Tager du altid ansvaret, når noget går galt? Derfor er det ikke et godt træk

Hvem er det, der har spildt kaffe på gulvet? Det er nok dig, tænker du, og skynder dig at tørre op. Og hvis skyld er det egentligt, at din kæreste og dig kom for sent til middagsinvitationen?

Det var jo egentlig ham, der lige skulle ordne noget på mobilen, inden I skulle afsted, men du skynder dig at tage skylden på dig, da han vrisser.

Det kan også være, at der er sket en fejl på arbejdet, og I derfor ikke har nået en deadline, og selv om der kan være mange grunde til det, skynder du dig at tage skylden på dig – for en sikkerheds skyld!

Kan du nikke genkendende til situationer som disse, så har du måske en tendens til at tage skylden for fejl på dig helt automatisk, også for ting, der nødvendigvis ikke er din skyld.

Og det kan gå hen at blive et problem, både for dig selv og for andre, mener psykolog Camilla Holmgaard. Men først slår hun fast:

– Generelt er der jo noget positivt forbundet ved at tage skylden på sig, især når det er berettiget, altså når du har fejlet. På den måde viser du, at du godt tør tage ansvar og modtage de klø, det indebærer. Når du tør tage skylden på dig i en konflikt, viser du samtidig, at du møder den anden med empati og åbenhed. Du lader ikke den anden i stikken følelsesmæssigt, fordi du møder den anden i det, vedkommende synes er svært.

– Hvis du derimod ikke tager skylden på dig, risikerer du, at konflikten vedbliver at være uforløst, især hvis det vitterligt er din skyld. Og det bliver svært, når man ikke får mødt hinanden og repareret hinanden. Det er et helt basalt behov, vi har som mennesker, siger Camilla Holmgaard.

Men selv om det at tage skylden på sig kan være et adelsmærke, kan det også blive for meget. Det er nemlig hverken godt for dig eller omgivelserne, hvis du står parat med ”det er nok min skyld” til enhver lejlighed.

Især når du tager skylden for noget, hvor det ikke er klokkeklart, at det er din skyld, men lige så godt kunne være en andens eller et sammentræf af uheldige tilfældigheder.

– Hvis man altid tager skylden på sig, bliver man hurtigt selvudslettende, man bliver nærmest en stor undskyldning for sig selv, sådan ”undskyld jeg eksisterer”-agtig, mener psykologen. Hun tilføjer, at det også vil påvirke dit forhold til andre mennesker:

– Folk vil ofte tænke, hvad mener hun egentligt? Det bliver utrygt for modparten, fordi du bliver utydelig og vag. Det skaber en afstand til andre, fordi de aldrig ved, hvor de rigtigt har dig. Desuden kan du også blive opfattet som useriøs, hvis folk lægger mærke til, at du altid tager skylden på dig, fordi det kan jo næppe være din skyld altid?

Genskabt harmonien

– En anden uhensigtsmæssig mekanisme, det kan sætte i gang hos andre er, at nogle udnytter, at du tager skylden på dig. Det kan for eksempel være kollegaen, der tromler dig, hvis der en konflikt, eller automatisk sender aben videre til dig, fordi vedkommende ved, at du vil være tilbøjelig til at tage imod den, siger hun.

Men hvorfor tager man så skylden på sig, når det tilsyneladende ikke er særligt godt for en?

– Det bliver en form for forsvarsmekanisme, for når du tager skylden på dig, som følge af en konflikt eller en fejl, siger du indirekte: ”Nu er konflikten forbi, for nu har jeg taget skylden på mig.” Du genskaber dermed harmonien og tager det farlige ud af situationen, da du slipper for at skændes med den anden, om hvis skyld det er.

– Og du sikrer dig, at modparten ikke er sur. På den måde bliver det en gevinst på kort sigt, siger hun og tilføjer, at det kan være den nemme udvej, for eksempel i parforholdet, fordi du ikke orker eller tør at tage en given konflikt. Og, tilføjer hun:

– Nogle gange kan det også være helt på sin plads at glide af på konflikter.

Hvad gør du så, hvis du opdager, at du er et menneske, der har tendens til at tage skylden lidt for meget på dig?

– Så er det en god idé at kigge indad: Hvad er det i mig, der gør, at jeg altid tager skylden på mig? Hvorfor er jeg bange for konflikter? Kan det være et mønster, jeg har med mig fra barndommen?

– Det ville være for nemt at sige, at personen bare skal begynde at sige mere fra, for det kan være meget voldsomt for en, hvis man ikke har været vant til det igennem et langt liv. Men hvis man begynder at træne en større omsorg for sig selv, så kan det også på længere sigt være med til at mindske din trang til automatisk at tage skylden på dig, siger hun.