Rødkål-wraps med grøn hummus og kylling til 2 personer
INGREDIENSER 250 g kyllingebrystfilet skal af 1 usprøjtet citron 2 store rødkålsblade, ca. 100 g
HUMMUS 50 g tørrede kikærter 1 stor håndfuld koriander/persille 100 g bælgede edamamebønner (fra frost, optøede) 1 spsk. olivenolie 3 spsk. koldt vand 1 tsk. knust spidskommen 1-2 tsk. citronsaft salt og friskkværnet peber
FYLD 150 g gulerødder, skrællet vægt 150 g jordskokker, skrællet vægt 150 g æble, udkernet vægt
Opskrift - sådan laver du rødkåls-wraps med grøn hummus og kylling
1. Hummus: Udblød kikærterne i koldt vand i mindst 8 timer. Kassér vandet, og kog kikærterne møre i friskt vand, ca. 45 minutter. Blend kikærterne i en foodprocessor sammen med krydderurt, edamamebønner, olie, vand, spidskommen og citronsaft. Smag til med salt og peber. 2. Skær kyllingefilet i tynde strimler, og steg dem et par minutter på hver side på en grillpande, til de er netop gennemstegte. Drys med fintrevet citronskal. 3. Skyl og tør rødkålsbladene. Fjern noget af den hårde stok i midten af bladet uden at ødelægge bladet for meget. 4. Fyld: Skræl gulerødder og jordskokker, og skær dem i tynde skiver på langs. Skyl æblet, fjern kernehuset, og skær æblet i små tern. Fordel hummus, kylling og grøntsagsfyld oven på rødkålsbladene, og rul dem sammen som wraps.
PRØV OGSÅ: Salat med rødkål, kylling og blå ost. Næringsindhold pr. person Energi: 463 kcal
Protein: 38,3 g
Fedt: 15 g
Kulhydrat: 49,2 g
Kostfibre: 11,3 g
PRØV OGSÅ: Grillet havtaske med savojkål