Overgangsalder: Her er tegnene på, du er tæt på

Nogle symptomer på overgangsalderen kan opleves lang tid før overgangsalderen reelt indtræder, mens andre symptomer er tegn på, at overgangsalderen er lige om hjørnet.

Det er ikke unormalt, at kvinder oplever symptomer, der minder om overgangsalderen allerede i 30'erne ller 40'erne, men det er de færeste der rent faktisk går i overgangsalderen der. I så fald er der tale om en for tidlig overgangsalder.

Oplever man symptomer på overgangsalderen tidlig og mens man stadig har regelmæssig menstruation, kaldes det i stedet før-overgangsalderen. Symptomerne her kan dog godt minde en del om dem, man oplever den del reelle overgangsalder.

Her kan du blive meget klogere om kvinders overgangsalder, såsom hvornår den starter, hvilke symptomer, der følger med, og hvor længe overgangsalderen varer. Læge Søs Wollesen guider dig her igennem symptomerne på overgangsalder.

Hvornår begynder symptomer på overgangsalderen?

Overgangsalderens symptomer kan starte tidligt for nogle kvinder, der allerede oplever tegn på overgangsalderen i 30-års alderen. Ifølge Søs Wollesen kommer før-overgangsalderen, når hormonerne østrogen og progesteron i kroppen begynder at fluktuere – altså svinge – og de andre hormoner, kortisol og insulin, prøver at kompensere for fluktuationerne. Svingningerne kan komme sporadisk.

Det sker som regel allerede, når vi nærmer os de 35 år og opefter, men nogen mærker også overgangsalderens symptomer tidligere, ligesom andre får symptomer på overgangsalderen senere.

– De symptomer på før-overgangsalder, mange kvinder går rundt med, forveksles ofte med andre lidelser. Men symptomerne skønnes alle at være resultatet af ændret hormonbalance i årene op til overgangsalderen, siger Søs Wollesen.

Hun tilføjer, at alle symptomer på overgangsalder her i artiklen kan have en anden årsag, end at man er i før-overgangsalder. Derfor skal man altid gå til lægen, hvis man er i tvivl.

Søs Wollesen taler om to faser, der indtræder, lige inden kvinder går i overgangsalderen:

Første fase kan begynde helt op til 10 år før sidste menstruation. Det vil sige, at den for nogle starter og får tegn på overgangsalderen allerede i 30’erne. Det er faktisk en klinisk diagnose. Symptomerne på overgangsalder er væskeophobning, ledsmerter, hovedpine, humørsvingninger, ændringer i menstruationen og PMS. Måske udebliver én eller to årlige ægløsninger. Man kan få taget en blodprøve kaldet FSH for at måle det, men den svinger.

Anden fase er de sidste knap fem år op til sidste menstruation. Symptomerne kan her være flere ægløsninger udeblive og symptomer såsom ømme led, kløende hud, døsigt hoved, maveproblemer, svimmelhed og følelsen af, at hjertet springer et slag over, dukker op.

Hvornår starter overgangsalderen?

Man er ikke i den reelle overgangsalder, før man får sin menopause, altså når man går 12 måneder uden menstruation. De fleste kvinder kommer i overgangsalderen og får menopause, når de er mellem 45 og 55 år.

Det kan være arveligt, hvornår man går i overgangsalderen, men livsstil har meget større betydning, siger Søs Wollesen. Det vil sige, at hvis du lever dit liv, fuldstændig som din mor gjorde, kan det være arveligt.

Nogle kvinder, der får tidlige tegn på overgangsalder kan være i for tidlig overgangsalder, og det kan kræve behandling, hvis man f.eks. ønsker at blive gravid. Læs mere om tidlig overgangsalder her.

Hvordan starter overgangsalderen?

Når man har haft 12 på hinanden følgende måneder uden menstruation, kan man regne et år tilbage og vide, at det var da, man fik sin menopause og dermed gik i overgangsalderen.

Både før, under og efter er det normalt at mærke tegn på overgangsalder. Her gør vi, sammen med Søs Wollesen, dig klogere på, hvilke symptomer i overgangsalderen, du kan være opmærksom på, og hvordan du kan mindske dem.

Tegn på overgangsalder: Symptomer du skal kende

De første tegn på overgangsalderen er som regel blødningsforstyrrelser, hedeture og tørre slimhinder, men symptomerne på overgangsalderen spænder vidt. Når hormonerne ændrer sig i kroppen i overgangsalderen, er det noget kroppen skal vænne og tilpasse sig til. Derfor kan overgangsalderen give en række symptomer.

