Siger du ja til for meget?

Regelmæssige besøg hos din gamle moster, en stor fest for sønnens klasse eller en ekstra opgave på arbejdet. Mange af os påtager os mere ansvar, end vi har godt af, fordi vi tilsidesætter egne behov og lader andres behov komme først. Ifølge psykoterapeut Henriette Boysen er det et af vores grundlæggende eksistentielle dilemmaer.

- Vi befinder os hele tiden i konfliktfeltet mellem hensynet til os selv og hensynet til andre mennesker. Det handler om at finde en balance, hvor man både kan passe på sig selv og samtidig indgå i et fællesskab. Når balancen forsvinder og man samarbejder over evne, er det ofte, fordi man tidligere i sit liv har været nødt til at tilsidesætte egne behov for at føle sig som en del af fællesskabet, siger Henriette Boysen.

LÆS OGSÅ: 9 tegn på, at du lider af udbrændthed

Rødder i barndommen

Når vi påtager os for meget, er vi som regel ikke engang bevidste om det, fordi vi har gjort det så længe, at det er blevet en integreret del af vores måde at være i verden på. Og vi gør det som regel i rigtig mange af vores relationer – ofte både i forhold til familie, venner, arbejde osv. De fleste har lært det i barndommen.

- Vi har lært at ignorere vores egne følelser og behov for at føle os velkomne i fælleskabet og for at føle os gode nok i den kontekst, vi har befundet os i. Måske har man haft en psykisk syg mor eller en alkoholiseret far og har været nødt til at påtage sig et alt for stort ansvar i en for tidlig alder. Men det kan også tænkes, at man har en mor, der selv var ligesådan, og dermed har man fået det som værdi at regne ud, hvad andre har behov for, og ofre sig. Nogle af os kommer fra meget dominerende forældre, hvor man har været nødt til at makke ret og gøre, hvad der blev forventet af en for at få deres kærlighed, siger Henriette Boysen.

Mangel på respekt

Faren ved altid at sige ja er, at du i længden kan få dårligt selvværd. Du har også øget risiko for stress og depressioner, og siger du altid ja, kan andre mærke, at du ikke tager dig selv alvorligt, og dermed giver du dem anledning til at træde på dig som en dørmåtte. Det kan derfor hurtigt blive en ond cirkel, som er svær at komme ud af, siger psykoterapeuten.

Når du begynder at sige nej og sætte grænser, kan du ikke undgå at skuffe andre, og andre vil synes, at du er egoistisk.

- Det kan være meget ubehageligt, og du må være indstillet på i en periode at få skyldfølelse eller føle skam, når du ikke længere er den selvopofrende kvinde, men tager dig selv alvorligt. Øv dig i at acceptere, at du ikke kan gøre alle tilfredse, og at du ikke er et dårligt menneske, fordi du tager vare på dig selv. Min erfaring er, at vi ofte har en fantasi om, at andre ikke vil have noget med os at gøre, når vi sætter grænser, men i 90 % af tilfældene er det faktisk sådan, at andre godt kan rumme vores nej. Vi bliver ikke afvist. Du vil tværtimod opnå større respekt, fordi du viser mere af dig selv og fremstår tydeligere, så andre gerne vil være sammen med dig, siger Henriette Boysen til femina.

LÆS OGSÅ: Er du altid på Facebook eller mailen? 13 råd til at undgå digital stress