Renée: Den moderne mand

Jeg læste for nylig en artikel om den moderne mand. Et emne, der synes ret moderne i disse år. Måske også nødvendigt, når man tænker på det i et finde sin identitet-perspektiv. I dag kan kvinder det hele, hvilket overflødiggør mænd. I klassisk forstand i al fald. De er ikke længere forsørgere og uundværlige for familiens overlevelse, og det giver selvfølgelig en omrokering, ikke alene hvad angår det praktiske, men i særdeleshed også psykologisk. Baggrunden for artiklen var en antologi, ”Mandens Byrde – Moderne mænd, nye perspektiver”, hvori man har samlet en række essays om det at være mand lige nu. Et spørgsmål i artiklen lød: Hvem er så ham den ”moderne mand”? ”Ham, der skifter køn med testosteron-skud, går til luder, sutter sin vens pik for sjov eller ikke helt ved, om han kan tillade sig at glo efter et par lækre bryster til en fest? Ham, der føler sig sat uden for døren af sin kærestes dyre platinkort eller ikke kan identificere sig med feminismens krav om mandebarsel?” Spørgsmålene i sig selv eksemplificerede for mig, hvad vi tænker ”den moderne mand” skal indeholde. LÆS OGSÅ: Renées klumme i sidste uge: En urfornøjelig tur på første klasse Tager man alle spørgsmålene for gode varer, forstået sådan, at de alle er en del af den moderne mande-rolle, er det ikke spor mærkeligt, hvis ”han” efterhånden er en smule forvirret. Ikke mindst omkring hvordan han skal gebærde sig i forhold til det modsatte køn. Jeg mener, der er langt fra at sutte sin vens pik for sjov til at føle sig sat uden for døren af sin kærestes platinkort. Men det at definere sig selv i forhold til det modsatte køn må siges at være ret væsentligt (ikke kun for den moderne mand, men også for den moderne kvinde). Her pegede en af antologiens forfattere, Anders Haahr Rasmussen, på en forskel i vores kulturelle opdragelse af drenge og piger, som var interessant. Det handlede om, at piger og drenge er sammen med hinanden på yderst forskellige måder: ”Drenge og piger bliver adskilt fra hinanden, og drengene kan være sammen om vold og fodbold, og pigerne om at nusse og ae, og så skal vi ni år senere mødes til en fest og få et sexliv til at fungere. Efter at vi er blevet helt forskelligt skolet kropsligt.” Lidt karikeret sat op måske, men ikke desto mindre værdifuldt. Især i forhold til at få en forståelse af de vanskeligheder, mange i dag har med at danne par og blive en familie, hvilket jo stadig, på trods af moderniteten, synes at være hovedprojektet for de fleste. Kærlig hilsen Renée