Træning og kost
15. september 2014

Ugens slankeopskrift: Kyllingesalat med blommer og ovnbagte tomater

Ugens sunde måltid byder på kylling med blommer og søde bagte tomater
Af: Sandra Pugliese
https://imgix.femina.dk/media/article/1438-ugens-slanke.png

Foto: Line Falck

Kyllingesalat med blommer og ovnbagte tomater til 2 personer

INGREDIENSER

350 g kyllingebrystfilet 1 spsk. olivenolie til stegning salt og friskkværnet peber ½ dl koldt vand 150 g søde blommer, udstenet vægt

OVNBAGTE TOMATER

300 g cocktailtomater

SALAT

100 g romainesalat 200 g squash

DRESSING

1 spsk. olivenolie 2 tsk. æbleeddike salt og friskkværnet peber

TIL SERVERING

1 lille håndfuld bredbladet persille eller kørvel

Opskrift - sådan laver du kyllingesalat med blommer og ovnbagte tomater

1. Ovnbagte tomater: Skyl tomaterne, og skær dem i halve. Læg dem med snitfladen opad på en bageplade med bagepapir, og bag dem i en 180° varm ovn i 45 minutter. 2. Skær kyllingefilet i tynde strimler, og steg dem i olie på en pande i 2-3 minutter. Krydr med salt og peber. Hæld vandet på, og skru lidt op for varmen. Lad kødet opsuge vandet, og lad det derefter brune færdigt på panden. Skyl blommerne, udsten dem, og skær dem i kvarter. Tag kødet af panden, og steg blommerne i 2-3 minutter på samme pande. Krydr med salt og peber. 3. Salat: Skyl salaten, og riv den i grove stykker. Skyl squashen, og høvl den i tynde skiver på langs. Dressing: Bland ingredienserne sammen. 4. Servering: Anret salat og squash på tallerkener sammen med kylling, ovnbagte tomater og blommer. Dryp med dressingen, og pynt med persille eller kørvel. Næringsindhold pr. person Energi: 401 kcal Protein: 39,9 g Fedt: 18,6 g Kulhydrat: 21,2 Kostfibre: 5 g PRØV OGSÅ: Wok med omelet og grøntsager
https://imgix.femina.dk/madplan_banner_33.png

Læs også