevejrtrækningen, så længe du føler behov.

Det første skridt er at blive opmærksom på, at vejrtrækningen påvirkes. Det næste er at kunne håndtere det.

At tage nogle dybe vejrtrækninger helt ned i maven og minde sig selv om, at et par nye mails ikke er hele verden, kan være et godt udgangspunkt. Men det er også vigtigt at huske, at stress i sig selv ikke er farligt.

– Tværtimod kan det være godt at føle stress af og til, fordi det gør os stimulerede. Det er manglen på restitution, der er farligt. Hvis man konstant tjekker mails, kan man let gå rundt med en lavintens stress og presset vejrtrækning, siger Siri Helle.

Hvis man ofte er oppe i gear, spænder i kroppen eller ikke trækker vejret ordentligt, kan en afslapnings- eller mindfulnessøvelse hjælpe. En anden mulighed er at lave noget helt andet.

– Mange synes, at mindfulnessøvelser, som fx at visualisere blade på vand, ikke lige er deres ting. Så kan man i stedet prøve at vande blomsterne, tømme opvaskemaskinen, gå en tur, eller tale lidt med en kollega. Det skifter fokus og gør, at man er til stede i noget andet, siger Siri Helle.

Sådan undgår du mail-apnø

  • Forebyg med god ergonomi på din arbejdsplads: et skrivebord i passende højde og en god stol, så du ikke sidder foroverbøjet ved skærmen.
  • Start arbejdsdagen med din mest koncentrationskrævende opgave – inden du åbner mails. Hvis du allerede har tjekket mails, risikerer du, at dit fokus bliver spredt.
  • Aftal faste tidspunkter, hvor du tjekker mails, og hold dig til dem.
  • Tjek ikke mails lige før, du går fra arbejde, eller før sengetid.

Denne artikel blev første gang bragt af Måbra.com, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:

Læs også