Tegn på overgangsalderen kan være:

• Ledsmerter

• Muskelsmerter

• Væsker i kroppen

• Humørsvingninger

• Maveproblemer

• Svimmelhed

• Underlivssmerter

Efter menopausen begynder kroppen at indstille sig efter de nye hormonniveauer, og når de gør det, kommer der ro på. Der kommer en ny balance, fordi der er minimal produktion af progesteron, og østrogenet har fundet et normalt, lavt leje.

– Jeg plejer at sige, at overgangsalderen stopper omkring 60-årsalderen, men det kommer også an på, hvor gammel man er, når man får menopause. Man er typisk i overgangsalderen i otte til ti år, siger Søs Wollesen.

Overgangsalderens symptomer

Symptomerne for før-overgangsalderen minder meget om den rigtige overgangsalders symptomer. Det kan derfor være svært at skelne mellem, hvornår overgangsalderen egentlig starter, og om det blot er tegn på overgangsalderen eller reelle symptomer på overgangsalderen, der er i gang.

Hvorvidt og hvornår man oplever symptomer eller tegn på overgangsalderen er vidt forskelligt. Nogle kvinder oplever mange symptomer mens andre går helt fri, ligesom nogle kvinder oplever tidlige tegn på overgangsalderen og andre først påvirkes af symptomer senere.

Her er nogle af de symptomer, der kan varsle, at overgangsalderen er på vej – og tips til, hvordan du afhjælper dem:

1. Ledsmerter i overgangsalderen

Når du går i før-overgangsalderen, kan du opleve, at dine led bliver ømme eller gør ondt. Det skyldes ifølge Søs Wollesen svingninger i østrogenproduktionen, da østrogen påvirker leddenes funktion og mængden af ledvæske. Ledsmerter er derfor et meget normalt symptom på overgangsalderen.

Sådan afhjælper du smerter i ledene

• Indtag Omega-3-fedtsyrer. Det er nødvendigt for, at dine celler bliver mere modtagelige for nødvendige hormoner. Almindelig fiskeolie er ikke nok. Vælg i stedet krillolie, som gør det lettere for kroppen at optage Omega-3.

• Indtag gurkemeje. Det virker antiinflammatorisk på de ømme led og stimulerer kroppen til at danne mere ledvæske.

• Spis proteiner regelmæssigt. Proteiner kan du få gennem kød, fisk, bønner og bælgfrugter eller kosttilskud.

• Spis vild yamsrod. Det indeholder nogle stoffer, som kroppen genkender efter et stykke tid, som om det er progesteron. Det er fluktuationer i progesteronniveauet, der giver os ledsmerter og muskelsmerter. Vild yamsrod kan være en mild progesteronsimulator.

• Få masser af væske. Mange af de ophobede stoffer skylles ud. Væske hjælper til at hele tiden at holde nyrerne i gang og at holde fordøjelsen i gang.

• Skru ned for sukkeret. Når du spiser rigtig meget sukker i overgangsalderen, øges din insulinproduktion, og det kan medvirke til at bringe hormonerne ud af balance.

• Spis fibre. De ikke-opløselige fibre, som for eksempel korn, bidrager til at forbedre fordøjelsen. De skyller hormonrester med ud og bidrager til at regulere hormonbalancen.

• Dyrk motion. Det frigiver væksthormon, som øger produktion af de andre nødvendige hormoner. Dyrk yoga, gåture og dyrk styrketræning i stedet for ledbelastende motion, der udmatter eller smerter dig.

Få Omega-3 fra blandt andet fede fisk i stedet for vegetabilske olier.

2. Træthed og hovedpine er tegn på overgangsalderen

Koncentrationen svigter, du er tung og træt i hovedet, og du har problemer med at huske. Det skyldes sandsynligvis, at balancen mellem østrogen og progesteron i dine nerveceller er forstyrret.

Gå ikke i panik – de kognitive evner kommer igen efter overgangsalderen. Det er typisk kun i løbet af overgangsalderen, du vil føle, at du har svært ved at huske ting. Når du kommer over overgangsalderen, vil de fleste kunne huske mange ting igen. Men det er alligevel længe at føle sig ukoncentreret, så her får du nogle råd, som kan hjælpe.

Sådan mindsker symptomerne træthed og hovedpine

• Tal med lægen om at tage et tilskud af Ginkgo biloba. Det hjælper beviseligt på blodets tilstrømning til hjernen. De aktive stoffer stimulerer de små kar i hjernen.

• Skriv huskenoter, og sæt alarmer til at huske dig selv, så hovedet kan holde pause.

• Stil dig selv udfordringer. Også selv om du føler dig tung i knolden.

• Dyrk motion. Det letter tågen og styrker din udholdenhed. Når du dyrker motion, påvirker det hjernen. Den kan vokse og udvikle flere hjerneceller og øge kredsløbet til hjernen.

