Træning og kost
2. oktober 2021

Hvor meget vand skal jeg drikke?

Hvor meget vand skal man drikke om dagen? Mange drikker ikke nok vand om dagen, men hvis du er i tvivl om, hvor meget vand, du egentlig skal drikke hver dag, så læs med her.
Af: Birgitte Nymann & redaktionen
Husk at drikke vand

Udgivet første gang 2. marts 2010. Foto: Shutterstock

Ens krop har brug for væske for at kunne fungere. Derfor er det også enormt vigtigt, at man husker at drikke vand i løbet af dagen.

Vand har nemlig en central rolle i flere af kroppens vigtige funktioner såsom forbrændingen, ligesom kroppen også bruger vand, når den skal udlede affaldsstoffer via nyrerne.

Desuden er vand også vigtigt, når vi sveder, da skal have reguleret vores kropstemperatur og af med noget varme, skriver herlevhospital.dk.

Hvor meget vand skal man drikke om dagen?

Det helt store spørgsmål er så, hvor meget vand man skal drikke om dagen? Mange kan måske opleve, at de glemmer at drikke nok vand i løbet af en dag, fordi de slukker deres tørst i andre drikkevarer som sodavand eller juice.

Mens andre oplever, at de drikker mere end rigeligt vand i løbet af en dag.

Det er dog forskelligt fra person til person, hvor meget vand man helt præcist skal drikke i løbet af en dag.

En tommelfingerregel er dog, at hvis man er sund og rask og har et almindeligt aktivitetsniveau, skal man drikke mellem 1 1/2 og 2 liter vand om dagen.

Hvis man dyrker meget motion og sveder ud over det sædvanlige, skal man selvfølgelig huske at drikke mere vand i løbet af dagen, skriver herlevhospital.dk.

Hvis man er yngre, behøver man ikke i lige så høj grad bekymre sig om, om man får væske nok i løbet af en dag, da man er udstyret med et godt system, der regulerer væskebalancen.

Husker du at drikke nok vand om dagen?

Hvis man er ældre, kan det dog godt forholde sig anderledes ifølge herlevhospital.dk. Ældre mennesker føler nemlig ikke nødvendigvis tørst på samme måde, som yngre mennesker, og dermed glemmer mange at tilstrækkelige mængder vand indenbords.

Derfor kan det være en god idé at være opmærksom på, hvor meget vand man drikker om dagen.

Hvis man ikke husker at få vand nok fra hanen, kan saftevand, kaffe, te eller juice måske hjælpe på det. Disse indeholder nemlig også væske, og de tæller alle med i væskeregnskabet for en dag. Det eneste, der ikke tæller med, er alkohol.

Hvad gør man, hvis man drikker for lidt vand?

Hvis du har været travlt beskæftiget i løbet af dagen, og du simpelthen har glemt at drikke nok vand, så du pludselig oplever hovedpine og kvalme, er der kun én ting at gøre.

Du må i gang med at tanke op igen!

Og hvis du er blevet dårlig efter at have dyrket sport, og du har svedt meget, kan det, udover vandet, være en god idé at få noget salt og sukker for at få rettet sin saltbalance op igen.

Læs mere om:

Læs også