Da hun kiggede i spejlet, blev hun forskrækket. Der hang en bule ud af hendes underliv

Et par uger efter fødslen har Lærke en rolig stund for sig selv. Hun tager det lille spejl fra gangen med ind i soveværelset. Ruller mørklægningsgardinerne for og sætter sig i sengen.

Den er fugtig. Efter hun fik sin datter, har hun svedt helt vildt meget. Uanset hvor ofte - og det er ofte - hun skifter sengetøjet, så er det altid lidt fugtigt.

Som hun sidder der i sengen, uden bukser og underbukser på, skyder hun numsen lidt frem. Bevægelsen gør ondt. Bækkenet er stadig ømt efter hun har båret og født sin datter.

Hun kigger ikke på sig selv lang tid, for hun bliver forskrækket over, hvad der møder hende i det lille spejl. En bule, der kommer ud af hendes underliv.

- Min første tanke er, at de må have glemt noget. Jeg overvejede slet ikke, at det kunne være en del af mig, siger Lærke og fortsætter:

- Jeg kan simpelthen ikke rumme det, jeg ser. Så jeg pakker mig selv væk igen.

Hun skyder det hen, det er nok bare hende, der er bekymret. Men et par uger senere får hun sin kæreste til også at kigge. Han kan med det samme se, det ikke ser ud, som det skal. Hun skal til lægen.

- Jeg ringer til lægen og fortæller ham om mine symptomer. Han genkender ingen af dem, så jeg tænker, at der må være noget uhyre sjældent galt med mig.

Men der er ikke noget uhyre sjældent galt med Lærke. Da hun kommer til lægen, er der ingen tvivl: Det er underlivsprolaps.

Det er en tilstand, der rammer halvdelen af de kvinder, der har født vaginalt. Faktisk bliver hver femte kvinde opereret for underlivsprolaps, eller nedsunket underliv, som det også kaldes, i løbet af livet.

Underlivsprolaps er, når bækkenets organer synker ned i skeden. Det kan være blæren, tarmene eller selve livmoderen, der synker ned. Hvis man har fået fjernet livmoderen, er det skedetoppen, der synker ned, forklarer Karen Ruben Husby, læge og ph.d. ved Herlev Hospital på Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler og forsker i kvinders underliv og efterfødselskroppen.

Nedsynkningen kan have forskellige grader. Organerne kan synke lidt ned i skeden og give en mindre bule, og i de sjældnere - og værste - tilfælde hænger organerne langt ud af skedeåbningen, uddyber Karen Ruben Husby.

Generne fra en prolaps kan være mangeartede. Hun beskriver overordnet, at kvinderne kan få nedsat livskvalitet.

Mange beretter om en helt bestemt følelse, som om der er noget fremmed i skeden, som en tampon der sidder skævt eller forkert. For andre kan det føles som om, ‘noget er ved at falde ud’ eller give en tyngdefornemmelse.

- Det kan give problemer med vandladning. Både at holde på urinen, men også at få tømt blæren ordentligt. De samme problemer kan gå igen med afføring, siger Karen Ruben Husby og fortsætter:

- Nogle har lændesmerter, og mange kvinder oplever seksuelle gener. Det kan være ubehag og smerter, men også det psykiske aspekt i ikke at føle sig tilpas i sin krop.

Flere af de følelser kan Lærke nikke genkendende til. Blandt andet følelsen af en tampon, der sidder forkert.

Efter den utvetydige besked fra lægen om, at Lærke har underlivsprolaps får hun nogle øvelser, hun skal lave derhjemme.

“3 x 10 lange knib og 3 x 10 korte knib om dagen. Og så ses vi til otte ugers undersøgelse. Måske du skal opereres på et tidspunkt," husker Lærke beskeden fra lægen.

Hun er forvirret, tankerne kører rundt i hovedet på hende. Lægen nævnte noget med en operation, og det er da alvorligt, er det ikke?