• Indtag Omega-3.

• Sørg for at få nok protein. Det stabiliserer.

• Indtag mindre sukker. Skru ned for dit indtag af frugtsukker og almindeligt sukker og fødevarer med frugtose og glukose.

3. Kløende hud i overgangsalderen

Med ændret østrogenbalance ændres kollagenet i huden, så huden kan begynde at klø, føles stram, tyndere og svagere. Og når østrogenet går ned i niveau, så får testosteronet – det mandlige hormon – mere råderum. Dermed kan akne og mere ”rå” hud opstå. Samt skæg på hagen.

Det er et udtryk for, at huden bliver tyndere fordi man under overgangsalderen mangler østrogen, og det får kollagenniveauet til at falde. Derfor er det vigtigt at indtage kollagen, når kroppen ikke selv danner så meget af det længere.

Søs Wollesen understreger, at man skal sørge for at få et tilskud af kollagen uden at indtage kollagenpulver. Grunden til, at det ofte virker for folk, er, at de spiser ordentligt samtidig. Kilden er ifølge hende at få den rigtige kost.

Sådan får du friskere hud i overgangsalderen

• Planteøstrogener kan hjælpe. Der er tre typer i mad. Det ene er bønner, bælgfrugter, kikærter og lignende. Det andet er kerner som rug, spelt og byg. Krydderurter er den tredje slags.

• Spis rodfrugter, der indeholder hyaluronsyre. Det gør huden mere spændstig, da det binder væske i huden.

• Indtag bone broth. Det indeholder nemlig naturligt store mængder af kollagen. Når du spiser det med noget andet, især sammen med vitaminer, så kommer kollagenet ud i kroppen, og så kan du faktisk hjælpe din hud med at blive mere spændstig igen. Søs Wollesen anbefaler brandet ”Brox”.

• Spis Omega-3 som krillolie, fiskeolie og levertran. Men undgå Omega-6. Det har været sundt før overgangsalderen, men er det ikke længere, fordi kroppen i overgangsalderen mister evnen til at kunne bruge det til noget.

• Sov nok, og undgå stress, hvis du kan.

4. Overgangsalder og maveproblemer

Maveproblemer i overgangsalderen er helt normalt, men det er et sværere symptom på overgangsalder at opdage. Maveproblemer nemlig kan skyldes mange ting, men uro i maven eller problemer med fordøjelsen kan være et tegn på overgangsalderen.

Udsving i østrogen og progesteron gør, at fordøjelsen kan få hårde vilkår, da østrogenet påvirker fordøjelsessystemet. Derfor hænger maveproblemer og overgangsalder ofte sammen. Det er derfor rigtig vigtigt at hjælpe sin fordøjelse ved at stabilisere sine hormoner, når man går i overgangsalderen.

Sådan afhjælper du maveproblemer i overgangsalderen

Du kan hjælpe overgangsalderens maveproblemer gennem kosten. Den rigtige kost kan dæmpe mange af symptomerne i overgangsalderen, især maveproblemer. Du kan blive klogere på, hvilken kost, der er god i overgangsalderen her. Her er et par gode tips til at få bugt med maveproblemer i overgangsalderen:

• Prioritér regelmæssighed. Spis og drik jævnt over dagen og ugen.

• Få nok proteiner. Skru op for proteinerne og de komplekse kulhydrater som kogte hele korn, spelt, rug, havre, samt klid, grove grøntsager og pigmenterede bær. Stoffer, der giver pigmenter, stabiliserer hormoner og fordøjelse.

• Undgå de simple kulhydrater, som er de almindelige sukkerstoffer, frugt, brød osv. Stenalderbrød er heller ikke optimalt grundet den høje mængde af frø.

• Nedsæt dit forbrug af alkohol, sodavand og koffein.

• Dyrk motion dagligt. Det får tarmene til at blive aktiveret, trække sig sammen, køre lidt hurtigere, så maden lettere bliver fordøjet og kommer ud.

• Spis vandopløselige fibre. Dem fra fuldkornsbrød og morgenmadsprodukter er ikke vandopløselige, og de kan forværre problemet. Men fibre fra havregryn og linser er vandbindende og stimulerer tarmens væg og bevægelse.

• Spis mælkesyrebakterier fra yoghurt eller piller.

Motion er godt, men dyrk yoga, lav styrkeøvelser eller gå ture i stedet for at presse kroppen med træning, som gør ondt og belaster dine led.

