Renée: Hvorfor skal de på rov i skraldespanden?

Min datter kommer glad og tilfreds ind ad døren og kaster fire poser brød fra Emmerys på bordet. Hun føler sig tydeligvis som dagens helt, for hun har skaffet mad til flokken, uden at det har kostet hende en krone. Det er weekend, og mange har sovet her, så der er munde nok at mætte. Hun er stolt, kan jeg mærke, og jeg bliver selvfølgelig nødt til at spørge hende, hvor hun har brødet fra. ”Det smager godt, mor, prøv selv – og det er kun fra i går, men det gør ikke noget vel?” siger hun ivrigt. Jeg må medgive hende, at det ikke gør spor. Hvor ofte har jeg ikke selv prædiket, at vi sagtens kan spise brød fra i går, og at alt andet er spild. Der skal spises op, ellers ødsler vi med Guds gaver, ville min far sige, og det ved mine unger godt, at man ikke skal gøre. Jeg bliver nu alligevel overrasket, da jeg finder ud af, hvordan hun er kommet i besiddelse af det lækre brød (og det var lækkert, jeg ristede et par stykker). Hun er lige flyttet hjemmefra, og det er for alvor gået op for hende, at mad koster penge. Selvfølgelig har hun altid vidst det, men nu ved hun det på en helt ny måde. Derfor er hun og hendes veninder begyndt at ”skralde”. De suser rundt i byen til Netto, Føtex, Emmerys osv. og roder i deres skraldespande, hvor der hver eneste dag smides tonsvis af mad ud. LÆS OGSÅ: Renées klumme i sidste uge: Hvem hader sine lår mest? Mad, som ikke længere kan sælges i forretningen, fordi det enten er daggammelt brød, eller fordi det har overskredet sidste salgsdato. Men det med sidste salgsdato kan hun og veninderne slet ikke tage alvorligt. Man skal jo bare kigge på det, lugte til det og smage et nip, så ved man, om det kan spises eller ej. Og det kan det ofte, får jeg at vide. Jeg bliver faktisk også stolt over, at hun er snarrådig og dygtig til at klare sig selv. Samtidig kan jeg mærke en kæmpe irritation over, at tøserne skal rundt i skraldespandene efter varer. Hvorfor pokker bliver de overhovedet smidt ud? Hvilken mentalitet gør, at vi kaster mad væk, der kan spises, når så mange mangler noget at putte i munden? Hvorfor kan vi ikke tage konsekvensen af vores overflod og af den ulighed, der eksisterer i vores samfund, nøjagtig som vi gør med al den skat, vi betaler (hvor pointen ligesom er, at vi deler). Hvorfor ikke finde en anden ordning, hvor unge på SU, ældre på pension, fattige, hjemløse etc. kan hente den mad, samfundet har tilovers, uden at skulle dykke ned i ildelugtende skraldespande? Hvor svært kan det være at organisere en varevogn, der henter overfloden, og et skur, hvor man kører det hen – til fri afbenyttelse selvfølgelig? Kærlig hilsen Renée