Ved du, hvornår du er mæt?
foto: All Over
Det kan faktisk være en rigtig stor fordel for dig at lære dine mæthedshormoner at kende. For hvis du ved, hvordan du påvirker dem, kan du hurtigere blive mæt.
Martin Kreutzer, der er ernæringsekspert, forklarer i Aktiv Træning, hvordan hele processen omkring sult og mæthed foregår.
Her er en lille bid af den:
Sult
Vi mærker sulten, når hormonet ghrelin bliver produceret i mavesækken, og hjernen herefter modtager besked om sulten.
Når man taler om, at manglende søvn øger risikoen for overvægt, skyldes det netop, at vi er mere sultne, da produktionen af ghrelin stiger.
Spis
Når vi tygger vores mad, bliver der sendt signaler til hjernen.
Rådet om, at vi skal tygge vores mad mange gange, skyldes altså, at jo mere vi tygger, desto mere mæt opfatter hjernen, vi er.
Mæthed
Når vi spiser, begynder kroppen at producere hormoner, som får sulten til at forsvinde. Bl.a. påvirker hormonet GLP-1 insulinproduktionen, hvilket er med til at nedsætte sulten. Hormonet leptin, der dannes i fedtcellerne, sender også signaler op til hjernen om, at mætheden er ved at være nået.
Når maden begynder at udvide mavesækken og tarme, registreres det også i hjernens appetitregulerende centre.
Vil man hurtigere mærke mætheden, er det i øvrigt en god idé at konditionstræne. Det øger mængden af hormonet PYY, der er et mæthedshormon, skriver Martin Kreutzer.
Når blodet og nervesignalerne får fragtet hormonerne op til hjernens appetitregulerende centre, mærker vi mætheden.
Sult - igen
Der går omkring to-fire timer, før mæthedshormonerne mindskes, og ghrelin igen begynder at sende signaler om sult til hjernen. Det sker typisk, når maden har forladt mavesækken.