5. Overgangsalder og hjertebanken

Det er vigtigt at understrege, at hvis er du nervøs, fordi din hjerterytme er uregelmæssig og dit hjerte springer slag over, så ring til lægen eller ambulancen. Hellere ringe en gang for meget end en gang for lidt, siger Søs Wollesen. Hun ser mange kvinder, som kommer ind med ambulancen om natten, fordi de har brystsmerter. Men når de så er blevet tjekket i ambulancen, så falder de til ro og slapper af.

Forklaringen på hjertebanken eller at hjertet springer et slag over i overgangsalderen, er en smule vanskelig. Det er meget normalt i overgangsalderen at blodsukkeret fluktuerer om natten, da svingende hormoner øger produktionen af insulin.

Er blodsukkeret lavt, producerer kroppen adrenalin, og det aktiverer musklernes sukkerdepoter og dermed også hjerte og lunger. Det vækker én, og det virker som om, at hjertet banker lidt hurtigere, mens pulsen stiger.

Sådan afhjælper du hjertebanken i overgangsalderen

• Få udelukket hjerteproblemer hos lægen. Hvis alt er fint, så find ro i, at disse ”plop” i hjertet er normale.

• Få nok og ordentlig mad. Særligt midt på dagen med det allerstørste måltid.

• Sørge for at der er rigelige proteiner og skru ned for simple kulhydrater og op for de komplekse. Det stabiliserer blodsukkeret.

• Undgå koffein og alkohol. Spis i stedet kulhydrat som del af din aftensmad, så der sættes gang i dannelsen af sovehormonet melatonin til din hjerne. På den måde kan du sove bedre og måske slippe for at opleve ”hoppene”.

6. Svimmelhed i overgangsalderen

Føler du dig oftere svimmel, kan det være et tegn på overgangsalderen. Overgangsalderens fluktuerende hormoner påvirker nemlig væsken i kroppen, og det kan medvirke, at der sker noget med synet, som giver en følelse af svimmelhed.

Fordi svimmelhed og overgangsalder kan hænge sammen, er det uhyrligt vigtigt, at man ikke får lavet øjenoperationer, mens man er i overgangsalderen. Det er nemlig ikke sikkert, man har problemer med synet og svimmelhed efter overgangsalderen.

Hvorfor bliver man så svimmel i overgangsalderen? De svingende hormonniveauer har indflydelse på hjernens kemiske beskedsignaler. Du danner samtidig mere kortisol med alderen, og insulinniveauet øges. Blodtrykket reagerer på den nye situation i kroppen, så du oplever svimmelhed i overgangsalderen.

Svimmelhed i overgangsalderen kan blive trigget af mange forskellige ting, bl.a. kosten, og du kan derfor være opmærksom på, hvad du spiser, hvis du ofte bliver svimmel. Chokolade, kaffe, blåskimmelost, rødvin, larm og lignende kan være det, der trigger følelsen. Det aktiverer langtidsstresshormon og korttidsstresshormonet adrenalin.

I overgangsalderen er du meget mere følsom for udefrakommende påvirkninger, også det, du indtager. Når du nærmer dig overgangsalderen, er det control-alt-delete ift. tidligere. Mange kvinder forstår det ikke, for tidligere har de godt kunnet spise de ting. Men indtil du kommer ud af overgangsalderen igen, så gælder det ikke. Vent til du fylder 60, så er de fleste ”normale” igen.

Sådan afhjælper du svimmelhed i overgangsalderen

• Planteøstrogener kan hjælpe meget. Eller kosttilskud såsom humle, yams-rod, soja m.m.

• Nedsæt dit indtag af salt.

• Dyrk motion – alle former for motion, og husk dine pauser.

• Vær opmærksom på, hvad du spiser og spis gerne efter kostrådene for overgangsalderen.

7. Væske i kroppen i overgangsalderen

Kroppens væske bliver i høj grad påvirket af overgangsalderen. Nogle af kroppens funktioner ”udtørrer”, som f.eks. slimhinder og ledvæske, mens der andre steder i kroppen kommer væskeophobninger.

Hormonforandringer, som der er masser af i overgangsalderen, kan føre til væskeophobninger. Hvis du føler dig mere oppustet i kroppen eller har taget på i vægt, er det altså ikke nødvendigvis fedt, men det kan blot være væske i kroppen som følge af overgangsalderen.

Sådan mindsker du væske i kroppen i overgangsalderen

• Sørg for at bevæge dig og stå eller sid ikke stille for længe ad gangen. Det stimulerer lymfesystemet, der transporterer væsken rundt i kroppen.

• Spis mindre salt. Salt binder væske og vil derfor ophobe sig mere i kroppen.

• Drik godt med vand. Når du drikker mere vand, vil det fortynde saltniveauet, løbe bedre gennem kroppen og dermed minimere væskeophobninger.