Renée: Ud med stereotyperne

Man siger, at der er forskel på, hvordan far og mor opdrager børn, og det er der måske nok. Eller også er det en historie, vi ynder at fortælle, når vi konkurrerer om, hvem der gør det bedst? Svært at sige, men for nylig læste jeg en ung mands beretning om, hvordan han opdragede sin lille søn, og det var i al fald meget forskelligt fra, hvordan han ”troede” en kvinde ville opdrage et barn. Han var sådan en, der tog sit barn med i far-legestue, selv om knægten var snotforkølet. Dét mente han aldrig ville være sket i en mødregruppe. Samtidig ville han lade sin søn lege i en hvilken som helst sandkasse, og ungen måtte også gerne æde sandet, hvis det var det, han ville. Endvidere mente den unge mand, at han kunne give sin søn et frirum på den måde, at hvis knægten kom ud i en konflikt, så ville farmand overhovedet ikke gribe ind. Næ, knægten skulle have lov til at være uenig med andre børn og lære at tackle konflikten selv. For som farmand argumenterede, så kommer der et tidspunkt, hvor der ikke er en voksen til at mægle. Det sidste har han absolut ret i – der kommer et tidspunkt, hvor de skal klare sig selv. Renées klumme i sidste uge: Den moderne mand Jeg må dog indrømme, at jeg blev en smule provokeret. Ikke fordi farmand her nødvendigvis har uret i sine synspunkter, men fordi han fremstillede det som en modsætning til kvindelig opdragelse. Jeg blev lidt træt af den stereotype fremstilling af ”moderen” som pylret og overbeskyttende i en grad, der hæmmer podens udviklingsmuligheder! Jeg er sikker på, at vi som køn kan bidrage forskelligt til vores børns opvækst og opdragelse, men jeg er ikke så sikker på, at forskellen nødvendigvis ligger i stereotyperne. Personligt har mine unger også leget i alverdens sandkasser. De har ikke kun spist sandet, men også haft det med hjem i lommerne – og i håret. De har været i legestuer, når de var snottede, og hvis jeg skulle have blandet mig i enhver konflikt i deres barndom, så tror jeg aldrig nogensinde, jeg havde fået skrevet en eneste bog. Det, der dog var interessant i forhold til den unge fars betragtninger, ligger ikke i forskelle kvinder og mænd imellem. Men meget mere i det faktum, at han faktisk tog barsel med sin søn, at han praktisk og fysisk render rundt til legestuearrangementer med ham, og ikke mindst at han overhovedet har betragtninger omkring sønnens opdragelse og sin egen rolle som far. Sådan var ”far” nemlig ikke, da jeg var barn, så der er helt sikkert sket en fin og ikke mindst nødvendig udvikling i faderrollen. Kærlig hilsen Renée