Mad
7. februar 2013

Pasta med laks og spinat

Ugens onsdagsopskrift er pasta med laks og spinat. Få opskriften her
Af: Louisa Lorang
Pasta med laks

Foto: Anders Schønnemann

Pasta med laks - sådan gør du:

Jeg elsker simple pastaretter. Denne smager skønt med en gavmild omgang sort peber.

250 g laks uden skind og ben
lidt olie til stegning
salt

PASTA:
250 g frisk pasta
salt
2 fed hvidløg i tynde skiver
250 g babyspinat
olivenolie
100 g ricotta
kogevand fra pastaen
salt og sort peber
revet parmesan

TILBEHØR TIL PASTA MED LAKS:
citronbåde
salat

Sæt vand over til pasta.
Steg laksen i en smule olie på en varm pande. Lad den stege næsten færdig på den ene side. Tag panden af varmen, vend fisken, og lad den stege færdig på eftervarmen. Krydr med salt. Salt vandet, og kog pastaen i et par minutter, eller til den er al dente. Dræn vandet fra, men gem det for at få en lækker pasta med laks.

Sautér imens hvidløg i olivenolie i en stor sauterepande eller gryde. Lad den brune en anelse. Kom spinat ved, og lad den falde sammen. Tilsæt ricotta og kogt pasta. Lad det hele varme kort op. Spæd med en smule kogevand, og smag til med salt og masser af sort peber. Vend brud af laks i, og servér straks med masser af parmesan og med citronbåde og salat til.

Opskriften på pasta med laks er til 2 personer

TIP: En endnu nemmere version er med røget laks i stedet for stegt.

Få indkøbslisten til hele ugen her

UGENS ANDRE OPSKRIFTER

https://imgix.femina.dk/legacy/media/e43f998bdc6545fca8bd9bd118d57fde.jpg

Mandag

https://imgix.femina.dk/legacy/media/7493bbd520c8479fa87e1f6d0b218b55.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/30e26050495840b69b499728c6b03520.jpg

Torsdag

https://imgix.femina.dk/legacy/media/9ed75f7623fa4c62813117261fb9c23e.jpg

Fredag

Læs også