Mad
7. maj 2013

Kylling og tomat i garam masala

Ugens onsdagsopskrift er kylling og tomat i garam masala. Få opskriften her
Af: Louisa Lorang
https://imgix.femina.dk/media/websites/femina-dot-dk/website/mad/ugens-madplan/2013/05/1319-madplan/1319-mad-onsdag-copy.jpg

Foto: Anders Schønnemann

Kylling og tomat i garam masala til 2 personer (Slowfood)

Ingredienser:

300 g kikærter sat i blød
natten over
3-4 hele kyllingelår
olie til stegning
1 løg, hakket
2 fed hvidløg, hakkede
2 spsk. hakket ingefær
1 spsk. garam masala
1 spsk. smør
1 dåse hakkede tomater, 400 ml
ca. 2 dl kogevand fra kikærterne
200 g små tomater
100 g babyspinat
200 g græsk yoghurt 10 %
salt

Tilbehør:
lune naanbrød
mangochutney

Opskrift - Sådan laver du kylling og tomat i garam masala:

1. Skyl kikærterne, og kog dem møre i usaltet vand. Dræn vandet fra, men gem det.
Gem ¹⁄3af kikærterne (gerne i noget af kogevandet) i køleskab til torsdag.

2. Del lårene på midten. Brun dem i lidt olie i en stor gryde. Kom løg, hvidløg, ingefær, garam masala og smør i gryden, og lad det varme med kort. Tilsæt hakkede tomater, og lad kyllingen simre i 20-25 minutter, eller til den er gennemtilberedt.

3. Tilsæt kogevand fra kikærterne undervejs, så retten ikke bliver for tør. Kom små tomater i, og lad dem koge med i 1-2 minutter. Tilsæt kikærter og spinat, og lad det hele bare lige varme op. Tilsæt til sidst yoghurt, og varm kort op. Smag til med salt, og servér straks med naanbrød og chutney til.

Læs mere om:

Læs også