Hun går hjem og søger på nettet. Finder en side hvor der står, at hendes bindevæv aldrig bliver det samme igen.

- Jeg bryder fuldstændig sammen. Tænker, om bulen skal være der for evigt? Om jeg nogensinde kan blive gravid og føde børn igen? Om det kommer til at gå ud over intimiteten mellem min kæreste og jeg?

Efterfølgende begynder hun hos forskellige behandlere for at få hjælp til prolapsen.

Hun går til fysioterapeuter med speciale i underlivet, gynækologer, laver forskellige øvelser. Lærke ender med at bruge flere tusinde kroner på behandlere. Samtidig finder hun sig også gradvist mere og mere til rette i sin nye krop.

Da hendes datter runder otte måneder, får Lærke en besked fra en gynækolog: Prolapsen er væk.

Hvordan er den forsvundet?

Karen Ruben Husby forklarer, at for kvinder, der har fået en prolaps lige efter fødslen, er tiden deres allerbedste ven.

Under graviditet, fødsel og amning er hormonbalancen i kroppen anderledes, så det ses ofte, at når amningen stopper, bliver prolapsen bedre af sig selv.

- Det er vigtigt at sige, at underlivsprolaps ikke er farligt. Der er mange tilfælde, hvor prolapsen går i sig selv efter noget tid. Særligt hvis symptomerne er opstået umiddelbart efter en fødsel.

De fleste kvinder oplever først symptomer på prolaps mange år efter fødslen, og her forklarer Karen Ruben Husby, at nogle har brug for behandling.

Hun vil gerne lægge vægt på, at der altid er hjælp at hente. Og der er forskellige måder, man kan afhjælpe en prolaps. Noget kan man gøre selv, andet skal der fagpersoner ind over.

For det første kan man selv lave knibeøvelser. Det er mange glade for, det giver dem en følelse af at være i kontakt med deres underliv, siger Karen Ruben Husby.

- Det er en god ting, fordi det kan virke på prolapssymptomerne. Men jeg vil også gerne understrege, at man ikke kan knibe prolapsen på plads.

- På samme vis er prolapsen heller ikke opstået, fordi man har knebet for lidt eller forkert.

Hun uddyber, at der findes ringe i forskellige størrelser, der kan puttes op i skeden på samme måde som et pessar. De kan holde bulen på plads.

Og så er der kirurgiske indgreb. Der udføres forskellige operationer alt efter, hvor prolapsen sidder henne, om det er blæren, tarmen, livmoderen, eller skedetoppen, der er faldet ned.

Karen Ruben Husby forklarer også, at man kan gøre noget andet, som hverken har noget med operationer, ringe eller knibeøvelser at gøre.

- Mange kvinder går rundt med skam over prolapsen. Den skam tror jeg, vi kan behandle ved at tale om det, siger hun og fortsætter:

- Bulerne hjælper vi ikke på plads ved at tale om det. Men vi kan hjælpe skammen væk.

For Lærke Skærlund har det hjulpet meget at tale højt om det. Da hun lige havde født sin første datter, manglede hun selv nogle at spejle sig i.

- Hver gang jeg taler højt om emnet, dukker billedet af mig selv, der opdager min underlivsprolaps i spejlet op, siger Lærke og uddyber:

- Jo flere kvinder jeg kan hjælpe til ikke at få det chok og sidde tilbage med de følelser, jeg gjorde, jo bedre.

Da Lærke for halvandet års tid siden blev gravid med sit andet barn, vendte prolapsen meget hurtigt tilbage. Hun blev nervøs, men alligevel var hendes følelser omkring det nogle helt andre end første gang.

Hun havde tilegnet sig en viden, vidste hvad der var på færde og havde en klar ide om, hvordan hun nu skulle gribe det an. Kræve hjælp.

Og vigtigst af alt så vidste Lærke, at selv om prolapsen var tilbage, kunne hun med tiden genvinde fornemmelsen af sin egen krop igen.